powered by goodbeer.dk
165 Ølanmeldelser
Side 1 af 17 : 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10
Nr:
Bryggeri / Øl
Dato
Farve / udseende: Mørkebrun
Anmeldt af Teejay
Easter Bock præsenterer sig med en smuk dyb ravfarve, der lyser op i glasset. Skummet er cremet og fyldigt, med en let elfenbensfarve, som efterlader et flot spor langs kanten af glasset, mens det langsomt svinder. Ved første duft er der en behagelig og intens aroma af malt, der dominerer, ledsaget af sødmefulde noter af karamel og mørkt rugbrød. Baggrunden byder på subtile strejf af tørret frugt og en anelse krydderi, der tilføjer dybde til oplevelsen. Den første tår af Easter Bock afslører en imponerende kompleksitet. Den maltrige karakter er i centrum, med en sød og fyldig smag af karamel og brød. Mod slutningen afsløres en let bitterhed, der balancerer øllets sødme og bidrager til en behagelig finish. De sødmefulde noter af malt og karamel hænger ved og i længden finder jeg den alt for sød og savner hurtigt lidt mere humle til at balancere smagen bedre. Den er en middel repræsentation af en klassisk tysk bock-øl, der kombinerer dybde, kompleksitet og drikkelighed, men der findes mange sydtyske bock-typer der er langt bedre.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Kobber
Anmeldt af Teejay
Som Paulaner så rigtigt udtrykker, har denne øl slet ingen karakter af en Doppelbock. Bryggeriet angiver den som Doppelbock og det samme gør alle andre hjemmeisder der enten sælger den eller har noget med ølanmeldelser at gøre. Jeg synes også at den læner sig tættere op af Wiener, og som sådan har jeg tænkt mig at vurdere den. Den har en god aroma af mørk karamel og smagen varierer over letristet karamelmalt med lidt smag af mørkt brød og brun farin. Hertil kommer dens syrlige smag som kunne være lidt blandede skovbær. For at være en bock mangler den meget maltfylde, så det som om den lander et sted mellem to øltyper der hver især har gode takter, men den mangler ligesom lidt for at overbevise ølnyderen.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Rødbrun
Anmeldt af Teejay
Flot vedvarende skum og dejlig aroma af brændt malt, tørrede frugter og mørk karamel. Uden at bringe mig selv i stormvejr ved at nævne specielle ølmærker til sammenligning, vil jeg dog påstå at denne velsmagende dobbeltbock meget vel kan sammenlignes med en eller flere af de helt store velkendte bayerske bockøl. Den har god dyb smag af rosiner, figner og lidt tørret abrikos. Samtidig har den en let brændt smag af malt med mørke noter af brød i smagen samt lidt brun farin. Sødlig og fyldig uden at blive for vammel, idet en passende humlebitterhed sætter stopper for sødmen, men ikke overtager med fuld bitterhed. Den har faktisk alt det som jeg sætter pris på ved en dobbeltbock. Jeg har mange gange smagt forsøg på at efterligne den helt særlige 'sprødhed' som kun nogle bayerske bryggerier kan hive frem i deres dobbeltbock, men sjældent er resultatet blevet så godt som her. Den er meget vellykket.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: lys brun
Anmeldt af Paulaner
Moderat meget flygtigt beige skum. Duft af ristet malt og karamel. Smagen er dygtigt sammensat af alle Bockens kendte indtryk: brun karamel, kandis, ristet malt og en snert af mørkt rugbrød. Humlingen er kraftigere og mere bitter end normalt i typen med noter af grannåle. I mundfølelsen når den ikke den normale Doppelbocks sødme og fylde. Til gengæld har den fine karakterfaste nuancer, skjuler procenterne fint og er velegnet til julefrokostens fede og bastante mad. Absolut godkendt - nyd den middeltempereret ved ca. 7 grader.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Diset orange
Anmeldt af Teejay
Grov vedvarende skumkrone. Den dufter af lys karamel og bitter appelsinskal. Den har god fyldig smag af karamel med svag smag af appelsin. Maltfylden er god og den har lang humlet fyldighed, men i længden byder den ikke på nogen helt stor oplevelse.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: rav
Anmeldt af Paulaner
Er du Bock fan, så er dette den danske juleøl, som du skal satse på. Men Willemoes Jul 2019 var desværre hurtigt udsolgt i hele mit nabolag. Af type er Willemoes Jul 2019 mere en "karamelbock" end en "rugbrødsbock". Her er masser af flødekaramel, lys kandis og lyse rosiner. Ja, og den har i den grad procenter, men er man som mig til de hammerstærke juleøl, så er det her rent juleguld. Jeg lod flasken gå rundt mod slutningen af julefrokosten og den høstede masser af ros undervejs, selv om der tidligere havde været både øl og snaps i glassene. Rommen sætter også sit præg på Willemoes Jul 2019 og giver en god julestemning. Mundfølelsen er fyldig og sødlig uden at tippe over i decideret sød. Men alkoholen og humlingen, som er typetraditionel behersket og aromatisk, som det sig hør og bør i en Bock, sætter en fin kant til sødmen. Willemoes Jul 2019 ville helt sikkert have haft et fint lagringspotentiale, men her forpassede jeg desværre chancen ved kun at købe den ene flaske.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: rav
Anmeldt af reneac
Er nok ikke enig med ret mange men den øl er bare ikke noget for mig, den er meget sødlig og spritet uden noget tilgivende
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: rav
Anmeldt af reneac
sød duft, en let sprittet smag og hvor den tilsatte rom skinner meget igennem
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Rødbrun
Anmeldt af Teejay
Flot middel off white skumkrone. Aromaen er ristet sødlig malt med undertoner af chokolade. I smagen møder man først fyldig karameliseret malt med ristede noter. Dernæst en smag af mørk chokolade og svesker/rosin. Ristede hasselnødder og brun farin bidrager yderligere til sødmen, men den forbliver sød på et stadie der aldrig bliver for sødladen. Humlebitterheden er nænsom, men dog tilstrækkelig til at balancere maltsødmen op imod en frisk bitterhed. Den er tydeligvis brygget efter de tyske doppelbocks som forbillede og resultatet er ganske vellykket. Samtidig er den brygget med smeltet is fra en af Grønlands mange gletschere, så vandet er oprindeligt mange 100 år gammelt og dermed ikke forurenet af nutidens industri. Som doppelbock er den helt tilfredsstillende, omend dens 8.3% alkohol gemmer sig godt i maltsødmen. Lidt mere spids smag der understreger styrken kan jeg normalt godt lide, men totalt er den en fin øl.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Mørk brun
Anmeldt af Teejay
Jeg er ret enig med Paulaner. Han rammer meget præcist aroma- og smagsindtrykkende i denne dobbeltbock, Jeg prøver alligevel med min egen anmeldelse (selvom det i store træk nok bliver en kopi af Paulaners). Det er en mørkebrun øl med noget aftagende og sporadisk skumkrone. Aromaen er mørkt brød samt brændt eller letristet malt. Smagen der rammer mig først er mørk chokolade, dernæst friskbagt rugbrød, brændt sukker, ristede nøddekerner og tørrede frugter i form af rosin og lidt svedsker. Mundfylden er blød som silke og den har en meget blød karbonisering som holder eftersmagen længe. Den røgede eftersmag syntes jeg ikke er så fremtrædende, men med lidt omhu er der lidt røg at finde i eftersmagen, hvor også en let humlebitterhed bidrager til lang eftersmag. Jeg vil helst ikke bruge Paulaners sammenligning med Weihenstephan, Andechs og Ayinger - jeg synes at Scheyern har bidraget fint med deres egen version af en dobbeltbock og en sammenligning med førnævnte prisværdige bryggerier vil være en uretfærdig sammenligning. Jeg kører heller ikke Porsche til dagligt, men min ydmyge Suzuki Swift kører som en drøm og kan sagtens fræse ned til Bayern til en frisktappet Poculator. Min konklusion er at jeg er enig med Paulaner.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Side 1 af 17 : 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

I Databasen: 12207 Anmeldelser af 267329 øl fra 247 lande og 12875 bryggerier. Billeder: 102413


Hvis du ikke kan huske dit login, f.eks dit password, så kan du få dit brugernavn og passwordtilsendt via e-mail. Skriv den email adresse du brugte da du oprettede din profil:
email:

Bliv medlem af www.goodbeer.dk

www.goodbeer.dk er et online mødested for alle der elsker en god øl og gerne vil dele øloplevelsen med andre.
Et medlemskab er er gratis og alle kan oprette en profil, både de glade ølelskere, ølbryggere med mere.

Men for at det skal virke i praktis, er der nogle fælles regler som alle skal overholde.

For at kunne komme med inputs, af den ene eller anden art skal du lade dig registrere / oprette en profil som indeholder:

  • Dit navn: Kun synlig for webmaster
  • Din adresse: Kun synlig for andre brugere, hvis du giver din tilladelse.
  • Din email: Kun synlig for andre brugere, hvis du giver din tilladelse.
  • Personlig beskrivelse: Kun synlig for andre brugere
  • Det er kun dit brugernavn, der er synligt for alle.

Alle, der respektere den til en hver tid gældende husorden, kan melde sig ind, og skrive nye ølanmeldelser, nyheder, bruge ølforum'et osv. så snart at de har oprettet en profil og aktiveret den. ( for at kontrollere at email adressen findes udsendes der en aktiverings email med et link.

Der er ingen smag eller holdning der er bedre end andre, om du er til den ene eller anden type øl, har ingen betydning for medlemsskabet. Men vær saglig og skriv i et pænt sprog (så din mor vil være dig bekendt).

Nedlad ikke andres indlæg, men kom med din egen vurdering i stedet for.

Som medlem af sitet www.goodbeer.dk kan du have en af følgende statuser og dermed følgende muligheder

  • Guest: endnu ikke optaget medlem. Kan ikke komme med indlæg af nogen art.
  • User: Optaget medlem, kan skrive nye ølanmeldelser og nyheder, komme med indlæg i ølforum
  • Super: Kan det samme som en User + oprette bryggerier, øl og uploade billeder. Som super bruger kan du også rette i øl og bryggeri data som en anden bruger har oprettet, f.eks. tilføje nye billeder.
  • Master: Kan opgradere, eller degradere andre brugere, rette og slette indlæg der ikke lever op til denne her husorden.

Alle brugere (fra User til Master) kan rette i egne indlæg (ølanmeldelser, ølforum indlæg og nyheder)

Hvis du ønsker at skifte bruger level, så skriv en kort email om hvorfor.

Hver gang du kommer med et nyt indlæg får du tildelt nogle point, afhængig af din indsats:

  • Ny ølanmeldelse: 25 point.
  • Upload af et nyt billede: 25 point.
  • Nye øl eller bryggerier: 10 point.
  • Nyheder, indlæg i ølforum: 5 point.
  • Rettelser til ølanmeldelser, øl, bryggerier mm.: 5 point.

Goodbeer.dk forbeholder sig ret de af brugerne oprettede bryggerier, øl, billeder, anmeldelser mm. bl.a. fordi at goodbeer er en relations database og data kan ofte ikke fjernes uden at får indflydelse mange steder.

Goodbeer.dk forbeholder sig ret til at slette og redigere anmeldelser der strider imod denne husordens øvrige regler om sobert sprogbrug og/eller nedgørelse af andre anmeldere og/eller anmeldelser. Redigering og sletning af anmeldelser kan ellers kun blive foretage af den oprettende bruger, med mindre forhold som ovenfor beskrevet gør sig gældende.

Venlig hilsen

webmaster / Lars Jensen

10 Glas: Uha! Det er jo den øl, jeg vil kalde en perfekt øl. Vi taler altså om total nydelse - eller som Monrad og Rislund ville sige: "En oral orgasme!" Jeg har smagt øl, der kan få mig til at miste opmærksomheden med alt andet i en tid, for mine smagsløg stjæler den.

9 Glas: Giver jeg en øl der er over al forventning. Grænsene til det perfekte.

8 Glas: Gives til en meget god øl. Vi har fat i en med karakter og ånd. Den er mere end bare en øl. Den har en lille oplevelse med sig. Det er den man lige skal smage igen, FØR man sætter glasset ned. Her smiler jeg også gerne. Den køber jeg helt sikkert igen. Den skal andre prøve, for det er en øl efter min smag.

7 Glas: Gives for en der vil lidt mere. Den har karakter og ånd. Den har det der skal til, men kunne godt yde mere. Jeg vil med sikkerhed lade andre smage for at høre deres mening. Den får gerne et anerkendende nik.

6 Glas: Gives for en øl jeg godt vil smage igen. Den er ikke dårlig, men den savner spændingsmomenter. Det kan være en lidt kedelig øl, uden de store udfordringer, eller det kan være en øl, der faktisk ikke er god i helhedsindtrykket, men har gode momenter.

5 Glas: Gives for en øl, der falder igennem. Den vil jeg nok ikke investere i igen sådan lige foreløbig. Den er ok, og den skal ikke længere ned end 5, fordi det kan være min smag eller situationen, der fælder den - f.eks. hvis man har spist krydret mad eller lige har ædt en Piratos.

4 Glas: Gives en øl, der faktisk ikke smager godt. Den har bare et eller andet over sig, der gør, at den ikke dumper. Det kan være duft, smag, udseende el.lign. Jeg vil bestemt ikke anbefale en der får 4. Men selvfølgelig er smagsløg jo forskellige.

3 Glas: Gives til en øl, jeg kraftigt vil fraråde alle at købe. Det er mere end en skuffelse. Det er spild af penge i den grad. En øl der burde tages af markedet, da den er en skændsel.

2 Glas: Uha! Det er ikke godt. Her har jeg måtte stå af, spytte ud eller noget der er være.

0-1 Glas: Gives til en øl der ikke er der! Hvordan kan det lade sig gøre? Jo altså ud over dem man sidder og venter på forgæves, så er der faktisk øl på markedet, som koster noget, har kapsel på og kan drikkes, men bagefter er man i tvivl om det bare var et fatamorgana/en drøm. Nej den skinbarlige sandhed er at man er blevet snydt og har betalt for vand med alkohol!