powered by goodbeer.dk
15 Ølanmeldelser
Side 1 af 2 : 1 2
Nr:
Bryggeri / Øl
Dato
Farve / udseende: Sort
Anmeldt af Teejay
Dejlig og velsmagende stout med aroma og smag af kaffe, kakaobønner samt et let strejf af vanilje. Den smager mest til den søde side, men lidt brændt maltkarakter giver den mod slutningen en fornuftig balance. At den er alkoholfri betyder ikke at den er kedelig. Den mangler måske lidt fylde og robusthed i forhold til de alkoholtunge stout, men holder alligevel et fint niveau for typen.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Sort
Anmeldt af Teejay
Smukt, fyldigt, vedvarende og lysebrunt skum. Aroma er honning, lidt kaffe og noget der minder lidt om nougat, men selvfølgelig er chokolademaltens indbydende aroma. Smagen er maltsød af kakao og Cafe Latte (med masser af mælk) og den har endvidere smagen af lidt træagtigt som om den har været fadlagret, hvilket den vist ikke har været. Humlebitterheden er lidt citruspræget uden at overtage dens maltkarakter som helt til enden er overvejende kakao og kaffe. Karboneringen er meget lav og giver som helhed en maltsød og overvejende chokoladeagtig stout der hører til den sødlige side. Mundfølelsen er meget cremet og kakao smagen holder længe. Jeg vil anbefale en drikketemperatur omkring 12-15 grader for der oplever jeg at den udfolder sig mest.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: sort
Anmeldt af baaj
Lysebrunt skum og en lidt brændt duft med en tydelig duft af mejeri

Brændt smag og igen med en tydelig mejeri reference

Lidt bitter eftersmag

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Sort
Anmeldt af Teejay
Smagt på ølfestivalen 2016: Moderat skummende. Aroma af rosin og svesker. Farinsød smag med fylde af rosiner og svesker samt brændt malt. Meget sød, men delikat stout som er nærmest likøragtig i sin helhed. Glimrende til isdesserter.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: sort
Anmeldt af reneac
En dejlig stout desertøl, sød med duft og smag af vanilje, lidt farlig da man ikke tro den er så stærk
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Sort
Anmeldt af Teejay
Smuk beigefarvet skumkrone. Duften er diskret, men har dog lidt kaffe- og chokoladenoter. Smagen er sød med letristet malt som hovedtema. Der smager også dejligt af lys chokolade med blide kaffenoter som delikat modspil til dens forholdsvis høje sødmeniveau. Det er en stout der hører til den søde af slagsen og det skyldes selvfølgelig det tilsatte uforgærbare mælkesukker som er tilsat. Mod slutningen får den en let bitter og ristet smag af karamelmalt med en lille smule humlet bitterhed. Det er en meget letdrikkelig stout til den søde side, men mod slutningen runder den alligevel af med en smule lakrids. Ikke meget lakrids, blot nok til at sætte en fornuftig kant for dens søde indtryk. Det er en velbrygget milk stout, som jeg gerne køber igen.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Sort
Anmeldt af Teejay
Meget levende øl hvor skummet langsomt, men stædigt, bevæger sig op af flaskehalsen og ud i min køkkenvask (hvor jeg har gjort til vane altid at åbne mine øl). Heldigvis går kun få dråber til spilde og øllet ophældt i glasset har kraftig grov skumkrone som holder længe. Aromaen er overraskende af grapefrugt og her tænker jeg at det nok er en fuser blandt milk stouts. Længere nede i aromaen finder man mørk chokolade og lakrids og så kommer man heldigvis på rette spor igen. Smagen varierer over kaffe, mørk bitter chokolade, engelsk lakrids og en syrlig smag af solbær. Karboneringen er hård, men blød, og den bruser kraftigt med små perler i mundhulen. Det ødelægger lidt den cremede fylde som jeg havde forventet. Syrligheden fra solbærrene synes jeg også ødelægger lidt af den oplevelse en milk stout burde byde på. Den er såmænd ganske velsmagende med stor fyldighed i retning af en god stout, men karboneringen og frugten bærer den desværre mere i retning af en sprudlende frugtøl. I eftersmagen får chokolade og lakrids dog plads til lidt mere udfoldelse, men efter min mening må en stout gerne have lav til næsten fraværende karbonering, så de tunge maltnoter kan lægge sig tykt og fyldigt i munden. Humlen er tilpas doseret og bidrager til lang eftersmag. Lidt skuffende milk stout, men dog er den alligevel lige bestået.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Sort
Anmeldt af Teejay
Fint blødt, cremet og nougatfarvet skum. En lille smule aroma af tørrede frugter, men ret hurtigt overtager en fin aroma af god chokolade. Smagen er som en god fyldig chokolade dessert. Ikke chokolademousse men nærmere den smag som man finder i chokoladeisen på en regnbueis eller en chokolade milkshake. Dejlig tyk flødeagtig fylde og en lille diskret smag af kaffe med fløde. Let smag af alkohol banker på i finalen. En super lækker stout som passer til alle typer desserter, måske bedst til desserter med bærfrugter der kan bringe lidt frugtsyre i smagssprektret.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: sort
Anmeldt af tux
En meget sort øl med helt hvidt skum. Ser flot ud. Har en meget maltet lugt, og en sødlig maltsmag, den føles meget cremet i munden, en god oplevelse.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Sort
Anmeldt af Teejay
Denne stout er brygget i anledning af bryggeriets 10 års jubilæum. Skumkronen er flot, nærmest cremet, og meget holdbar. Den dufter krydret, vist nok mest af kanel, men også lidt fornemmelse for piskefløde og friske bær er at spore i aromaen. Mundfølelsen er fed som fløde og smagen varierer over både skovbær, vanilje, anis, en let røget smagsnuance og hårdtristet malt med lette noter af mørk karamel. Den har meget olieret tekstur og hænger derfor længe i munden som en tynd hinde der hele tiden frigiver smagsnoterne i små portioner. Mod slutningen finder man sørme også lidt mynte og nellike, så den overrasker hele tiden med mange nuancer. Humlebitterheden er moderat og karboneringen er blid og behagelig. Netop derfor kan den hele tiden bidrage med den fede, fyldige smag som en stout meget gerne må have hvis jeg skal nyde den. Lette lakridstoner runder den flot af, og som helhed er det en utrolig spændende og delikat stout. Hele tiden finder man nye aspekter i den, og selvom den ikke er overvældende ekstrem i hverken styrke eller smag, så finder man en god og spændende stout hvis man blot lader den få tid til udfoldelse. Den skal ikke nydes iskold. Det skal øl generelt aldrig, men X Stout kan godt tåle en let afkøling uden at tabe terræn. Min flaske blev nydt ved ca. 6-7 grader, og det blev den bestemt ikke kedeligere af.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Side 1 af 2 : 1 2

I Databasen: 11346 Anmeldelser af 220725 øl fra 246 lande og 12009 bryggerier. Billeder: 86317


Hvis du ikke kan huske dit login, f.eks dit password, så kan du få dit brugernavn og passwordtilsendt via e-mail. Skriv den email adresse du brugte da du oprettede din profil:
email:

Bliv medlem af www.goodbeer.dk

www.goodbeer.dk er et online mødested for alle der elsker en god øl og gerne vil dele øloplevelsen med andre.
Et medlemskab er er gratis og alle kan oprette en profil, både de glade ølelskere, ølbryggere med mere.

Men for at det skal virke i praktis, er der nogle fælles regler som alle skal overholde.

For at kunne komme med inputs, af den ene eller anden art skal du lade dig registrere / oprette en profil som indeholder:

  • Dit navn: Kun synlig for webmaster
  • Din adresse: Kun synlig for andre brugere, hvis du giver din tilladelse.
  • Din email: Kun synlig for andre brugere, hvis du giver din tilladelse.
  • Personlig beskrivelse: Kun synlig for andre brugere
  • Det er kun dit brugernavn, der er synligt for alle.

Alle, der respektere den til en hver tid gældende husorden, kan melde sig ind, og skrive nye ølanmeldelser, nyheder, bruge ølforum'et osv. så snart at de har oprettet en profil og aktiveret den. ( for at kontrollere at email adressen findes udsendes der en aktiverings email med et link.

Der er ingen smag eller holdning der er bedre end andre, om du er til den ene eller anden type øl, har ingen betydning for medlemsskabet. Men vær saglig og skriv i et pænt sprog (så din mor vil være dig bekendt).

Nedlad ikke andres indlæg, men kom med din egen vurdering i stedet for.

Som medlem af sitet www.goodbeer.dk kan du have en af følgende statuser og dermed følgende muligheder

  • Guest: endnu ikke optaget medlem. Kan ikke komme med indlæg af nogen art.
  • User: Optaget medlem, kan skrive nye ølanmeldelser og nyheder, komme med indlæg i ølforum
  • Super: Kan det samme som en User + oprette bryggerier, øl og uploade billeder. Som super bruger kan du også rette i øl og bryggeri data som en anden bruger har oprettet, f.eks. tilføje nye billeder.
  • Master: Kan opgradere, eller degradere andre brugere, rette og slette indlæg der ikke lever op til denne her husorden.

Alle brugere (fra User til Master) kan rette i egne indlæg (ølanmeldelser, ølforum indlæg og nyheder)

Hvis du ønsker at skifte bruger level, så skriv en kort email om hvorfor.

Hver gang du kommer med et nyt indlæg får du tildelt nogle point, afhængig af din indsats:

  • Ny ølanmeldelse: 25 point.
  • Upload af et nyt billede: 25 point.
  • Nye øl eller bryggerier: 10 point.
  • Nyheder, indlæg i ølforum: 5 point.
  • Rettelser til ølanmeldelser, øl, bryggerier mm.: 5 point.

Goodbeer.dk forbeholder sig ret de af brugerne oprettede bryggerier, øl, billeder, anmeldelser mm. bl.a. fordi at goodbeer er en relations database og data kan ofte ikke fjernes uden at får indflydelse mange steder.

Goodbeer.dk forbeholder sig ret til at slette og redigere anmeldelser der strider imod denne husordens øvrige regler om sobert sprogbrug og/eller nedgørelse af andre anmeldere og/eller anmeldelser. Redigering og sletning af anmeldelser kan ellers kun blive foretage af den oprettende bruger, med mindre forhold som ovenfor beskrevet gør sig gældende.

Venlig hilsen

webmaster / Lars Jensen

10 Glas: Uha! Det er jo den øl, jeg vil kalde en perfekt øl. Vi taler altså om total nydelse - eller som Monrad og Rislund ville sige: "En oral orgasme!" Jeg har smagt øl, der kan få mig til at miste opmærksomheden med alt andet i en tid, for mine smagsløg stjæler den.

9 Glas: Giver jeg en øl der er over al forventning. Grænsene til det perfekte.

8 Glas: Gives til en meget god øl. Vi har fat i en med karakter og ånd. Den er mere end bare en øl. Den har en lille oplevelse med sig. Det er den man lige skal smage igen, FØR man sætter glasset ned. Her smiler jeg også gerne. Den køber jeg helt sikkert igen. Den skal andre prøve, for det er en øl efter min smag.

7 Glas: Gives for en der vil lidt mere. Den har karakter og ånd. Den har det der skal til, men kunne godt yde mere. Jeg vil med sikkerhed lade andre smage for at høre deres mening. Den får gerne et anerkendende nik.

6 Glas: Gives for en øl jeg godt vil smage igen. Den er ikke dårlig, men den savner spændingsmomenter. Det kan være en lidt kedelig øl, uden de store udfordringer, eller det kan være en øl, der faktisk ikke er god i helhedsindtrykket, men har gode momenter.

5 Glas: Gives for en øl, der falder igennem. Den vil jeg nok ikke investere i igen sådan lige foreløbig. Den er ok, og den skal ikke længere ned end 5, fordi det kan være min smag eller situationen, der fælder den - f.eks. hvis man har spist krydret mad eller lige har ædt en Piratos.

4 Glas: Gives en øl, der faktisk ikke smager godt. Den har bare et eller andet over sig, der gør, at den ikke dumper. Det kan være duft, smag, udseende el.lign. Jeg vil bestemt ikke anbefale en der får 4. Men selvfølgelig er smagsløg jo forskellige.

3 Glas: Gives til en øl, jeg kraftigt vil fraråde alle at købe. Det er mere end en skuffelse. Det er spild af penge i den grad. En øl der burde tages af markedet, da den er en skændsel.

2 Glas: Uha! Det er ikke godt. Her har jeg måtte stå af, spytte ud eller noget der er være.

0-1 Glas: Gives til en øl der ikke er der! Hvordan kan det lade sig gøre? Jo altså ud over dem man sidder og venter på forgæves, så er der faktisk øl på markedet, som koster noget, har kapsel på og kan drikkes, men bagefter er man i tvivl om det bare var et fatamorgana/en drøm. Nej den skinbarlige sandhed er at man er blevet snydt og har betalt for vand med alkohol!