powered by goodbeer.dk
100 Ølanmeldelser
Side 7 af 10 : 1 2 3 4 5 6 8 9 10
Nr:
Bryggeri / Øl
Dato
Farve / udseende: Mørk Maghoni
Anmeldt af Paulaner
Schiøtz Mørk Mumme har brunt flygtigt skum og en lidt aparte duft af lige dele mentol og kældermug. Så er det lige man trækker vejret et par gange, inden man smager. Smagen er grønsagspræget syrlig med ret stor let sødlig fylde og en række nuancer. Mentolen og kældermuggen viger kraftigt og  suppleres af indtryk af mørke bær, hvor den tilsatte solbærsaft klart anes, mens hyben og slåen ikke slår helt igennem helheden. Humlingen er aromatisk og ikke så udtalt. Men her kan jeg dog godt genkende en smule af den udtørrende bitterhed fra umodne slåen i eftersmagen. Og helheden? Ja faktisk bestemt ikke så tosset. Der er lidt juleøl over krydderiet, og stilen holdes også efter 4. og 5 slurk over nogen tid. Mundfølelsen er svagt besk og lidt snerpende, men jeg køber gerne etikettens henvisning til middelalderens Mumme. Smagsmæssigt er Schiøtz Mørk Mumme et eksperiment i den mørke stil. Jeg giver ½ glas ekstra for modet til at brygge en helt anderledes øl og det historiske glimt af Middelalderen.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Gylden
Anmeldt af Teejay
Den 'blide' version af den kendte Giraf fra Albani blev lanceret i 2014 og bærer navnet Giraf Kalle. Historien om Albani's kendte øl Giraf og den tilhørende historie om giraffen Kalle må du læse andetsteds, men denne pilsner er gylden og har pænt skum. Den har pilsnerens typiske friske aroma af korn og malt og smagsmæssigt læner den sig da også op af de fleste andre industripilsnere på det danske marked. Smagen er lidt metallisk og vandet, og jeg har Albani mistænkt for at Giraf Kalle blot er en fortyndet version af deres noget stærkere klassiske Giraf. En dejlig tørstslukkende pilsner som dog ikke sætter det største indtryk hos mig.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: gylden
Anmeldt af Munken
Smagte den sammen med Fulgsang Hvid bock, og selvom den ikke er imponerende, er den mere bock end Fuglsangs. Den har nemlig ikke en besk humleside, og dens maltsmag er mere tydelig end Hvid Bocks. Hvor Hvid Bock fejler totalt som øl, kommer denne i land som en standard dansk guld (eller platin) øl, ikke så god som elefanten, men absolut drikkelig. Jeg synes dog ikke det er en pilsner, snarere en luksus, så jeg ændrer typen, I må evt. ændre tilbage, hvis I er uenige.

I øvrigt er der en tom øl /dublet, når man søger på giraf beer. Den burde nogen slette, jeg tør ikke.

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Gylden
Anmeldt af gbjensen
Fundet i den lokale Brugs til en 5'er.

Fin gylden og maltrig øl med en middel bitterhed og god balance mellem sødme og bitterhed. Afsluttes let bitter gående mod det beske. 

Overraskende god luksus lager øl, der er de 5 kr. værd.

 

 

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: mørk gylden
Anmeldt af Paulaner
Flygtigt beige skum, brændt maltet duft og ditto smag med lidt nuancefattige karamel suppleret af en ekstraktagtig ubestemmelig humling. Discount Classic lige et niveau over de værste af slagsen.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Gylden
Anmeldt af Teejay
På vej hjem fra en spændende brygdag på Indslev for nogle dage siden røg denne pilsner med i tasken, købt på Middelfart station for at skulle drikkes under togturen tilbage til København. Den blev så ikke drukket alligevel, men til Sarek kan jeg altså oplyse at den kan købes i 7Eleven i Middelfart med ordet Odense påtrykt etiketten. Jeg tager ikke personligt tilbage efter flere, men nu ved du da hvor den kan købes!

Som pilsnerøl er den ganske god. Ikke overvældende maltet, ikke overvældende humlet. Den er letdrikkelig og smager som en standardpilsner skal smage. Ligesom Dr. Phil ville jeg også hellere foretrække en Grøn fra Tuborg, men er man ølanmelder må man ofre sig for sagen og købe lokalt øl. Hæderlig pilsner, som dog aldrig kommer til at toppe blandt andre pilsnere medmindre udvalget eksempelvis kun er Slots Pilsner eller Slots Classic.

 

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Gylden
Anmeldt af Teejay
Gå aldrig tilbage til en fuser - og det gør jeg så alligevel. Var det mon mine smagsløg der blev snydt den gang i oktober 2011? eller er den virkelig så frygtelig som jeg dengang vurderede? Den er stadig kønsløs og alt for alkoholtung, men min sammenligning med et sæbeprodukt var nok at gå for langt. Aromaen afslører humle og smagen er stadig alkoholtung, men med et passende humlet islæt der lige holder den oppe. Jeg synes stadig at den er for udgæret og kønsløs. Den har ellers den tyngde som jeg godt kan lide ved stærkt øl, men det er ligesom brygget kun har til formål at højne alkoholen på bekostning af øllets ellers andre gode ingredienser. Lidt mere karamelmalt savnes, lidt skarpere humleprofil savnes. Tilbage er desværre kun en skumsvag let humlet og meget alkoholdomineret øl. En god guldøl er det altså ikke, men mine tidligere tildelte 2 point er nok lidt fedtet. Der findes sikkert folk derude som kan lide den og set i lyset af Goodbeer.dk's definitioner af point skal den opjusteres til 3.5 point/glas. Men så får den absolut heller ikke flere roser fra min side!

Anmeldelse fra 01.10.2011: Denne øl er så absolut noget af det værste der nogensinde har passeret mit ølglas. Jeg vidste det egentlig godt på forhånd inden jeg købte den, men et lille håb om blot at finde lidt positivt at skrive om, fik mig til at putte den i kurven. Desværre er der slet ikke noget godt at fremhæve. Den dufter lidt syntetisk af noget der måske kan minde om sæbe. Det er for så vidt ganske delikat, hvis altså det var et sæbeprodukt! Smagen er sød, men erstattes hurtigt af en alkoholtung og meget syntetisk smag. Denne gang er det ikke sæben der spiller ind, snarere noget smag af medicin. Jeg tør simpelthen ikke smage mere end to små nip af denne ækle drik, så resten ryger i afløbet. Nu sidder jeg tilbage med dårlig samvittighed, for restindholdet skulle måske hellere have været afleveret på genbrugsstationen?

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: gylden
Anmeldt af tux
Taget i betragtning at det er en øl i discountenden, så er den faktisk rimelig god. Meget maltsødme, let bitter og kan da god ane lidt julesmag i den.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: gylden
Anmeldt af tux
En fin øl der er meget rund i smagen, karamelt og ikke mindst en god humle.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: gylden
Anmeldt af tux
Med de over 7% smager den faktisk ikke af så meget som man kunne tro.Alkohol og humle som forventet, ikke dårlig, og til prisen og godt kold, går det nok an.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Side 7 af 10 : 1 2 3 4 5 6 8 9 10

I Databasen: 12204 Anmeldelser af 267300 øl fra 247 lande og 12869 bryggerier. Billeder: 102381


Hvis du ikke kan huske dit login, f.eks dit password, så kan du få dit brugernavn og passwordtilsendt via e-mail. Skriv den email adresse du brugte da du oprettede din profil:
email:

Bliv medlem af www.goodbeer.dk

www.goodbeer.dk er et online mødested for alle der elsker en god øl og gerne vil dele øloplevelsen med andre.
Et medlemskab er er gratis og alle kan oprette en profil, både de glade ølelskere, ølbryggere med mere.

Men for at det skal virke i praktis, er der nogle fælles regler som alle skal overholde.

For at kunne komme med inputs, af den ene eller anden art skal du lade dig registrere / oprette en profil som indeholder:

  • Dit navn: Kun synlig for webmaster
  • Din adresse: Kun synlig for andre brugere, hvis du giver din tilladelse.
  • Din email: Kun synlig for andre brugere, hvis du giver din tilladelse.
  • Personlig beskrivelse: Kun synlig for andre brugere
  • Det er kun dit brugernavn, der er synligt for alle.

Alle, der respektere den til en hver tid gældende husorden, kan melde sig ind, og skrive nye ølanmeldelser, nyheder, bruge ølforum'et osv. så snart at de har oprettet en profil og aktiveret den. ( for at kontrollere at email adressen findes udsendes der en aktiverings email med et link.

Der er ingen smag eller holdning der er bedre end andre, om du er til den ene eller anden type øl, har ingen betydning for medlemsskabet. Men vær saglig og skriv i et pænt sprog (så din mor vil være dig bekendt).

Nedlad ikke andres indlæg, men kom med din egen vurdering i stedet for.

Som medlem af sitet www.goodbeer.dk kan du have en af følgende statuser og dermed følgende muligheder

  • Guest: endnu ikke optaget medlem. Kan ikke komme med indlæg af nogen art.
  • User: Optaget medlem, kan skrive nye ølanmeldelser og nyheder, komme med indlæg i ølforum
  • Super: Kan det samme som en User + oprette bryggerier, øl og uploade billeder. Som super bruger kan du også rette i øl og bryggeri data som en anden bruger har oprettet, f.eks. tilføje nye billeder.
  • Master: Kan opgradere, eller degradere andre brugere, rette og slette indlæg der ikke lever op til denne her husorden.

Alle brugere (fra User til Master) kan rette i egne indlæg (ølanmeldelser, ølforum indlæg og nyheder)

Hvis du ønsker at skifte bruger level, så skriv en kort email om hvorfor.

Hver gang du kommer med et nyt indlæg får du tildelt nogle point, afhængig af din indsats:

  • Ny ølanmeldelse: 25 point.
  • Upload af et nyt billede: 25 point.
  • Nye øl eller bryggerier: 10 point.
  • Nyheder, indlæg i ølforum: 5 point.
  • Rettelser til ølanmeldelser, øl, bryggerier mm.: 5 point.

Goodbeer.dk forbeholder sig ret de af brugerne oprettede bryggerier, øl, billeder, anmeldelser mm. bl.a. fordi at goodbeer er en relations database og data kan ofte ikke fjernes uden at får indflydelse mange steder.

Goodbeer.dk forbeholder sig ret til at slette og redigere anmeldelser der strider imod denne husordens øvrige regler om sobert sprogbrug og/eller nedgørelse af andre anmeldere og/eller anmeldelser. Redigering og sletning af anmeldelser kan ellers kun blive foretage af den oprettende bruger, med mindre forhold som ovenfor beskrevet gør sig gældende.

Venlig hilsen

webmaster / Lars Jensen

10 Glas: Uha! Det er jo den øl, jeg vil kalde en perfekt øl. Vi taler altså om total nydelse - eller som Monrad og Rislund ville sige: "En oral orgasme!" Jeg har smagt øl, der kan få mig til at miste opmærksomheden med alt andet i en tid, for mine smagsløg stjæler den.

9 Glas: Giver jeg en øl der er over al forventning. Grænsene til det perfekte.

8 Glas: Gives til en meget god øl. Vi har fat i en med karakter og ånd. Den er mere end bare en øl. Den har en lille oplevelse med sig. Det er den man lige skal smage igen, FØR man sætter glasset ned. Her smiler jeg også gerne. Den køber jeg helt sikkert igen. Den skal andre prøve, for det er en øl efter min smag.

7 Glas: Gives for en der vil lidt mere. Den har karakter og ånd. Den har det der skal til, men kunne godt yde mere. Jeg vil med sikkerhed lade andre smage for at høre deres mening. Den får gerne et anerkendende nik.

6 Glas: Gives for en øl jeg godt vil smage igen. Den er ikke dårlig, men den savner spændingsmomenter. Det kan være en lidt kedelig øl, uden de store udfordringer, eller det kan være en øl, der faktisk ikke er god i helhedsindtrykket, men har gode momenter.

5 Glas: Gives for en øl, der falder igennem. Den vil jeg nok ikke investere i igen sådan lige foreløbig. Den er ok, og den skal ikke længere ned end 5, fordi det kan være min smag eller situationen, der fælder den - f.eks. hvis man har spist krydret mad eller lige har ædt en Piratos.

4 Glas: Gives en øl, der faktisk ikke smager godt. Den har bare et eller andet over sig, der gør, at den ikke dumper. Det kan være duft, smag, udseende el.lign. Jeg vil bestemt ikke anbefale en der får 4. Men selvfølgelig er smagsløg jo forskellige.

3 Glas: Gives til en øl, jeg kraftigt vil fraråde alle at købe. Det er mere end en skuffelse. Det er spild af penge i den grad. En øl der burde tages af markedet, da den er en skændsel.

2 Glas: Uha! Det er ikke godt. Her har jeg måtte stå af, spytte ud eller noget der er være.

0-1 Glas: Gives til en øl der ikke er der! Hvordan kan det lade sig gøre? Jo altså ud over dem man sidder og venter på forgæves, så er der faktisk øl på markedet, som koster noget, har kapsel på og kan drikkes, men bagefter er man i tvivl om det bare var et fatamorgana/en drøm. Nej den skinbarlige sandhed er at man er blevet snydt og har betalt for vand med alkohol!