powered by goodbeer.dk
633 Ølanmeldelser
Side 1 af 64 : 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10
Nr:
Bryggeri / Øl
Dato
Farve / udseende: ravfarvet
Anmeldt af Paulaner
En IPA lige ud af landevejen, hverken imponerende i duft, skum, udseende eller smag. Middelfyldig med humlen til den bitre side uden dog at være decideret overdoceret, mens maltsiden bortset fra en anelse frugt ikke byder på de store nuancer. Lidt flad i karboniseringen. Solid, typerigtig og velafbalanceret men ikke særlig ophidsende og lidt fantasiløs i sin type.

 

 
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: bleggul
Anmeldt af Paulaner
En ganske god pilsner med lette citrustoner og en nuanceret blomsterpræget aromahumling. Skummet er ret holdbart med fine blonder langs glassets sider. Maltsiden er let sødlig med noter af korn og lidt maltsødme med blomster og honningtoner. Letdrikkelig og frisk men ikke det store sus - god rund og tilnærmelig bælleøl.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: lys gylden
Anmeldt af Paulaner
Dejlig frisk aromatisk/bitter og frugtig IPA med en frisk aroma af grape-citrus humling på en velafbalanceret maltside og behersket karbonisering. Gode råvarer, frisk smag, hvor både malt og humlens nuancer kommer til orde uden at træde tæerne af hinanden og uden det samlede udtryk udarter sig i en ekstrem stærk eller bitter øl.  Mundfølelsen er medium fyldig, frisk og let sødlig med lækker citrus humling i både duft og finalen. Fin typerepræsentant. Fås pt. i LIDL for kr. 10.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: sort
Anmeldt af Paulaner
En flot Stout i glasset med relativt flygtigt brunt skum. Smagen er rund og primært præget af chokolade, cacao, brun karamel og kaffe plus med lidt god vilje en anelse røg. Øllet er rundt og svagt aromatisk humlet. Der er ikke de store nuancer. Men de, der er, er meget velafstemte, og man mærker lactosen på en rigtig god måde. Øllet er middelfyldigt sødt og lidt cremet i sit udtryk,, Her er en Stout, hvor alle kan være med. Ingen kanter og en flot lækker fedmefyldt finish.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Diset gylden
Anmeldt af Teejay
Vedvarende flot og cremet skum. Aromahumle med islæt af frisk græs og lidt ananas sætter forventningen højt. Smagen er lidt karamelmalt med hurtig overgang til en dejlig humlet smag hvor både ananas, grapefrugt og lidt fyrrenåle kan smages, Den har en dejlig og tilpas fyldighed og lang behagelig eftersmag. Vældig lækker IPA.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Diset gylden
Anmeldt af Teejay
Er man til en amerikansk IPA med fuld tryk på deres gode humletyper, så er Viking Hula et helt rigtigt valg. Her er der, i både aroma og smag, masser af fersken, ananas, mandarin, grapefrugt og citrus at finde. Det hele smages hver for sig og samlet mod slutningen og en fin tilpasset frugtsødme står i perfekt balance til dens ellers lidt høje IBU. Karbonisering er blød og eftersmagen halvtør. Meget vellykket IPA.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Diset gylden
Anmeldt af Teejay
En flot skummende Wit med dejlig indbydende aroma af frisk hvedemalt, koriander og citrus. Frisk og læskende smag af hvedemalt, let krydret smag af koriander samt en passende syrlig smag af citron. Humlebitterheden er tilbagetrukken og balancerer maltsødmen på fin vis. Endvidere har den en dejlig smag af bitter citronskal og er i det hele taget meget typerigtig og velsmagende.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Diset rød/orange
Anmeldt af Teejay
Meget flot vedvarende skumkrone og en dejlig lokkende aroma af friske nyplukkede jordbær. Smagen har lidt syrlig start, men efterhånden som smagsløgene tilvænnes bliver smagen mere rund og sødlig af friske jordbær. Ikke de første nyhøstede jordbær som kan være lidt syrlige i smagen på grund af for få soltimer, heller ikke de sene jordbær som kan være lidt bløde og smattede og meget søde på grund af for meget sol, men præcis dem som høstes midt i mellem. Disse alt for perfekte jordbær som rummer masser af sødme, men også har lidt syrlig eftersmag. De jordbær som ikke er for hårde, ikke for bløde, men som kan mases mellem tunge og gane og alligevel lige skal tygges lidt med tænderne for at få den sidste rest af velsmag. Lige præcis disse perfekte jordbær kan man smage i denne ale. Nogen gange har en Sour Ale en lidt anderledes syrlig afslutning, måske for at bryde smagsspetkret eller for at understrege øltypen. Her er der ingen alternativ udvej. Man har ganske enkelt ladet jordbærrene om at klare tingene selv, og det resulterer i en delikat, diskret og smagsfuld syrlig eftersmag hvor man bare har trukket nydelsen af jordbær i langdrag. Det er helt genialt.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Gylden
Anmeldt af Teejay
Vanligt udseende lagerøl med fin let skumkrone. Normalt finder man ikke nogen særlig udfordrende og særskilt aroma i en lagerøl, men her er der en tilpas lokkende aroma af grape og malt i skøn forening. Smagen er delvist maltsød med lys karamelmalt, men ret hurtigt finder grapefrugten vej og bidrager med en lidt spids syrlig smag der etferlader en god fylde i øllen. Desværre bliver grapen i længden lidt for syntestisk og mangler ligesom lidt af det friske pift som grape kan gøre ved øl. Her tænker jeg især på grape/humle i en Pale Ale eller IPA, altså øltyper der i forvejen har noget forventet fyldighed. I en lagerøl er det da ganske harmløst og lidt hyggeligt at tilføre grapefrugt, men en gennemtænkt og fyldig malt- og humlebalance havde nok været langt bedre, for det er jo lagerøllets karakter. Her er man ligesom svinget ind på en blind vej, hvor tilløbet sådan set er ok, men stopper brat og man mangler ligesom et sted at parkere helheden.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Gylden
Anmeldt af Teejay
En salt og lime lager fra det kendte californiske Stone Brewing vakte min nysgerrighed da jeg fandt den på Systembolaget i Sverige under min nylige ferie. Skuffelsen er ikke stor, men dog tilstedeværende, for der er ikke meget karakter over denne lagerøl. Den ligner, dufter og smager ved første indtryk som en vanlig pilsner, og sikkert også lidt som industripilsner, altså uden spændende indtryk på hverken malt- eller humlesiden. Mod afslutningen har den lidt smag af lime, men desværre på en noget syntetisk facon der minder om noget tilsat essens. Salten er helt fraværende, den har dog en tør eftersmag der muligvis med lidt god fantasi kan frembringe lidt fornemmelse  i retning af salt. Den er slet ikke dårlig, men den er bestemt heller ikke overraskende god. Det er en pilsner der nok nærmest placerer sig i den lavere ende af hvad man kan kalde gennemsnittet, så dermed en drikkelig pilsner der dog hurtigt glemmes igen.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Side 1 af 64 : 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

I Databasen: 12213 Anmeldelser af 267342 øl fra 247 lande og 12881 bryggerier. Billeder: 102425


Hvis du ikke kan huske dit login, f.eks dit password, så kan du få dit brugernavn og passwordtilsendt via e-mail. Skriv den email adresse du brugte da du oprettede din profil:
email:

Bliv medlem af www.goodbeer.dk

www.goodbeer.dk er et online mødested for alle der elsker en god øl og gerne vil dele øloplevelsen med andre.
Et medlemskab er er gratis og alle kan oprette en profil, både de glade ølelskere, ølbryggere med mere.

Men for at det skal virke i praktis, er der nogle fælles regler som alle skal overholde.

For at kunne komme med inputs, af den ene eller anden art skal du lade dig registrere / oprette en profil som indeholder:

  • Dit navn: Kun synlig for webmaster
  • Din adresse: Kun synlig for andre brugere, hvis du giver din tilladelse.
  • Din email: Kun synlig for andre brugere, hvis du giver din tilladelse.
  • Personlig beskrivelse: Kun synlig for andre brugere
  • Det er kun dit brugernavn, der er synligt for alle.

Alle, der respektere den til en hver tid gældende husorden, kan melde sig ind, og skrive nye ølanmeldelser, nyheder, bruge ølforum'et osv. så snart at de har oprettet en profil og aktiveret den. ( for at kontrollere at email adressen findes udsendes der en aktiverings email med et link.

Der er ingen smag eller holdning der er bedre end andre, om du er til den ene eller anden type øl, har ingen betydning for medlemsskabet. Men vær saglig og skriv i et pænt sprog (så din mor vil være dig bekendt).

Nedlad ikke andres indlæg, men kom med din egen vurdering i stedet for.

Som medlem af sitet www.goodbeer.dk kan du have en af følgende statuser og dermed følgende muligheder

  • Guest: endnu ikke optaget medlem. Kan ikke komme med indlæg af nogen art.
  • User: Optaget medlem, kan skrive nye ølanmeldelser og nyheder, komme med indlæg i ølforum
  • Super: Kan det samme som en User + oprette bryggerier, øl og uploade billeder. Som super bruger kan du også rette i øl og bryggeri data som en anden bruger har oprettet, f.eks. tilføje nye billeder.
  • Master: Kan opgradere, eller degradere andre brugere, rette og slette indlæg der ikke lever op til denne her husorden.

Alle brugere (fra User til Master) kan rette i egne indlæg (ølanmeldelser, ølforum indlæg og nyheder)

Hvis du ønsker at skifte bruger level, så skriv en kort email om hvorfor.

Hver gang du kommer med et nyt indlæg får du tildelt nogle point, afhængig af din indsats:

  • Ny ølanmeldelse: 25 point.
  • Upload af et nyt billede: 25 point.
  • Nye øl eller bryggerier: 10 point.
  • Nyheder, indlæg i ølforum: 5 point.
  • Rettelser til ølanmeldelser, øl, bryggerier mm.: 5 point.

Goodbeer.dk forbeholder sig ret de af brugerne oprettede bryggerier, øl, billeder, anmeldelser mm. bl.a. fordi at goodbeer er en relations database og data kan ofte ikke fjernes uden at får indflydelse mange steder.

Goodbeer.dk forbeholder sig ret til at slette og redigere anmeldelser der strider imod denne husordens øvrige regler om sobert sprogbrug og/eller nedgørelse af andre anmeldere og/eller anmeldelser. Redigering og sletning af anmeldelser kan ellers kun blive foretage af den oprettende bruger, med mindre forhold som ovenfor beskrevet gør sig gældende.

Venlig hilsen

webmaster / Lars Jensen

10 Glas: Uha! Det er jo den øl, jeg vil kalde en perfekt øl. Vi taler altså om total nydelse - eller som Monrad og Rislund ville sige: "En oral orgasme!" Jeg har smagt øl, der kan få mig til at miste opmærksomheden med alt andet i en tid, for mine smagsløg stjæler den.

9 Glas: Giver jeg en øl der er over al forventning. Grænsene til det perfekte.

8 Glas: Gives til en meget god øl. Vi har fat i en med karakter og ånd. Den er mere end bare en øl. Den har en lille oplevelse med sig. Det er den man lige skal smage igen, FØR man sætter glasset ned. Her smiler jeg også gerne. Den køber jeg helt sikkert igen. Den skal andre prøve, for det er en øl efter min smag.

7 Glas: Gives for en der vil lidt mere. Den har karakter og ånd. Den har det der skal til, men kunne godt yde mere. Jeg vil med sikkerhed lade andre smage for at høre deres mening. Den får gerne et anerkendende nik.

6 Glas: Gives for en øl jeg godt vil smage igen. Den er ikke dårlig, men den savner spændingsmomenter. Det kan være en lidt kedelig øl, uden de store udfordringer, eller det kan være en øl, der faktisk ikke er god i helhedsindtrykket, men har gode momenter.

5 Glas: Gives for en øl, der falder igennem. Den vil jeg nok ikke investere i igen sådan lige foreløbig. Den er ok, og den skal ikke længere ned end 5, fordi det kan være min smag eller situationen, der fælder den - f.eks. hvis man har spist krydret mad eller lige har ædt en Piratos.

4 Glas: Gives en øl, der faktisk ikke smager godt. Den har bare et eller andet over sig, der gør, at den ikke dumper. Det kan være duft, smag, udseende el.lign. Jeg vil bestemt ikke anbefale en der får 4. Men selvfølgelig er smagsløg jo forskellige.

3 Glas: Gives til en øl, jeg kraftigt vil fraråde alle at købe. Det er mere end en skuffelse. Det er spild af penge i den grad. En øl der burde tages af markedet, da den er en skændsel.

2 Glas: Uha! Det er ikke godt. Her har jeg måtte stå af, spytte ud eller noget der er være.

0-1 Glas: Gives til en øl der ikke er der! Hvordan kan det lade sig gøre? Jo altså ud over dem man sidder og venter på forgæves, så er der faktisk øl på markedet, som koster noget, har kapsel på og kan drikkes, men bagefter er man i tvivl om det bare var et fatamorgana/en drøm. Nej den skinbarlige sandhed er at man er blevet snydt og har betalt for vand med alkohol!