powered by goodbeer.dk
86 Ølanmeldelser
Side 1 af 9 : 1 2 3 4 5 6 7 8 9
Nr:
Bryggeri / Øl
Dato
Farve / udseende: Guldgylden
Anmeldt af Paulaner
Nobertus Edelstark er en Maibock med hvidt skum og krydret honningmaltet duft. Smagen er præget af lys karamel og lidt honningtoner. Men den høje alkoholprocent sætter også sit præg med en lidt sprittet tone, der går i et sammen med den aromatiske humling i afslutningen. Her havde en procent mindre klædt øllet lidt bedre og givet de øvrige nuancer bedre udfoldelse. Som resultatet er her, virker øllet lidt uafbalanceret og gør sig faktisk bedst som Maibock ved køleskabstemperatur.  Typens for mig bedste bud - Andechs Bergbock Hell - har den samme alkoholskarphed men til gengæld modsvares procenterne hos Bergbock af flere og langt kraftigere nuancer, som samlet set giver denne øl et perfekt helstøbt udtryk. Derfor må Nobertus nøjes med 7, mens Andechs scorer 9 glas.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: gylden
Anmeldt af Paulaner
Poretti 5 Luppoli har pænt hvidt flygtigt skum og let humlet honningkrydret duft. Smagen er let skarp og ret tør for en Maibock. Tempereret mangler Poretti 5 Luppoli fylde og sødme, ligesom jeg savner den bløde malt med frugtigt smagsindtryk af honning og lys karamel, man normalt møder i typen. Her er disseer kun er tilstede i duften. Iskold direkte fra køleskabet – altså ved 4-5 grader vinder den dog en del og går an. Men bare ved kældertemperatur, smager den mere af gæret hvidt sukker end kvalitetsmalt, og de svage karameltoner overskrives af en underlig gavesyrepræget ekstraktagtig humling.Fior mig er Poretti 5 Luppoli dumpet på typepræmissen.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: brunlig
Anmeldt af reneac
En kopi af den legenarisk bock fra svendborg bryghus, syntes ikke helt den er lige så god, men en fin bosk, med lidt kantog god kraft
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: orangegylden
Anmeldt af Paulaner
Svagt hvidt flygtigt skum og frugtig kraftig dejlig krydret honningpræget duft. Juleøl, tja. Den er fin til en julefrokost og de søde orangetoner i smagen giver da også et juleindslag. Men ellers er der tale om en typerigtig Maibock, hvor humlingen lige har fået en twist mere end i den bayriske grundtype, mens nuancerne alligevel står rene. Men jeg tilgiver gerne den ekstra humle, for Maibock varianten er spændende, og humlingen maser sig ikke foran de øvrige indtryk. Malten er god og præget af lys karamel og honning nøjagtig som i den oprindelig Maibock-type. På samme måde er sødmen i fin balance med den bitter-aromatiske humling, der tilfører hint af citrus, fersken og tropisk frugt. Mundfølelsen har fedme og fylde. Øllet ligger godt på tungen, og de næsten 8 % skjules forbilledligt. Helt klart bedste danske forsøg ud i Maibocken, jeg hidtil har smagt. Synd den ikke fås hele året.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: lys gylden
Anmeldt af Paulaner
Frisk humlet duft og ret holdbart hvidt skum. Smagen er forårsfrisk efter et enkelt koncept med en ukompliceret let maltside med toner af græs, honning og - desværre også - lidt almindeligt sukker. Denne maltside afbalanceres så af en aromatisk bredspektret humling med en bitterhed som friske bladskud og en lille lakridssnert til sidst. Aarhus Forårsbryg er udmærket som påskebryg.  Den 7 % giver både substans og fylde. Sødmen er behersket men rund og suppleret af en let syrlighed. Øllet er fintn til mad og de forhåbentlig kommende varme sommerdage på terrassen. Maibocken, som er typen her, er desværre ofte miskendt og dømt som en kikset guldøl herhjemme. Jeg er glad for typen, men denne er måske nok ikke helt typerigtig, idet sukkeret til dels fortrænger de normale honningtoner. Ind imellem kunne man ønske lidt mere af det tyske Reinheitsgebot også her nord for grænsen.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: mørk gylden
Anmeldt af Paulaner
Mørk gylden med flygtigt beige skum. Typerigtig og næsten identisk udgave af den sydtyske forårsbebuder Maibocken med dens honningsødme, lyse karameltoner i malten og afsluttende lille lakridssnerp. Alt er som i den bayerske type, men der er her dog et lidt disharmonisk humlepræg fra mandarinahumlingen, hvis citrus og orangepræg ikke for mig går i spand med den lyse malt i en Maibock. Øllet fremtræder derfor lidt uafbalanceret. Men denne ubalance kan dog kan rettes op ved at drikke direkte fra køleskabet. Dette anbefales hermed, idet det for mig ikke svækker maltens nuancer ret meget. Forårs Bock er en versionering af den bayerske Maibock, som desværre ikke er særlig værdsat herhjemme. En type som jeg dog selv har dyrket meget gennem årene og sætter meget pris på. Havde man fulgt den tyske typerigtighed i stedet for dette dubiøse humlevalg, så kunne det være blevet til flere glas. Men som sagerne står, imponerer Grauballes Forårs Bock ikke. Hverken på bryggeriets øvrige baggrund eller som specialøl.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: lys
Anmeldt af reneac
smager som en kedelig pilsner tilsat ekstra humle, og med meget rest sødme, sødmen er også i duften

reneac's ølanmeldelse nr. 500
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: dyb gylden
Anmeldt af Paulaner
Thisted Bryghus, som nylig vandt en pris for bryg på danske råvarer, forsøger sig her med et dansk bud ud i den arketyske Maibock. Og, jo - den har en del af typens karakteristika, men rammer for mig ret langt fra centrum i skiven. Dels er den for tør, dels er humlingen for bitter og giver helheden et syntetisk præg. Maltsiden virker mere skarp af hvidt sukker end blød af god malt. Den billigste løsning som ofte før hos Thisted, men her i en ret mild øl kan den altså smages. Lynghonningen sporer jeg heller intet af. Humlingen er metallisk, fantasiløs og garvesyrepræget, som en bitter-besk Medova tepose, der har ligget for længe i koppen. Den virker malplaceret og efterlader et besk ekstraktagtigt indtryk, som jeg intetsteds finder i det tyske forbillede, der fremstår feminint afrundet af lys karamel og honning med en let blomsteraromatisk humling. Nej Tak.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: gylden
Anmeldt af Paulaner
En tysk påskebryg er en Maibock og ikke som den danske et produkt, der de senere år kan svinge mellem en Porter, en forkølet mørk Bock eller en eller anden ekstremøl tilsat enten fx lakrids og chilli eller humlet med et næsten 3 cifret antal IBU. Nej her er man på sikker grund. Opskænkningen viser et middelholdbart pænt off white skum og en svag frugtig maltduft. Smagen er let til middelfyldig, fedmepræget typerigtig med lys karamelmalt, frugt og et strejf af honning med en afslutning af en let blomsterkrydret humling og en smule skarphed som i engelsk lakrids. Lidt diffus og udtværet i nuancerne og ikke på højde med typens bedste, hvor jeg rubricerer Andechs Bergbock Hell på førstepladsen efterfulgt af Höss Maibock og Flensburger Frühlingsbock.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: gylden
Anmeldt af Paulaner

Svagt hvidt skum og (i forhold i smagen) en relativ svag syrlig duft af krydret malt. Smagen fremtræder ved første slurk heller ikke videre imponerende. Men den folder sig mere og ud i både fylde og kraft i en maltside med nuancerede indtryk af honning, lys karamel og lidt citrus. Malten suppleres af en aromatisk domineret humling, der dog også rummer en del mere bitre snerpende elementer end normalt i en Maibock. Mundfølelsen er fyldig, syrligsødlig, og alle smagsindtryk klinger ligeværdigt fint ud samlet i en eftersmagen. En lidt atypisk Maibock, der vækker mindelse til en belgisk Triple. Karakteren er fast og nuancerne er gode, men for mig er der en ubalance til den bitre side. Auris er en af de ret få øl, der gør sig bedst direkte fra køleskabet.


Ølanmeldelse nr. 10000 på www.goodbeer.dk
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Side 1 af 9 : 1 2 3 4 5 6 7 8 9

I Databasen: 11346 Anmeldelser af 220725 øl fra 246 lande og 12009 bryggerier. Billeder: 86316


Hvis du ikke kan huske dit login, f.eks dit password, så kan du få dit brugernavn og passwordtilsendt via e-mail. Skriv den email adresse du brugte da du oprettede din profil:
email:

Bliv medlem af www.goodbeer.dk

www.goodbeer.dk er et online mødested for alle der elsker en god øl og gerne vil dele øloplevelsen med andre.
Et medlemskab er er gratis og alle kan oprette en profil, både de glade ølelskere, ølbryggere med mere.

Men for at det skal virke i praktis, er der nogle fælles regler som alle skal overholde.

For at kunne komme med inputs, af den ene eller anden art skal du lade dig registrere / oprette en profil som indeholder:

  • Dit navn: Kun synlig for webmaster
  • Din adresse: Kun synlig for andre brugere, hvis du giver din tilladelse.
  • Din email: Kun synlig for andre brugere, hvis du giver din tilladelse.
  • Personlig beskrivelse: Kun synlig for andre brugere
  • Det er kun dit brugernavn, der er synligt for alle.

Alle, der respektere den til en hver tid gældende husorden, kan melde sig ind, og skrive nye ølanmeldelser, nyheder, bruge ølforum'et osv. så snart at de har oprettet en profil og aktiveret den. ( for at kontrollere at email adressen findes udsendes der en aktiverings email med et link.

Der er ingen smag eller holdning der er bedre end andre, om du er til den ene eller anden type øl, har ingen betydning for medlemsskabet. Men vær saglig og skriv i et pænt sprog (så din mor vil være dig bekendt).

Nedlad ikke andres indlæg, men kom med din egen vurdering i stedet for.

Som medlem af sitet www.goodbeer.dk kan du have en af følgende statuser og dermed følgende muligheder

  • Guest: endnu ikke optaget medlem. Kan ikke komme med indlæg af nogen art.
  • User: Optaget medlem, kan skrive nye ølanmeldelser og nyheder, komme med indlæg i ølforum
  • Super: Kan det samme som en User + oprette bryggerier, øl og uploade billeder. Som super bruger kan du også rette i øl og bryggeri data som en anden bruger har oprettet, f.eks. tilføje nye billeder.
  • Master: Kan opgradere, eller degradere andre brugere, rette og slette indlæg der ikke lever op til denne her husorden.

Alle brugere (fra User til Master) kan rette i egne indlæg (ølanmeldelser, ølforum indlæg og nyheder)

Hvis du ønsker at skifte bruger level, så skriv en kort email om hvorfor.

Hver gang du kommer med et nyt indlæg får du tildelt nogle point, afhængig af din indsats:

  • Ny ølanmeldelse: 25 point.
  • Upload af et nyt billede: 25 point.
  • Nye øl eller bryggerier: 10 point.
  • Nyheder, indlæg i ølforum: 5 point.
  • Rettelser til ølanmeldelser, øl, bryggerier mm.: 5 point.

Goodbeer.dk forbeholder sig ret de af brugerne oprettede bryggerier, øl, billeder, anmeldelser mm. bl.a. fordi at goodbeer er en relations database og data kan ofte ikke fjernes uden at får indflydelse mange steder.

Goodbeer.dk forbeholder sig ret til at slette og redigere anmeldelser der strider imod denne husordens øvrige regler om sobert sprogbrug og/eller nedgørelse af andre anmeldere og/eller anmeldelser. Redigering og sletning af anmeldelser kan ellers kun blive foretage af den oprettende bruger, med mindre forhold som ovenfor beskrevet gør sig gældende.

Venlig hilsen

webmaster / Lars Jensen

10 Glas: Uha! Det er jo den øl, jeg vil kalde en perfekt øl. Vi taler altså om total nydelse - eller som Monrad og Rislund ville sige: "En oral orgasme!" Jeg har smagt øl, der kan få mig til at miste opmærksomheden med alt andet i en tid, for mine smagsløg stjæler den.

9 Glas: Giver jeg en øl der er over al forventning. Grænsene til det perfekte.

8 Glas: Gives til en meget god øl. Vi har fat i en med karakter og ånd. Den er mere end bare en øl. Den har en lille oplevelse med sig. Det er den man lige skal smage igen, FØR man sætter glasset ned. Her smiler jeg også gerne. Den køber jeg helt sikkert igen. Den skal andre prøve, for det er en øl efter min smag.

7 Glas: Gives for en der vil lidt mere. Den har karakter og ånd. Den har det der skal til, men kunne godt yde mere. Jeg vil med sikkerhed lade andre smage for at høre deres mening. Den får gerne et anerkendende nik.

6 Glas: Gives for en øl jeg godt vil smage igen. Den er ikke dårlig, men den savner spændingsmomenter. Det kan være en lidt kedelig øl, uden de store udfordringer, eller det kan være en øl, der faktisk ikke er god i helhedsindtrykket, men har gode momenter.

5 Glas: Gives for en øl, der falder igennem. Den vil jeg nok ikke investere i igen sådan lige foreløbig. Den er ok, og den skal ikke længere ned end 5, fordi det kan være min smag eller situationen, der fælder den - f.eks. hvis man har spist krydret mad eller lige har ædt en Piratos.

4 Glas: Gives en øl, der faktisk ikke smager godt. Den har bare et eller andet over sig, der gør, at den ikke dumper. Det kan være duft, smag, udseende el.lign. Jeg vil bestemt ikke anbefale en der får 4. Men selvfølgelig er smagsløg jo forskellige.

3 Glas: Gives til en øl, jeg kraftigt vil fraråde alle at købe. Det er mere end en skuffelse. Det er spild af penge i den grad. En øl der burde tages af markedet, da den er en skændsel.

2 Glas: Uha! Det er ikke godt. Her har jeg måtte stå af, spytte ud eller noget der er være.

0-1 Glas: Gives til en øl der ikke er der! Hvordan kan det lade sig gøre? Jo altså ud over dem man sidder og venter på forgæves, så er der faktisk øl på markedet, som koster noget, har kapsel på og kan drikkes, men bagefter er man i tvivl om det bare var et fatamorgana/en drøm. Nej den skinbarlige sandhed er at man er blevet snydt og har betalt for vand med alkohol!