powered by goodbeer.dk
155 Ølanmeldelser
Side 9 af 16 : 1 2 3 4 5 6 7 8 10
Nr:
Bryggeri / Øl
Dato
Farve / udseende: Rødbrun
Anmeldt af Teejay

Det er en noget mild skotsk ale, men den har bestemt store værdier. Den dufter en smule røget, varm maltet og lidt frugtig. Alle disse duftindtryk afspejler sig påny i smagen og jeg kunne drikke den i spandevis og timevis; tror jeg!

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Rav
Anmeldt af Teejay
Kortvarigt skum viser sig ophældning. Duften er sødlig maltet og en del karamelagtig. Den dufter meget indbydende og har også lidt ubestemmelig frugt i duften. Den sødlige karamelmalt er dominerende i smagen, der afslutningsvis afslører en humlebitterhed, som er tilfredsstillende omend måske lidt for kortvarig.
Jeg kunne have tænkt mig en del mere liv i alen, eksempelvis via et mere holdbart skum. Måske burde den også have lidt mere smagsmæssig fyldighed. Den er letdrikkelig og sikkert yderst velegnet som selskabsdrik. Den er meget svær at give karakter, for der er ingen egentlige dårlige karaktertræk ved den. Den har alt hvad der skal til en god skotsk ale, den mangler måske bare lidt mere af det hele. Jeg tror at Blom er den heldigste af os alle, for han har smagt samme ale fra fad!
Et forsigtigt 7-tal herfra.

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Mørk maghogny
Anmeldt af Teejay
Denne flotte øl, som brygges i perioder på Brewpub, har jeg ventet temmelig længe for at smage. Forleden faldt min vej forbi Vestergade i København og til mit store held var William Wallace på hanen den aften. Så det var hurtigt frem med "den lille anmelderbog" som man jo er forpligtet til altid at have på sig i tilfælde af ovenstående. Tænk hvis jeg ikke kunne dele mine nyerhvervede erfaringer med alle jer andre på Goodbeer.dk. Katastrofalt!
Den har et flot hvid og holdbart skum på den smukke mørke og let rødlige maghognyfarve. Duften er stærkt maltet og jeg synes også at kunne antyde lidt anis i aromaen. Smagen er præget af meget malt og kun meget lidt humle. Igen fremkommer en let smag af lakrids/anis på en raffineret og meget behagelig facon. I eftersmagen finder man en let røget smag som sammen med den lette humlede bitterhed giver en lang og meget velsmagende eftersmag. Den opfyldte alle mine forventninger og har bestemt været værd at vente på.

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Rav
Anmeldt af Teejay
Indbydende flot ale med en skumkrone der er hurtigt forsvindende. Let perlende kulsyre. Den har en blød og diskret aroma af blomst og malt, og smagen er ligeledes præget mest af malt ligesom den diskrete antydning af blomst trænger sig på. Humlebitterheden er beskeden, men tilstedeværende på en behagelig afstemt facon. Eftersmagen er middelmådig. Jeg synes ikke den adskiller sig øvrigt fra mange andre ale. Minder på mange måder om vanlige engelske ales. Dermed ikke sagt (eller skrevet) at den er kedelig. Jeg kunne f.eks. godt købe den igen til en sommeraften hvor menuen står på grill.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: ????
Anmeldt af tux
Smager af saftevand......Der kommer meget sukker i denne øl, og har hørt at den eftergærer i tankbilen.
Har nogle gode farin-toner. En klart valg til julen.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Rav
Anmeldt af Teejay
Jeg plejer at gå helt i ekstase når jeg smager dette mesterværk og denne gang var det heldigvis også tilfældet.
Innis & Gunn udvælger først den fineste hvide ege-sort i Kentucky, USA. Herefter håndbygges både fade og tønder og sendes til Edinburgh. Først lagres øllet på egetræsfadene i 30 dage og bagefter i egetræstønder for yderligere 47 dage. Fade og tønder bruges kun én gang. De bliver nemlig solgt videre til nogle af de mange skotske whisky-destillerier. Allerede når jeg hælder øllet i glasset begynder jeg at bevæge mig ind i et andet univers. Skummet lægger sig flot og tæt i glasset og duften af vanille er ikke til at tage fejl af. Den dufter også skønt af frisk egetræ, lidt karamel og en anelse røget. Smagen er helt særegen. Jeg har aldrig smagt noget der bare minder om dette fantastiske bryg. Den smager pragtfuldt af vanille, en anelse citrus og frisk nyhugget egetræ. Under gæring er den tilsat lidt honning, som giver den en god sødlig balance. Eftersmagen er lang og behageligt bitter.
Min ølbeholdning består næsten altid af mindst 2 flasker Innis & Gunn. Jeg føler mig  nemlig helt nøgen uden! Dog tager jeg kun på denne forunderlige smagsrejse 3-4 gange årligt, og hver gang er jeg forfærdelig bange for at rejsen ikke vil gentage sig næste gang jeg åbner Innis & Gunn. Den eneste øl jeg indtil videre har givet topkarakter, men det er fuldt fortjent. Den er mesterlig, forførende og gør mig lykkelig over at man stadig kan tage på en rejse (selvom det kun er åndeligt) for en flad 20'er.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Rødbrun
Anmeldt af Janchik
En fin fin årgangsøl fra et af Sveriges mest spændende bryggerier som befinder sig i Dalarna. Næsen er tydelig skotsk med brændt karamel, malt, sødme, let alkohol og en meget lav humlearoma. Øllen er rimelig fyldig, med smag af sirup, let brændte nuancer, malt og en udmærket afsluttende bitterhed. Spændende start med Oppigård
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: mørk rav
Anmeldt af Ovesen

Mørk, gennemsigtig og med et temmelig moderat skummer: det er ikke en øl der imponerer ved sit udseende, men allerede da næsen nærmer sig glasset, er man klar over, at der er tale om en øl udover det sudvanlige- på godt og ondt!

Duften er præget af karemelagtig sødme, men overdøves straks af en markant duft af fyrrenåle. Modsat mange andre ales brygget med tilsætning af utraditionelle råvarer, kan det virkelig både smages og duftes. Smagen kan måske nok forekomme en smule ensidig, men det er bestemt en vellykket øl, med dens kombination af sødme og fyrreskov. Vi var to om at dele 33 cl. og mere havde nok også været i overkanten..

Det er kun den anden øl jeg smager fra dette bryggeri, men de har bestemt sat sig fast i min bevidsthed, som et foretagende der må udforskes.

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: mørk klar
Anmeldt af Frank

Denne øl kendte jeg intet til, troede egentlig at det var en englænder, men det er så en skotte, det står også på etiketten, som stolt  viser stonehenge.

Øllen er meget flot og mørk, med en dejlig frisk aroma, skumdannelsen var meget begrænset, med masser af små perlende bobler.

Smagen starter som en frisk ale og går straks over i en passende bitterhed, skabt af humle og den hårdtristede malt, finalen er en dejlig brændt kaffe, lakrids smag, uden at det bliver for meget.

Så den starter som en ale og går over i en stout, efter min mening fungere dette eminent.

En anbefalelses værdig øl, købt i langesø brugsen, Als.


Frank's ølanmeldelse nr. 10
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Mørk mahogni
Anmeldt af Blom

Jeg var spændt på denne øl, der er brygget på blandt andet egespåner, og havde forventet mig en ale med et jordet og træ-agtigt udtryk. På det punkt blev jeg skuffet. Smagen af eg er ganske rigtigt bedst betegnet som af bryggeriet: en snert - mere bliver det ikke til, og så sidder man tilbage med en ufuldendt fornemmelse. Til gengæld er øllen frisk, tørstslukkende og meget Wintercoatsk, hvilket hos mig er et STORT plus. Dog har den en uheldig citrus-fornemmelse, som jeg slet ikke føler passer ind i resten af øllen. Alt i alt en god øl, som kunne have været meget bedre. Sammen med One More Please og Oatmeal Stout nogle af skuffelserne blandt de ellers fremragende øl fra Wintercoat kollektionen.


Blom's ølanmeldelse nr. 300
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Side 9 af 16 : 1 2 3 4 5 6 7 8 10

I Databasen: 12204 Anmeldelser af 267300 øl fra 247 lande og 12869 bryggerier. Billeder: 102381


Hvis du ikke kan huske dit login, f.eks dit password, så kan du få dit brugernavn og passwordtilsendt via e-mail. Skriv den email adresse du brugte da du oprettede din profil:
email:

Bliv medlem af www.goodbeer.dk

www.goodbeer.dk er et online mødested for alle der elsker en god øl og gerne vil dele øloplevelsen med andre.
Et medlemskab er er gratis og alle kan oprette en profil, både de glade ølelskere, ølbryggere med mere.

Men for at det skal virke i praktis, er der nogle fælles regler som alle skal overholde.

For at kunne komme med inputs, af den ene eller anden art skal du lade dig registrere / oprette en profil som indeholder:

  • Dit navn: Kun synlig for webmaster
  • Din adresse: Kun synlig for andre brugere, hvis du giver din tilladelse.
  • Din email: Kun synlig for andre brugere, hvis du giver din tilladelse.
  • Personlig beskrivelse: Kun synlig for andre brugere
  • Det er kun dit brugernavn, der er synligt for alle.

Alle, der respektere den til en hver tid gældende husorden, kan melde sig ind, og skrive nye ølanmeldelser, nyheder, bruge ølforum'et osv. så snart at de har oprettet en profil og aktiveret den. ( for at kontrollere at email adressen findes udsendes der en aktiverings email med et link.

Der er ingen smag eller holdning der er bedre end andre, om du er til den ene eller anden type øl, har ingen betydning for medlemsskabet. Men vær saglig og skriv i et pænt sprog (så din mor vil være dig bekendt).

Nedlad ikke andres indlæg, men kom med din egen vurdering i stedet for.

Som medlem af sitet www.goodbeer.dk kan du have en af følgende statuser og dermed følgende muligheder

  • Guest: endnu ikke optaget medlem. Kan ikke komme med indlæg af nogen art.
  • User: Optaget medlem, kan skrive nye ølanmeldelser og nyheder, komme med indlæg i ølforum
  • Super: Kan det samme som en User + oprette bryggerier, øl og uploade billeder. Som super bruger kan du også rette i øl og bryggeri data som en anden bruger har oprettet, f.eks. tilføje nye billeder.
  • Master: Kan opgradere, eller degradere andre brugere, rette og slette indlæg der ikke lever op til denne her husorden.

Alle brugere (fra User til Master) kan rette i egne indlæg (ølanmeldelser, ølforum indlæg og nyheder)

Hvis du ønsker at skifte bruger level, så skriv en kort email om hvorfor.

Hver gang du kommer med et nyt indlæg får du tildelt nogle point, afhængig af din indsats:

  • Ny ølanmeldelse: 25 point.
  • Upload af et nyt billede: 25 point.
  • Nye øl eller bryggerier: 10 point.
  • Nyheder, indlæg i ølforum: 5 point.
  • Rettelser til ølanmeldelser, øl, bryggerier mm.: 5 point.

Goodbeer.dk forbeholder sig ret de af brugerne oprettede bryggerier, øl, billeder, anmeldelser mm. bl.a. fordi at goodbeer er en relations database og data kan ofte ikke fjernes uden at får indflydelse mange steder.

Goodbeer.dk forbeholder sig ret til at slette og redigere anmeldelser der strider imod denne husordens øvrige regler om sobert sprogbrug og/eller nedgørelse af andre anmeldere og/eller anmeldelser. Redigering og sletning af anmeldelser kan ellers kun blive foretage af den oprettende bruger, med mindre forhold som ovenfor beskrevet gør sig gældende.

Venlig hilsen

webmaster / Lars Jensen

10 Glas: Uha! Det er jo den øl, jeg vil kalde en perfekt øl. Vi taler altså om total nydelse - eller som Monrad og Rislund ville sige: "En oral orgasme!" Jeg har smagt øl, der kan få mig til at miste opmærksomheden med alt andet i en tid, for mine smagsløg stjæler den.

9 Glas: Giver jeg en øl der er over al forventning. Grænsene til det perfekte.

8 Glas: Gives til en meget god øl. Vi har fat i en med karakter og ånd. Den er mere end bare en øl. Den har en lille oplevelse med sig. Det er den man lige skal smage igen, FØR man sætter glasset ned. Her smiler jeg også gerne. Den køber jeg helt sikkert igen. Den skal andre prøve, for det er en øl efter min smag.

7 Glas: Gives for en der vil lidt mere. Den har karakter og ånd. Den har det der skal til, men kunne godt yde mere. Jeg vil med sikkerhed lade andre smage for at høre deres mening. Den får gerne et anerkendende nik.

6 Glas: Gives for en øl jeg godt vil smage igen. Den er ikke dårlig, men den savner spændingsmomenter. Det kan være en lidt kedelig øl, uden de store udfordringer, eller det kan være en øl, der faktisk ikke er god i helhedsindtrykket, men har gode momenter.

5 Glas: Gives for en øl, der falder igennem. Den vil jeg nok ikke investere i igen sådan lige foreløbig. Den er ok, og den skal ikke længere ned end 5, fordi det kan være min smag eller situationen, der fælder den - f.eks. hvis man har spist krydret mad eller lige har ædt en Piratos.

4 Glas: Gives en øl, der faktisk ikke smager godt. Den har bare et eller andet over sig, der gør, at den ikke dumper. Det kan være duft, smag, udseende el.lign. Jeg vil bestemt ikke anbefale en der får 4. Men selvfølgelig er smagsløg jo forskellige.

3 Glas: Gives til en øl, jeg kraftigt vil fraråde alle at købe. Det er mere end en skuffelse. Det er spild af penge i den grad. En øl der burde tages af markedet, da den er en skændsel.

2 Glas: Uha! Det er ikke godt. Her har jeg måtte stå af, spytte ud eller noget der er være.

0-1 Glas: Gives til en øl der ikke er der! Hvordan kan det lade sig gøre? Jo altså ud over dem man sidder og venter på forgæves, så er der faktisk øl på markedet, som koster noget, har kapsel på og kan drikkes, men bagefter er man i tvivl om det bare var et fatamorgana/en drøm. Nej den skinbarlige sandhed er at man er blevet snydt og har betalt for vand med alkohol!