powered by goodbeer.dk
30 Ølanmeldelser
Side 1 af 3 : 1 2 3
Nr:
Bryggeri / Øl
Dato
Farve / udseende: gylden
Anmeldt af Paulaner
Jeg tog Sun Days Honey Golden Ale  med hjem fra ferien. Søndagsøllet hører bestemt hører til den bedre del af det græske øl. Det første indtryk er visuelt. Smukt guldgyldent med sparsomt flygtigt hvidt skum. Det andet indtryk er en interessant humlet duft uden meget honningpræg. Det er bestemt ikke hver dag man møder en syrlig frisk humling med præg af forårets første friske bitre skud i en erklæret honningøl. Det er i sig selv interessant. Drikker man et par slurke af sit glas, træder der også lidt efter lidt en mere nuanceret malt frem med honning og lyst karamelpræg. Humlingen har præg af friske urter og får klart den bedste karakter her. Den let sammenmudrede maltside træder dog mere frem,  efterhånden som øllets tempereres. Helheden, som er middelfyldig og halvtør i munden, her bestemt ikke dårlig. Jeg giver på den græske baggrund 7.5 glas og drikker den gerne igen.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: lys gylden
Anmeldt af baaj
Citrus/fyrreagtig duft

Meget og holdbart skum

Karboneret over middel - meget frisk og humlet smag, men med mange smagsnuancer

Fin humlet og lidt sødlig eftersmag

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: mørk gylden
Anmeldt af Paulaner
Jeg er meget begejstret for dette italienske bryggeri og dets herlige smukke lakforseglede flasker. Til hver ølfestival har jeg derfor reserveret en smagsprøve eller to her. Denne er en Honning Ale med et pænt hvidt skum og en fristende frugtig honningduft. Malten en rund og honningpræget med citrus orangeskal toner, som afsluttes af en aromatisk blid humling, der trækker med ud i den lange honningprægede eftersmag. En udpræget dameøl i ordets bedste forstand. Mielika er rund fyldig og smækker bredspektret i sine nuancer.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: rødbrun
Anmeldt af baaj
Dufter af honning og malt

grovporet men ikke særlig holdbart skum

Krydret let syrlig smag som går over i en honning eftersmag med en let bitterhed

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Gulbrun, meget uklar.
Anmeldt af gbjensen
Det emmer af "håndværk", brygget er uklart som hjemmepresset æblemost og giver til sidst en del mørkt bundfald.

Dufter let af honning, smager tydeligt af honning og bivoks og har en god sødme og malt smag er måske nok kunne mangle lidt humle modspil.

Fraværet af bitterhumle giver en lidt sukkerklistret oplevelse, som jeg synes trækker en del ned i den samlede øloplevelse. 

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: mørk
Anmeldt af tux
De kalder det for håndbryg, og det smager også af det. Specielt gæren synes at være til stæde, ellers en tung smag af den mørke malt, der løftes op af den søde honning.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Mørktrav
Anmeldt af gbjensen
Sidder lige her og programmere på goodbeer.dk og blev så tørstig. I køleskabet stod en øl jeg fandt på et Viking marked i Schleswig by for nogle uger siden. Håber at den giver en bedre oplevelse en den vi havde på Asgaard / Luzifer i Schleswig.

Det er en honning øl, det er tydeligt, for den er næsten så sød som en mørk hvidtøl. Har en tydelig honning aroma med let antydning af bivoks. Dufter også af honning.

Afsluttes honningsød og kan godt blive "for meget", der mangler i den grad lidt modspil fra noget ordenlig bitterhumle!

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Gylden (klar)
Anmeldt af Teejay
Honningøl har jeg ikke smagt ret mange gange før. Sidste gang var dog for nylig da Stefan på Indslev Bryggeri serverede Indslev Spelt Bock brygget med honning. Det var en ret speciel oplevelse, fordi den var et forsøgsbryg der aldrig havde været i handel. Finske Harald er en honningøl, som er en såkaldt 'etiketøl' fordi den brygges til restaurantkæden 'Viking Restaurant' i Finland, men som åbenbart også sælges i detailhandel (sikkert kun i Finland). Den er hjembragt af min gode kollega som ved jeg sætter stor pris på spændende øl - især hvis jeg ikke har smagt dem før.

Selvom denne øl måske er vanskelig at købe her i landet, så overrasker den desværre ikke så overvældende. Jeg synes den har mere karakter af pilsner end krydret honningøl. Den skummer pænt og moderat i glasset og har en rimelig aroma af humle og sparsom malt. Smagen er typisk lagerøl med en lidt flad, og i dette tilfælde, lidt udgæret maltsmag og så kommer der en lille tilsnigelse af en smagsnuance som minder om honning. Humlebitterheden er tilstede, men den falder lidt sammen og virker desværre udtørrende istedet for opløftende. Der er nu heller ikke mange honningnoter at fastholde i en evt. eftersmag, så helhedsindtrykket falder desværre lidt til jorden. Etiketten med det enkelt skitserede vikingeskib er ellers flot, så den udtrykker en stor forventning om noget spændende øl brygget efter historisk opskrift, men ærligt talt tror jeg vores forfædre var bedre vant hvad øl angår. Den skuffer desværre fælt hvad angår honningøl, men som en krydret pilsnerøl kan den lige snige sig op på et lille 5-tal.

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: dyb gylden
Anmeldt af Paulaner
Hvidt tæt skum og superlækker krydret honningduft. Smagen er særpræget: sødlig, vinøs med fine kraftigt blomsterkrydrede honningnuancer, en anelse lys karamel og en urteagtig nuanceret lidt mentoltonet humling. Det lyder specielt, og det er det også. Men det hele stemmer perfekt sammen, smager virkeligt godt og har en utrolig lang aromatisk krydret eftersmag. Opbevar flasken stående inden du letter kapslen. Bundfaldet er ikke velsmagende så vær forsigtigt under opskænkningen. De 8 procent smages så godt som ikke, godt gået! Absolut en spændende øl, som fuldt lever op til symfonien af smagsindtryk, der lægges op til på den flotte etiket. Den skal bare prøves.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: ravfarvet
Anmeldt af tattooz

Jeg vil godt lægge hovedet på blokken. Dette er ikke en stout/porter. Men snarer en ale. Jeg blev faktisk positivt overrasket over denne honning ale. Jeg havde lukket én op, og aftalt med konen, at vi kunne dele en for lige, at nippe lidt til den. Der var hurtigt enstemmighed om, at det sgu da vist var en ganske fortrinlig øl.

Det blev altså lige lavet om til en hel til hver bagefter, og selvfølgelig skænket i et stort glas. Det er en nydeøl, som kan bruges både som desertøl, og bare til en stille stund i hyggens tegn. Flot ravfarvet øl, som har en fin smagspalet. Sød det er den, men uden at være kvalm, og tung. Der er både karakter af humle karamel og honning og fin maltning som passer godt sammen. Alt i alt et orkester hvor ingen spiller falsk.

Kan varmt anbefales!!!!

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Side 1 af 3 : 1 2 3

I Databasen: 11346 Anmeldelser af 220725 øl fra 246 lande og 12009 bryggerier. Billeder: 86316


Hvis du ikke kan huske dit login, f.eks dit password, så kan du få dit brugernavn og passwordtilsendt via e-mail. Skriv den email adresse du brugte da du oprettede din profil:
email:

Bliv medlem af www.goodbeer.dk

www.goodbeer.dk er et online mødested for alle der elsker en god øl og gerne vil dele øloplevelsen med andre.
Et medlemskab er er gratis og alle kan oprette en profil, både de glade ølelskere, ølbryggere med mere.

Men for at det skal virke i praktis, er der nogle fælles regler som alle skal overholde.

For at kunne komme med inputs, af den ene eller anden art skal du lade dig registrere / oprette en profil som indeholder:

  • Dit navn: Kun synlig for webmaster
  • Din adresse: Kun synlig for andre brugere, hvis du giver din tilladelse.
  • Din email: Kun synlig for andre brugere, hvis du giver din tilladelse.
  • Personlig beskrivelse: Kun synlig for andre brugere
  • Det er kun dit brugernavn, der er synligt for alle.

Alle, der respektere den til en hver tid gældende husorden, kan melde sig ind, og skrive nye ølanmeldelser, nyheder, bruge ølforum'et osv. så snart at de har oprettet en profil og aktiveret den. ( for at kontrollere at email adressen findes udsendes der en aktiverings email med et link.

Der er ingen smag eller holdning der er bedre end andre, om du er til den ene eller anden type øl, har ingen betydning for medlemsskabet. Men vær saglig og skriv i et pænt sprog (så din mor vil være dig bekendt).

Nedlad ikke andres indlæg, men kom med din egen vurdering i stedet for.

Som medlem af sitet www.goodbeer.dk kan du have en af følgende statuser og dermed følgende muligheder

  • Guest: endnu ikke optaget medlem. Kan ikke komme med indlæg af nogen art.
  • User: Optaget medlem, kan skrive nye ølanmeldelser og nyheder, komme med indlæg i ølforum
  • Super: Kan det samme som en User + oprette bryggerier, øl og uploade billeder. Som super bruger kan du også rette i øl og bryggeri data som en anden bruger har oprettet, f.eks. tilføje nye billeder.
  • Master: Kan opgradere, eller degradere andre brugere, rette og slette indlæg der ikke lever op til denne her husorden.

Alle brugere (fra User til Master) kan rette i egne indlæg (ølanmeldelser, ølforum indlæg og nyheder)

Hvis du ønsker at skifte bruger level, så skriv en kort email om hvorfor.

Hver gang du kommer med et nyt indlæg får du tildelt nogle point, afhængig af din indsats:

  • Ny ølanmeldelse: 25 point.
  • Upload af et nyt billede: 25 point.
  • Nye øl eller bryggerier: 10 point.
  • Nyheder, indlæg i ølforum: 5 point.
  • Rettelser til ølanmeldelser, øl, bryggerier mm.: 5 point.

Goodbeer.dk forbeholder sig ret de af brugerne oprettede bryggerier, øl, billeder, anmeldelser mm. bl.a. fordi at goodbeer er en relations database og data kan ofte ikke fjernes uden at får indflydelse mange steder.

Goodbeer.dk forbeholder sig ret til at slette og redigere anmeldelser der strider imod denne husordens øvrige regler om sobert sprogbrug og/eller nedgørelse af andre anmeldere og/eller anmeldelser. Redigering og sletning af anmeldelser kan ellers kun blive foretage af den oprettende bruger, med mindre forhold som ovenfor beskrevet gør sig gældende.

Venlig hilsen

webmaster / Lars Jensen

10 Glas: Uha! Det er jo den øl, jeg vil kalde en perfekt øl. Vi taler altså om total nydelse - eller som Monrad og Rislund ville sige: "En oral orgasme!" Jeg har smagt øl, der kan få mig til at miste opmærksomheden med alt andet i en tid, for mine smagsløg stjæler den.

9 Glas: Giver jeg en øl der er over al forventning. Grænsene til det perfekte.

8 Glas: Gives til en meget god øl. Vi har fat i en med karakter og ånd. Den er mere end bare en øl. Den har en lille oplevelse med sig. Det er den man lige skal smage igen, FØR man sætter glasset ned. Her smiler jeg også gerne. Den køber jeg helt sikkert igen. Den skal andre prøve, for det er en øl efter min smag.

7 Glas: Gives for en der vil lidt mere. Den har karakter og ånd. Den har det der skal til, men kunne godt yde mere. Jeg vil med sikkerhed lade andre smage for at høre deres mening. Den får gerne et anerkendende nik.

6 Glas: Gives for en øl jeg godt vil smage igen. Den er ikke dårlig, men den savner spændingsmomenter. Det kan være en lidt kedelig øl, uden de store udfordringer, eller det kan være en øl, der faktisk ikke er god i helhedsindtrykket, men har gode momenter.

5 Glas: Gives for en øl, der falder igennem. Den vil jeg nok ikke investere i igen sådan lige foreløbig. Den er ok, og den skal ikke længere ned end 5, fordi det kan være min smag eller situationen, der fælder den - f.eks. hvis man har spist krydret mad eller lige har ædt en Piratos.

4 Glas: Gives en øl, der faktisk ikke smager godt. Den har bare et eller andet over sig, der gør, at den ikke dumper. Det kan være duft, smag, udseende el.lign. Jeg vil bestemt ikke anbefale en der får 4. Men selvfølgelig er smagsløg jo forskellige.

3 Glas: Gives til en øl, jeg kraftigt vil fraråde alle at købe. Det er mere end en skuffelse. Det er spild af penge i den grad. En øl der burde tages af markedet, da den er en skændsel.

2 Glas: Uha! Det er ikke godt. Her har jeg måtte stå af, spytte ud eller noget der er være.

0-1 Glas: Gives til en øl der ikke er der! Hvordan kan det lade sig gøre? Jo altså ud over dem man sidder og venter på forgæves, så er der faktisk øl på markedet, som koster noget, har kapsel på og kan drikkes, men bagefter er man i tvivl om det bare var et fatamorgana/en drøm. Nej den skinbarlige sandhed er at man er blevet snydt og har betalt for vand med alkohol!