Brugernavn Points Status Oprettet
Paulaner 383631 super 2010-02-14 09:44:25
Hemmelig navn
Hemmelig adresse
Danmark
Privat email

Jeg foretrækker især tysk og belgisk øl mest weissbier og de mørke øltyper. Især de rene typer øl fra München og Bayern er min helt store lidenskab. Jeg hører til den type, der hele tiden er i vandring i øllets verden og konstant vil prøve nye øl fremfor at hænge ved det allerede opdagede guld. Porter, stout, frugtøl og geuze er generelt ikke mig, ligesom jeg synes livet er for kort til Grøn Tuborg, Slots, Harboe og Discountøl. Derudover er jeg bestemt ikke til de mere bitterhumlede øl - men jeg arbejder dog på det. Her er min teori og erfaring dog at nogle har mere bitterfølsomme smagsløg end andre og de med de humlefølsomme smagsløg til gengæld også kan fornemme flere nuancer i de blidt humlede øltyper. Udover øl sætter jeg bestemt også pris på et godt glas vin. Danske microbryggerier har kun i behersket grad min interesse. Generelt mener jeg der er for langt mellem snapsene i forhold til prisen og kvaliteten (fx 35 kr. for en Bøllingsø øl kontra 24 kr. for en Rochefort Trapist! For slet ikke at tale om priserne ved grænsen). Min holdning er, at man må kunne sige sig selv at brygtradition tager tid, og man ikke ud af ingenting på no time kan skabe virkeligt godt øl. Det er således ingenlunde nogen tilfældighed at Weihenstephaner som verdens ældste bryggeri med tilsvarende traditioner også står for Tysklands bedste weissbier.

Paulaner har anmeldt 1734 Øl, Oprettet 65 Bryggerier, 2331 Øl , 6871 Billeder og 24 Nyheder
Vil du vide mere, så tryk på login først!