powered by goodbeer.dk
117 Ølanmeldelser
Side 1 af 12 : 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10
Nr:
Bryggeri / Øl
Dato
Farve / udseende: Lys tåget
Anmeldt af reneac
Duft er frisk og smagen er dejlig frisk let humlet
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: bleg gylden
Anmeldt af Paulaner
Vi er for mig her ovre i soda pop stilen i form af en hvedeøl, der ikke smager meget af hvede, men dog har hvedemaltens rundhed. Citrus som deklareres som naturlig aroma, men for mig virker som en slags citrus lime (aromaolie?). Citrus indslaget har en lidt hengemt smag og tilfører ikke meget friskhed. Smagen støder nok ikke det primære publikum, men Pift Citrus smager ikke meget af øl eller alkohol, selv om der her er normal pilsnerstyrke. Jeg synes den smager mere over i en slags lime sodavand(sis) end øl. Mest for publikum, der egentlig ikke kan lide øl. En tand bedre en Tuborgs nye Grøn Sunsæt men ikke mere
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Lys
Anmeldt af reneac
Let tåget, meget klassisk hvede øl nemt drikkelig en rigtig tørst slukker
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: diset lys gylden
Anmeldt af Paulaner
Neu jetz noch frischer står der på etiketten. Men for mig var Schneiders nye Helle Weisse, som blev lanceret 2020 en skuffelse i forhold til forgængeren. En rund Hefe Weisse med lys karamel, banantoner, gær og lidt koriander. Velbrygget sødlig, middelfyldig og med præg af gode råvarer. Men uden sin forgængers syrlige friske tone af citrus og grøn ananas. Kort sagt lige som de allerfleste andre Bayerske Hefe Weisse. Udmærket selvfølgelig for de, som foretrækker den traditionelle type. Men det særlige Schneider præg, som fik mig til at foretrække den frem for alle andre i typen er desværre væk. Men holder du af en traditionel Hefe Weisse, så står den stadig så absolut blandt de bedste i Bayern.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Diset gylden
Anmeldt af Teejay
Ufiltreret gylden hvedeøl med sparsomt skum. Aroma af gær og hvedemalt samt smag af lidt banan, koriander, nelliker og citrus. Det er en typerigtig belgisk witbier med tør eftersmag hvor lidt humle sætter fin kant for den maltede indtryk.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Diset gylden/gul
Anmeldt af Teejay
Let skumkrone som hurtigt synker. Den har hvedeøllets typiske aroma af frisk korn og lyst brød. Smagen er blid af frisk korn, lyst brød og en let syrlig frugtsmag af citrus og ananas. Meget lidt humle i eftersmagen, men helheden er en dejlig hvedeøl som er delikat og læskende.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: diset gylden
Anmeldt af Paulaner
Hvidt skum og lækker fyldig duft af moden banan og koriander. Smagen lever fint op til denne overture med fyldige banan, lyse karamel og nelliketoner på en sødmefyld maltbund. En fuldblods saftig Hefeweisse med meget af det bedste, som typen i Bayern kan byde på.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: lys grumset
Anmeldt af reneac
står godt 9,7 på etiketten, men ihverfald en stærk og sød sag, frugtig duft og kraftig smag af honning
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Diset rav
Anmeldt af Paulaner
Airbräu er en Brewpub og restaurant i forhallen til Münchens lufthavn. Øllet, der har et ganske pænt ry, udskænkes i realiteten kun fra fad her men til yderst rimelige priser for en lufthavn  - her kun 3,25 Euro. Repertoiret er bredt, men da de fleste bryg er sæsonøl, så gik vi glip af den atraktive Doppelbock Aviator og måtte i ventetiden på flyet hjem indskrænke valget mellem en Helles, en Pilsner og en Hefe Weisse. Det blev den sidste, og det fortrød vi ikke.

Til øllet:
Relativt flygtigt hvidt skum og duft præget af moden frugt. Her er der tale om frugt i form af næsten overmodne bananer, hvor sødmen og det for typen meget fyldige kraftbetonede indtryk er fint afbalanceret af en lidt mere håndfast koriandersoaering end normalt i typen. Hertil kommer et islæt af nellike, der yderligere danner modspil til den frugtige sødme sammen med den beherskede aromatiske humling. Der er kort sagt tale om en Hefe Weisse med fuld tryk på frugt og malt. Nøjagtig som jeg foretrækker den. Airbrews produkter er med et par undtagelser udelukkede tilgængelige udskænket fra fad i bryggeriets værtshus og spisested i Münchens lufthavn. Denne Hefe Weisse hører absolut bedre blandt Bayerns mange bud i typen.

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Diset lys rav
Anmeldt af Paulaner
Behersket hvidt skum og lidt grønsagspræget duft. Smagen er lidt mindre frugtig end typens gennemsnit og præget mere af korn end den normale hvedemalt. Det er som om malten på hvedesiden er lidt hårdere og mere tør i sit udtryk mod normalt mere frugtig og bananpræget. Et kvalificeret gæt kunne her være, at mængden af bygmalt er en anelse større på bekostning af hveden. Det kunne for mig forklare maltens mangel på saft og frugt. Jo, den smager da rimeligt, men er også noget udefinerligt og rodet i sit udtryk. Som Brewpub skal man som minimum kunne konkurrere på kvaliteten i typen i lokalområdet.  Ambräusianum, hvor vi også prøvede U3 Ungespundet - en mørk Kellerbier, er her på en svær grænsende til umulig opgave i det nordlige Bayerns absolutte ølhjerte. På bare 2 dage smagte jeg flere af de lokale standard Hefe Weisse, der var op til 2-3 glas mere. Bedømt på de to Ambräusianum øl vi smagte på Ambräusianum, så står denne ret nye Brewpub - trods en smuk gammel bygning og lokaler med store kobbberbryggerkedler - ikke distancen her.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Side 1 af 12 : 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

I Databasen: 12213 Anmeldelser af 267342 øl fra 247 lande og 12881 bryggerier. Billeder: 102425


Hvis du ikke kan huske dit login, f.eks dit password, så kan du få dit brugernavn og passwordtilsendt via e-mail. Skriv den email adresse du brugte da du oprettede din profil:
email:

Bliv medlem af www.goodbeer.dk

www.goodbeer.dk er et online mødested for alle der elsker en god øl og gerne vil dele øloplevelsen med andre.
Et medlemskab er er gratis og alle kan oprette en profil, både de glade ølelskere, ølbryggere med mere.

Men for at det skal virke i praktis, er der nogle fælles regler som alle skal overholde.

For at kunne komme med inputs, af den ene eller anden art skal du lade dig registrere / oprette en profil som indeholder:

  • Dit navn: Kun synlig for webmaster
  • Din adresse: Kun synlig for andre brugere, hvis du giver din tilladelse.
  • Din email: Kun synlig for andre brugere, hvis du giver din tilladelse.
  • Personlig beskrivelse: Kun synlig for andre brugere
  • Det er kun dit brugernavn, der er synligt for alle.

Alle, der respektere den til en hver tid gældende husorden, kan melde sig ind, og skrive nye ølanmeldelser, nyheder, bruge ølforum'et osv. så snart at de har oprettet en profil og aktiveret den. ( for at kontrollere at email adressen findes udsendes der en aktiverings email med et link.

Der er ingen smag eller holdning der er bedre end andre, om du er til den ene eller anden type øl, har ingen betydning for medlemsskabet. Men vær saglig og skriv i et pænt sprog (så din mor vil være dig bekendt).

Nedlad ikke andres indlæg, men kom med din egen vurdering i stedet for.

Som medlem af sitet www.goodbeer.dk kan du have en af følgende statuser og dermed følgende muligheder

  • Guest: endnu ikke optaget medlem. Kan ikke komme med indlæg af nogen art.
  • User: Optaget medlem, kan skrive nye ølanmeldelser og nyheder, komme med indlæg i ølforum
  • Super: Kan det samme som en User + oprette bryggerier, øl og uploade billeder. Som super bruger kan du også rette i øl og bryggeri data som en anden bruger har oprettet, f.eks. tilføje nye billeder.
  • Master: Kan opgradere, eller degradere andre brugere, rette og slette indlæg der ikke lever op til denne her husorden.

Alle brugere (fra User til Master) kan rette i egne indlæg (ølanmeldelser, ølforum indlæg og nyheder)

Hvis du ønsker at skifte bruger level, så skriv en kort email om hvorfor.

Hver gang du kommer med et nyt indlæg får du tildelt nogle point, afhængig af din indsats:

  • Ny ølanmeldelse: 25 point.
  • Upload af et nyt billede: 25 point.
  • Nye øl eller bryggerier: 10 point.
  • Nyheder, indlæg i ølforum: 5 point.
  • Rettelser til ølanmeldelser, øl, bryggerier mm.: 5 point.

Goodbeer.dk forbeholder sig ret de af brugerne oprettede bryggerier, øl, billeder, anmeldelser mm. bl.a. fordi at goodbeer er en relations database og data kan ofte ikke fjernes uden at får indflydelse mange steder.

Goodbeer.dk forbeholder sig ret til at slette og redigere anmeldelser der strider imod denne husordens øvrige regler om sobert sprogbrug og/eller nedgørelse af andre anmeldere og/eller anmeldelser. Redigering og sletning af anmeldelser kan ellers kun blive foretage af den oprettende bruger, med mindre forhold som ovenfor beskrevet gør sig gældende.

Venlig hilsen

webmaster / Lars Jensen

10 Glas: Uha! Det er jo den øl, jeg vil kalde en perfekt øl. Vi taler altså om total nydelse - eller som Monrad og Rislund ville sige: "En oral orgasme!" Jeg har smagt øl, der kan få mig til at miste opmærksomheden med alt andet i en tid, for mine smagsløg stjæler den.

9 Glas: Giver jeg en øl der er over al forventning. Grænsene til det perfekte.

8 Glas: Gives til en meget god øl. Vi har fat i en med karakter og ånd. Den er mere end bare en øl. Den har en lille oplevelse med sig. Det er den man lige skal smage igen, FØR man sætter glasset ned. Her smiler jeg også gerne. Den køber jeg helt sikkert igen. Den skal andre prøve, for det er en øl efter min smag.

7 Glas: Gives for en der vil lidt mere. Den har karakter og ånd. Den har det der skal til, men kunne godt yde mere. Jeg vil med sikkerhed lade andre smage for at høre deres mening. Den får gerne et anerkendende nik.

6 Glas: Gives for en øl jeg godt vil smage igen. Den er ikke dårlig, men den savner spændingsmomenter. Det kan være en lidt kedelig øl, uden de store udfordringer, eller det kan være en øl, der faktisk ikke er god i helhedsindtrykket, men har gode momenter.

5 Glas: Gives for en øl, der falder igennem. Den vil jeg nok ikke investere i igen sådan lige foreløbig. Den er ok, og den skal ikke længere ned end 5, fordi det kan være min smag eller situationen, der fælder den - f.eks. hvis man har spist krydret mad eller lige har ædt en Piratos.

4 Glas: Gives en øl, der faktisk ikke smager godt. Den har bare et eller andet over sig, der gør, at den ikke dumper. Det kan være duft, smag, udseende el.lign. Jeg vil bestemt ikke anbefale en der får 4. Men selvfølgelig er smagsløg jo forskellige.

3 Glas: Gives til en øl, jeg kraftigt vil fraråde alle at købe. Det er mere end en skuffelse. Det er spild af penge i den grad. En øl der burde tages af markedet, da den er en skændsel.

2 Glas: Uha! Det er ikke godt. Her har jeg måtte stå af, spytte ud eller noget der er være.

0-1 Glas: Gives til en øl der ikke er der! Hvordan kan det lade sig gøre? Jo altså ud over dem man sidder og venter på forgæves, så er der faktisk øl på markedet, som koster noget, har kapsel på og kan drikkes, men bagefter er man i tvivl om det bare var et fatamorgana/en drøm. Nej den skinbarlige sandhed er at man er blevet snydt og har betalt for vand med alkohol!