powered by goodbeer.dk
18 Ølanmeldelser
Side 2 af 2 : 1
Nr:
Bryggeri / Øl
Dato
Farve / udseende: gylden
Anmeldt af Paulaner
En Helles, som jeg vil karakterisere som en mellemting mellem Pilsner og Helles. Smuk gylden i farven og pænt hvidt skum, der dog ikke holder alverden. Duften er herlig blomsterhumlet, og smagen er meget klar i mælet, fyldig for en Helles og med en for typen en ret kraftig humling, der fint afbalancerer malten. En malt, der har masser af frugt, gode toner af nyslået græs, lidt Kellerbier toner og en smule citrus plus - som nævnt - en god humling, der bliver længe i den tørre eftersmag.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: gylden
Anmeldt af tattooz
Hacker-Pschoor Märzen, er blandt de absolut bedste festbier. Jeg er fast gæst i Hacker-Pscoor teltet Himmel Der Bayern hvert år. Og jeg glæder mig som et lille barn hvert år når september er ved at rinde ud, og verdens største øl/folkefest slår dørene op for 14 dages intens fest og underholdning.

Hackers Märzen er klart en af mine favoritter. Den er flot gylden, og den er en tand mørkere end de andre Märzen fra de andre bryghuse. Den smager faktisk pragtfuldt, og har ikke tendens til at blive flad, selvom man ikke hælder den ned. Man kan godt smutte på potten og komme tilbage, og så er øllet stadig udemærket. Spaten Bräu laver så efter min mening den næstbedste. Hofbräuhaus Paulaner Löwenbräu og til sidst Augustinerbräu. Men fællesnævneren for dem alle er jo at den er bare den rene vare, og selvom man har en chance for at blive beruset Ja så er man ikke ødelagt dagen efter.


tattooz's første ølanmeldelse
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Diset lys gylden
Anmeldt af Paulaner
Det hæderkronede gamle münchenerbryggeri overraskede mig med en noget anderledes oktoberfestbier. Minsandten om det ikke nu sker her endnu engang med denne helt helt anderledes og meget velsmagende Kellerbier. Karamel og brændte malttoner brillerer nemlig her næsten med fravær. I stedet får du en intens pilsnersmag, som er boostet i en sådan grad at det får en grøn tuborgs egentlig ret grundlæggende lignende smagsindtryk til at ligne en skrabet lightøl. Der er flot holdbart cremet hvidt skum og massiv grape humlet duft. Mundfylden er intens frugtig og pilsneragtig. De sædvanlige grape- og græstoner er her bare dobbelt så kraftige og med en langt dybere fylde understøttet af en fin meget frugtig citrushumling med bitterhed lidt som knuste citronkærner. Alle indtryk følges fint til dørs i en lang lækker eftersmag. Øllet er ufiltreret, og det anbefales at ryste flasken lidt, inden det sidste skænkes op. En virkelig spændende og anderledes münchner, som jeg i den grad kunne blive forfalden til
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: klar mørk rav
Anmeldt af Paulaner
Så nåede jeg som lovet til den sidste af de 6 store Münchener bryggeriers Oktoberfestøl Hacker-Pschorr i den herlige nostalgiske flaske med patent porcelænsprop. Det blev i den grad rosinen i pølseenden. Flot hvidt skum over den for en Oktoberfestbier noget usædvanlige ravfarve (de plejer alle at være gyldne). En humlet maltet duft sætter yderligere forventninger i vejret. Denne er åbenbart anderledes! Ja, lige netop - smagen er mere moden og kraftig, den fylder mere i munden. Mere ristet malt, mere karamel og en anelse kraftigere humling, som også følger et en smule dejligt maltbolsjepræg til dørs i eftersmagen. Mere af alt men først og fremmest mere karakter. Dertil kommer et vist Classic præg, der også giver en noget større fylde - vel at mærke uden at sætte Oktoberfest konceptet over styr. Den får allerede efter anden slurk min stemme som klart den bedste af de 6 store Münchener bryggeriers Oktoberfestøl med Spaten på 2. pladsen og delt bronze til Hofbräuhaus og Paulaner.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: mørkebrun diset
Anmeldt af Paulaner
En virkelig fin Dunkelweisse med både karakter og nuancer. Flot lysebrunt holdbart skum, god frugt, brændt malt, farin, banan, hvede og krydderstrejf af nelliker og koriander afrundet af en lidt tør eftersmag, som klæder øllet godt. Nok ikke den mest fyldige Dunkelweisse, jeg har smagt, men absolut en af de bedste mht. karakter, nuancer og finesser. Nydt på det hyggelige Hacker-Pschoor Hackerhaus i München.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: mørk mahogni
Anmeldt af Paulaner
Doppelbock af klasse, som tåler sammenligning med fx Paulaner Salvator og Andechs Doppelbock. Lysebrunt moderat skum. Duft og smag af mørk farin, sirup, nødder, karamel, ristet malt, rugbrød m.m. - alt sammen på den søde side, som den traditionelle Doppelbock jo altid er. Stor maltet mundfylde og dejlig eftersmag af let krydret humle. Men procenterne slår også tilsvarende øllets stærke fylde efterfølgende. Drukket på Hackerhaus Hacker-Pschorrs hyggelige stamværtshus i München.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: gylden
Anmeldt af baaj

Fint hvidligt til gyldent skum

Lidt frugtagtig duft - behagelig

Lidt syrlig i smagen og ikke megen humle, den kommer først til udtryk i eftersmagen.

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: gylden
Anmeldt af nn1
Er anmeldt af en tidligere bruger, der har tildelt denne øl 6.50 glas
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Side 2 af 2 : 1

I Databasen: 12204 Anmeldelser af 267300 øl fra 247 lande og 12869 bryggerier. Billeder: 102381


Hvis du ikke kan huske dit login, f.eks dit password, så kan du få dit brugernavn og passwordtilsendt via e-mail. Skriv den email adresse du brugte da du oprettede din profil:
email:

Bliv medlem af www.goodbeer.dk

www.goodbeer.dk er et online mødested for alle der elsker en god øl og gerne vil dele øloplevelsen med andre.
Et medlemskab er er gratis og alle kan oprette en profil, både de glade ølelskere, ølbryggere med mere.

Men for at det skal virke i praktis, er der nogle fælles regler som alle skal overholde.

For at kunne komme med inputs, af den ene eller anden art skal du lade dig registrere / oprette en profil som indeholder:

  • Dit navn: Kun synlig for webmaster
  • Din adresse: Kun synlig for andre brugere, hvis du giver din tilladelse.
  • Din email: Kun synlig for andre brugere, hvis du giver din tilladelse.
  • Personlig beskrivelse: Kun synlig for andre brugere
  • Det er kun dit brugernavn, der er synligt for alle.

Alle, der respektere den til en hver tid gældende husorden, kan melde sig ind, og skrive nye ølanmeldelser, nyheder, bruge ølforum'et osv. så snart at de har oprettet en profil og aktiveret den. ( for at kontrollere at email adressen findes udsendes der en aktiverings email med et link.

Der er ingen smag eller holdning der er bedre end andre, om du er til den ene eller anden type øl, har ingen betydning for medlemsskabet. Men vær saglig og skriv i et pænt sprog (så din mor vil være dig bekendt).

Nedlad ikke andres indlæg, men kom med din egen vurdering i stedet for.

Som medlem af sitet www.goodbeer.dk kan du have en af følgende statuser og dermed følgende muligheder

  • Guest: endnu ikke optaget medlem. Kan ikke komme med indlæg af nogen art.
  • User: Optaget medlem, kan skrive nye ølanmeldelser og nyheder, komme med indlæg i ølforum
  • Super: Kan det samme som en User + oprette bryggerier, øl og uploade billeder. Som super bruger kan du også rette i øl og bryggeri data som en anden bruger har oprettet, f.eks. tilføje nye billeder.
  • Master: Kan opgradere, eller degradere andre brugere, rette og slette indlæg der ikke lever op til denne her husorden.

Alle brugere (fra User til Master) kan rette i egne indlæg (ølanmeldelser, ølforum indlæg og nyheder)

Hvis du ønsker at skifte bruger level, så skriv en kort email om hvorfor.

Hver gang du kommer med et nyt indlæg får du tildelt nogle point, afhængig af din indsats:

  • Ny ølanmeldelse: 25 point.
  • Upload af et nyt billede: 25 point.
  • Nye øl eller bryggerier: 10 point.
  • Nyheder, indlæg i ølforum: 5 point.
  • Rettelser til ølanmeldelser, øl, bryggerier mm.: 5 point.

Goodbeer.dk forbeholder sig ret de af brugerne oprettede bryggerier, øl, billeder, anmeldelser mm. bl.a. fordi at goodbeer er en relations database og data kan ofte ikke fjernes uden at får indflydelse mange steder.

Goodbeer.dk forbeholder sig ret til at slette og redigere anmeldelser der strider imod denne husordens øvrige regler om sobert sprogbrug og/eller nedgørelse af andre anmeldere og/eller anmeldelser. Redigering og sletning af anmeldelser kan ellers kun blive foretage af den oprettende bruger, med mindre forhold som ovenfor beskrevet gør sig gældende.

Venlig hilsen

webmaster / Lars Jensen

10 Glas: Uha! Det er jo den øl, jeg vil kalde en perfekt øl. Vi taler altså om total nydelse - eller som Monrad og Rislund ville sige: "En oral orgasme!" Jeg har smagt øl, der kan få mig til at miste opmærksomheden med alt andet i en tid, for mine smagsløg stjæler den.

9 Glas: Giver jeg en øl der er over al forventning. Grænsene til det perfekte.

8 Glas: Gives til en meget god øl. Vi har fat i en med karakter og ånd. Den er mere end bare en øl. Den har en lille oplevelse med sig. Det er den man lige skal smage igen, FØR man sætter glasset ned. Her smiler jeg også gerne. Den køber jeg helt sikkert igen. Den skal andre prøve, for det er en øl efter min smag.

7 Glas: Gives for en der vil lidt mere. Den har karakter og ånd. Den har det der skal til, men kunne godt yde mere. Jeg vil med sikkerhed lade andre smage for at høre deres mening. Den får gerne et anerkendende nik.

6 Glas: Gives for en øl jeg godt vil smage igen. Den er ikke dårlig, men den savner spændingsmomenter. Det kan være en lidt kedelig øl, uden de store udfordringer, eller det kan være en øl, der faktisk ikke er god i helhedsindtrykket, men har gode momenter.

5 Glas: Gives for en øl, der falder igennem. Den vil jeg nok ikke investere i igen sådan lige foreløbig. Den er ok, og den skal ikke længere ned end 5, fordi det kan være min smag eller situationen, der fælder den - f.eks. hvis man har spist krydret mad eller lige har ædt en Piratos.

4 Glas: Gives en øl, der faktisk ikke smager godt. Den har bare et eller andet over sig, der gør, at den ikke dumper. Det kan være duft, smag, udseende el.lign. Jeg vil bestemt ikke anbefale en der får 4. Men selvfølgelig er smagsløg jo forskellige.

3 Glas: Gives til en øl, jeg kraftigt vil fraråde alle at købe. Det er mere end en skuffelse. Det er spild af penge i den grad. En øl der burde tages af markedet, da den er en skændsel.

2 Glas: Uha! Det er ikke godt. Her har jeg måtte stå af, spytte ud eller noget der er være.

0-1 Glas: Gives til en øl der ikke er der! Hvordan kan det lade sig gøre? Jo altså ud over dem man sidder og venter på forgæves, så er der faktisk øl på markedet, som koster noget, har kapsel på og kan drikkes, men bagefter er man i tvivl om det bare var et fatamorgana/en drøm. Nej den skinbarlige sandhed er at man er blevet snydt og har betalt for vand med alkohol!