powered by goodbeer.dk
164 Ølanmeldelser
Side 2 af 17 : 3 4 5 6 7 8 9 10 11
Nr:
Bryggeri / Øl
Dato
Farve / udseende: Mørk brun
Anmeldt af Paulaner
Svagt beige skum og ristet let brændt maltet duft. I smagen udfolder Poculator Doppelbock Dunkel sig som en fuldblods Doppelbock: rund med smag af mørk sirup, nybagt rugbrød, chokolade, ristede nødder og kandis. Kort sagt alt hvad der hører sig til her. Mundfølelsen er varmende og sødlig til sød med en let brændt næsten røget tone. Humlingen er også typerigtig, let bitter og aromatisk. Lige ud ad landevejen i typen? Ja, men her kører du i Porsche Capriolet ad margueritruten i strålende sommersol. Poculator Doppelbock Dunkel er helstøbt så brillerne dugger og varmen breder sig helt ud i tæerne. Javist lige under de allerstørste: Andechs, Weihenstephan og Ayinger men rigelig stor til at være fremragende.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Diset kastanje
Anmeldt af Teejay
Smagt på ølfestivalen 2019. Smuk fin skumkrone og en aroma af chokolademalt og mørk karamel. Smagen er god, fyldig og rund og bærer også på chokolade og mørk karamel. Den er tilpas humlet og sætter fint balance mellem malt og humle.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: orangebrun
Anmeldt af Paulaner
Denne overgik forventninger og kan anbefales til andre bock-fans, når den dukker op næste år. Fra køleskabet er den ret intetsigende, idet man næsten kun fornemmer humlen og rundheden i malten. Men som den tempereres, folder den sig ud med en maltet orangekrydret duft under det sparsomme flygtige hvide skum. Humlingen tager karakter af orangeskalbitterhed med en let skarp kant med præg af mynte og en anelse mentol. Maltsiden? Ja den består af den sædvanlige brune karamel med en lidt frugtig tone af bolsjeagtig syrlighed, der spiller fint sammen med orangeskallen. Og - bilder jeg mig et øjeblik ind - en lillebitte snert af røg. Begge dele er i fin balance og samspil. Mundfølelsen er halvtør (for typen), rund og middel til fyldig. Klart den bedste af Anarkisterne jeg hidtil har smagt.
Men drik den ved mindst 10 grader ellers forsvinder karamel- og orangenuancerne og så forsvinder kvaliteterne.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: mørk brun
Anmeldt af Paulaner
Den nye Easter Bock fra Thy har en sødlig maltet krydret duft og svagt beige skum. Smagen er mere humlet og tør end for de traditionelle bayerske Doppelbocks, jeg i reglen sammenligner med. Her er de mørke karamel-, sirup- og rugbrødstoner, som en Bock skal have. Men jeg sporer altså også den skarpe smag af hvidt sukker. Humlen er bitteraromatisk men også lidt mere markant end i den tyske type. Bum, bum sammenligning med Andechs Doppelbock Dunkel og Weihenstephan Korbinian kan nok synes uretfærdig. Men eftersom disse smørfede maltbomber netop udgør toppen i typen, så kommer vi også på grund af sparsommelighed med karamelmalten ikke højere op end 6 glas. Jeg vil dog prøve en anden gang, idet Easter Bock havde den kranke skæbne at komme sidst i en ølsmagning lige efter Aventinus Eisbock - Bayerns ultimative bombe på området. En duel der svarer til et fodboldopgør mellem Thisted FC mod FC Bayern München i stærkeste opstilling.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: brun
Anmeldt af Paulaner
En Doppelbock med typens traditionelle smagsindtryk af mørk karamel, kandis, rugbrødstoner og lidt sirup. Men trods de hele 8 %  nedtonet uden at gå all in mht. Doppelbockens  normale saft, fylde og fedme. Øllet er sådan set velsmagende, men Tanmarkar But gør trods sin runde lidt flødeprægede mundfølelse på nogle områder et  lidt kraftløst stedvist vandigt indtryk. Humlen er typerigtigt afdæmpet men også uden den sædvanlige aromatiske traditionelle bayerske karakter. Den grannåle prægede bitre karakter, som er valgt her, står fin til en IPA. Men en sådan humling passer for mig som en spurv i tranedans i en Bock, hvor bitterheden disharmonerer med typerigtigheden og medvirker til et ujævnt helhedsindtryk. Retfærdigvis skal dog siges, at bitterheden delvist legitimeres af etikettens påskrift forårsbryg, en øl som normalt indebærer en lidt højere IBU.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Sort
Anmeldt af Teejay
For en gang skyld kan jeg (heldigvis) være lidt uenig med Paulaner når det kommer til tysk bryg. Ator 20, som Paulander vist nok anbefalede mig at købe på min tur til Flensburg sidste sommer, er en sort tyk og fyldig øl med dejlig aroma af chokolade, nødder og hårdtristet malt. Smagen er læder, træ, mørk chokolade, skovbund, nødder og mørke tørrede frugter (rosiner og dadler). Skumkronen er moderat, men vækkes nemt til live når glasset slingres. Karboniseringen er blød, men det medvirker faktisk kun til en større smagsoplevelse af førnævnte ingredienser. Den er selvfølgelig maltdomineret som en dobbeltbock bør være, og jeg vil indrømme at den måske også er mere domineret af malt end en dobbeltbock behøver at være. Humlebitterheden er nænsom, men dog tilstedeværende, så det er maltsødmen der får råderet i smagssprektret. Jeg vil klart anbefale denne dobbeltbock til alle andre. Den er til et stort 9-tal med pil op.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Mørkebrun
Anmeldt af Teejay
Perfekt og meget fyldig, vedvarende lysebrun skumkrone rejser sig ved ophældning. Aromaen er mørk karamel, tørrede mørke frugter, ristet malt og brun farin. Smagen er meget fyldig og delikat og indeholder mørk chokolade, hårdtristet malt med lidt brændte toner. Endvidere har den lidt sødme af brun farin, blommer, svesker og ristede hasselnødder. Let varmende alkohol forkæler ganen og en let humlet smag forlænger eftersmagen som også byder på lidt krydderier i form af lidt sort peber og andre udefinerbare krydderurter. Den har blød karbonering og virker dermed fløjlsblød i mundhulen hvor alle smagsindtryk langsomt foldes ud. Først nu opdager jeg at holdbarhedsdatoen ligger 4 måneder tilbage, men det har bestemt ikke påvirket denne bock i negativ retning. Faktisk er jeg overbevist om at den kunne ligge meget længere og blot blive bedre og bedre med tiden. Desværre har jeg kun denne ene flaske med fra min tur til Tyskland sidste sommer, så den påstand kommer jeg sikkert aldrig til at bevise. Jeg synes at huske at Paulaner anbefalede mig at købe den, men jeg undrer over at jeg hermed er førsteanmelder på Goodbeer.dk. Måske husker jeg forkert, men vil så hermed opfordre alle elskere af bockøl til at købe den hvis lejligheden byder sig. Den er yderst velbrygget og velsmagende.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Rødbrun
Anmeldt af Teejay
Sprød er et ord jeg tidligere har brugt til at beskrive en god bockøl. Jeg skal gerne forsøge at gentage hvad jeg mener når en bock er sprød. Ordet sprød betyder for mig når noget er fuldendt til et niveau hvor aroma, udseende og smag går op i en højere enhed hvor alting står på vippen til at brække fra hinanden. Når man når det punkt hvor disse ting ikke længere kan trækkes til et højere niveau uden at blive brændt, smuldre eller gå i stykker, så er det sprødt. Og det er et meget vanskeligt stadie at finde, især når man brygger en dobbeltbock. Man kan godt sammenligne det lidt med lyst brød som man lægger på brødristeren søndag morgen. Det man helst vil opnå er en skive brød som er gyldent ristet på hele overfladen, og naturligvis på begge sider. Det skal også helst være blødt i midten af brødskiven og slet ikke være brændt på nogle dele af brødskiven. Samtidig skal det være varmt når man spiser det, men heller ikke så varmt at man brænder sig i munden. Det er en vanskelig kunst at opnå alle disse ting på en gang, og hvis bare en af tingene mislykkedes sidder man med en skive brød som er skrøbeligt og svagt og let går i stykker når man tager en bid. Præcis på samme måde er det med en bockøl. Den skal have sødme, men ikke for meget. Den skal have en brændt maltkarakter, men ikke for meget. Den skal have en humlekant, men ikke for meget. Når bare en af disse ting fejler, så ryger helhedsindtrykket nedad og dobbeltbocken er ikke længere sprød. Jeg håber at I forstår hvad jeg mener.

Andechs Doppelbock Dunkel er sprød. Den har bockens behagelige smag af ristet malt, mørk friskbagt brød og en let brændt maltsmag længere henne i smagsforløbet. Blomme, mørk chokolade, brun farin og honning danner tilsammen et spændende og højt sødmeniveau og lige inden det hele knækker og bliver for vammelsødt får man humlens stopklods i form af en behagelig bitterhed som fint blander sig med maltsødmen og trækker smagen ud i en næsten uendelig dejlig nydelse. Så kommer alkoholstyrken og bidrager til en varmende oplevelse i mundhulen som igen yderligere trækker de sødlige malttoner frem. Jo, denne dobbeltbock er bestemt sprød og træder lige ind blandt de bedste af typen som jeg indtil videre har smagt.

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Mørkebrun
Anmeldt af Teejay
Jeg er først og fremmest glad for den anbefaling jeg fik her på Goodbeer.dk da jeg sidste sommer skulle en tur til Sønderjylland og besøge min søns spejder guppe på landslejren i Sønderborg. Turen blev nemlig også brugt til et Wellness ophold syd for grænsen hvor jeg kunne købe bl.a. denne delikate øl med hjem. Bock - og især doppelbock - har altid været en af mine favoritter. Bajuvator skuffer slet ikke og bekræfter kun at typen hører til blandt mine favoritter. Den har en fin aroma af karamel, nødder, mørk chokolade og brændt malt. Min medanmelder nævner hårdtbagt brunsviger, og nu er således at brunsviger hører til blandt mine yndlingskager (jeg kan så bedst lide hvis den brune farin løber og klister på fingrene - en god brunsviger skal spises med ske ledsaget af en god Café Latte). Sådan er vi så forskellige, men med Bajuvator tror jeg vi er meget enige. Varm og fyldig smag, grænsende til det røgede. Mørkt rugbrød, kandis og tørrede frugter. I eftersmagen finder jeg lidt gær, men ellers en fin humlet balance som dog er mest præget af maltsødme. Det er en dejlig og velsmagende doppelbock og jeg længes allerede til mit næste besøg i Tyskland, så jeg kan proviantere den igen.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Mørkebrun
Anmeldt af Teejay
Denne bock er intet mindre end et underværk. Flot lysebrunt skum og en mere end delikat aroma af hårdtristet malt og chokolade. Den smager fantastisk godt af chokolademalt, mørkt brød, mørke karameller, vanilje og Herbert. Hvordan smager Herbert? Det ved jeg (heldigvis) ikke, men Paulaners tydelige dedikation til Herbert von Karajan inspirerede mig til at sætte et headset i ørene og skrue helt op for Wiener Philaharmonikarernes version af Tchaikovsky's 1812 Overtoure. Den blide indledning med herrekor markerer skønhed og ligevægt, præcis som farve og skumkrone i perfekt harmoni. Tempoet bliver langsomt tiltaget efterhånden som aromaen får forventningen til at stige til et niveau der næsten sprænger alt hvad sprænges kan. Pauketrommerne bryder rytmen og sætter gang i festen sammen med strygerne og hornene og alt sammen stiger til yderligere højere niveau hvor chokolademalten smelter sammen med karamelmalt og giver en mindre pause hvor alting kan nydes og man indlever sig selv i en verden hvor alt bare er skønt. Når Cresendo opnås sidder man efterladt og venter på næste overraskelse. Trompeterne starter en synkron fanfare som igen stiger i tempo indtil strygeorkesteret indleder en heftig symfoni af vanilje og rugbrød, som sammen med karamelmalt og chokolade bringer mig i en salig ekstase, ledsaget af violiner som på smukkeste vis fører mig over til selve krigen. Krigen hvor alt eksploderer i munden og bringer mig en smag af karamel, chokolade, vanilje som jeg allerede vidste var med på fronten. Fjenden viser sig at være farin, brun sukker og hasselnød, men Asam Bock allierer sig til slut, efter et vild og larmende opgør, og bliver til en yderst delikat og flot forenet doppelbock med stort fokus på smag og nydelse. Tusind tak til Paulaner, som med sin anmeldelse gav mig Karajans input til denne anmeldelse, for Asam Bock er helt bestemt en symfoni mere end en ordinær bockøl. Så glemte jeg helt at nævne dens ellers fornuftige humlebitterhed, men det er alligevel ikke aktuelt, for dens maltprofil er der man skal fokusere.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Side 2 af 17 : 3 4 5 6 7 8 9 10 11

I Databasen: 12204 Anmeldelser af 267300 øl fra 247 lande og 12869 bryggerier. Billeder: 102381


Hvis du ikke kan huske dit login, f.eks dit password, så kan du få dit brugernavn og passwordtilsendt via e-mail. Skriv den email adresse du brugte da du oprettede din profil:
email:

Bliv medlem af www.goodbeer.dk

www.goodbeer.dk er et online mødested for alle der elsker en god øl og gerne vil dele øloplevelsen med andre.
Et medlemskab er er gratis og alle kan oprette en profil, både de glade ølelskere, ølbryggere med mere.

Men for at det skal virke i praktis, er der nogle fælles regler som alle skal overholde.

For at kunne komme med inputs, af den ene eller anden art skal du lade dig registrere / oprette en profil som indeholder:

  • Dit navn: Kun synlig for webmaster
  • Din adresse: Kun synlig for andre brugere, hvis du giver din tilladelse.
  • Din email: Kun synlig for andre brugere, hvis du giver din tilladelse.
  • Personlig beskrivelse: Kun synlig for andre brugere
  • Det er kun dit brugernavn, der er synligt for alle.

Alle, der respektere den til en hver tid gældende husorden, kan melde sig ind, og skrive nye ølanmeldelser, nyheder, bruge ølforum'et osv. så snart at de har oprettet en profil og aktiveret den. ( for at kontrollere at email adressen findes udsendes der en aktiverings email med et link.

Der er ingen smag eller holdning der er bedre end andre, om du er til den ene eller anden type øl, har ingen betydning for medlemsskabet. Men vær saglig og skriv i et pænt sprog (så din mor vil være dig bekendt).

Nedlad ikke andres indlæg, men kom med din egen vurdering i stedet for.

Som medlem af sitet www.goodbeer.dk kan du have en af følgende statuser og dermed følgende muligheder

  • Guest: endnu ikke optaget medlem. Kan ikke komme med indlæg af nogen art.
  • User: Optaget medlem, kan skrive nye ølanmeldelser og nyheder, komme med indlæg i ølforum
  • Super: Kan det samme som en User + oprette bryggerier, øl og uploade billeder. Som super bruger kan du også rette i øl og bryggeri data som en anden bruger har oprettet, f.eks. tilføje nye billeder.
  • Master: Kan opgradere, eller degradere andre brugere, rette og slette indlæg der ikke lever op til denne her husorden.

Alle brugere (fra User til Master) kan rette i egne indlæg (ølanmeldelser, ølforum indlæg og nyheder)

Hvis du ønsker at skifte bruger level, så skriv en kort email om hvorfor.

Hver gang du kommer med et nyt indlæg får du tildelt nogle point, afhængig af din indsats:

  • Ny ølanmeldelse: 25 point.
  • Upload af et nyt billede: 25 point.
  • Nye øl eller bryggerier: 10 point.
  • Nyheder, indlæg i ølforum: 5 point.
  • Rettelser til ølanmeldelser, øl, bryggerier mm.: 5 point.

Goodbeer.dk forbeholder sig ret de af brugerne oprettede bryggerier, øl, billeder, anmeldelser mm. bl.a. fordi at goodbeer er en relations database og data kan ofte ikke fjernes uden at får indflydelse mange steder.

Goodbeer.dk forbeholder sig ret til at slette og redigere anmeldelser der strider imod denne husordens øvrige regler om sobert sprogbrug og/eller nedgørelse af andre anmeldere og/eller anmeldelser. Redigering og sletning af anmeldelser kan ellers kun blive foretage af den oprettende bruger, med mindre forhold som ovenfor beskrevet gør sig gældende.

Venlig hilsen

webmaster / Lars Jensen

10 Glas: Uha! Det er jo den øl, jeg vil kalde en perfekt øl. Vi taler altså om total nydelse - eller som Monrad og Rislund ville sige: "En oral orgasme!" Jeg har smagt øl, der kan få mig til at miste opmærksomheden med alt andet i en tid, for mine smagsløg stjæler den.

9 Glas: Giver jeg en øl der er over al forventning. Grænsene til det perfekte.

8 Glas: Gives til en meget god øl. Vi har fat i en med karakter og ånd. Den er mere end bare en øl. Den har en lille oplevelse med sig. Det er den man lige skal smage igen, FØR man sætter glasset ned. Her smiler jeg også gerne. Den køber jeg helt sikkert igen. Den skal andre prøve, for det er en øl efter min smag.

7 Glas: Gives for en der vil lidt mere. Den har karakter og ånd. Den har det der skal til, men kunne godt yde mere. Jeg vil med sikkerhed lade andre smage for at høre deres mening. Den får gerne et anerkendende nik.

6 Glas: Gives for en øl jeg godt vil smage igen. Den er ikke dårlig, men den savner spændingsmomenter. Det kan være en lidt kedelig øl, uden de store udfordringer, eller det kan være en øl, der faktisk ikke er god i helhedsindtrykket, men har gode momenter.

5 Glas: Gives for en øl, der falder igennem. Den vil jeg nok ikke investere i igen sådan lige foreløbig. Den er ok, og den skal ikke længere ned end 5, fordi det kan være min smag eller situationen, der fælder den - f.eks. hvis man har spist krydret mad eller lige har ædt en Piratos.

4 Glas: Gives en øl, der faktisk ikke smager godt. Den har bare et eller andet over sig, der gør, at den ikke dumper. Det kan være duft, smag, udseende el.lign. Jeg vil bestemt ikke anbefale en der får 4. Men selvfølgelig er smagsløg jo forskellige.

3 Glas: Gives til en øl, jeg kraftigt vil fraråde alle at købe. Det er mere end en skuffelse. Det er spild af penge i den grad. En øl der burde tages af markedet, da den er en skændsel.

2 Glas: Uha! Det er ikke godt. Her har jeg måtte stå af, spytte ud eller noget der er være.

0-1 Glas: Gives til en øl der ikke er der! Hvordan kan det lade sig gøre? Jo altså ud over dem man sidder og venter på forgæves, så er der faktisk øl på markedet, som koster noget, har kapsel på og kan drikkes, men bagefter er man i tvivl om det bare var et fatamorgana/en drøm. Nej den skinbarlige sandhed er at man er blevet snydt og har betalt for vand med alkohol!