powered by goodbeer.dk
66 Ølanmeldelser
Side 6 af 7 : 1 2 3 4 5 7
Nr:
Bryggeri / Øl
Dato
51
09/01-2011
Farve / udseende: Gylden
Anmeldt af Sarek
v. Efter at have smagt de første øl som Brewdog har lavet til COOP, var mine forventninger ikke høje til deres pilsner. There´s no Santa og Punk IPA var bestemt ikke mainstream. Okay det er 77 Lager heller ikke, og i modsætning til de 2 førnævnte stikker den ikke ud fordi den er "originæl" men fordi den ganske enkelt er noget nær perfekt. God krop med typiske pilsnerkendetegn og perfekt humling. Næsten for god til at bruges som belønning efter at have slået græsplænen, men den er lige ved at få mig til at anlægge en græsplæne ud på altanen i min andensalslejlighed. Nok en af de bedste pilsner jeg har smag
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
52
08/01-2011
Farve / udseende: kobberrød
Anmeldt af Ulrik

Dufter dejligt af humle, cascace og amarillo tror jeg, efterlader en dejlig citrus fornemmelse i munden.
Øllen er sådan lidt frisk i smagen, en smag som hænger længe i munden og alligevel føles øllen let.
Den har et flot skum, masser af bobler og så kan jeg godt lide dette punkede image som BrewDog har.
Tror sgu at jeg sætter en plade på med Ramones, mens jeg nyder resten.

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
53
31/12-2010
Farve / udseende: Mørk kobber
Anmeldt af Teejay
Nytårsbordet er dækket. De 3 nytårsretter er alle forberedt, så køkkenarbejdet er minimeret. Nu venter jeg blot på de glade nytårsgæster, som kommer om nogle timer. Hvad er derfor mere passende end at trække sig tilbage til sofaen med en velvalgt øl. Da dette samtidig bliver årets sidste anmeldelse fra min hånd, har jeg valgt en øl fra Brewdog, for hvem år 2010 også har været bemærkelsesværdigt. De fik deres vilje om at brygge verdens stærkeste øl - The End of History - og de fik lov at sælge deres fremragende øl i COOP. Denne kobberrøde amber ale er netop en af dem man lige nu kan finde i Kvickly, Dagli' Brugsen og flere andre steder. Alene dens udseende i et passende glas, hvor en kraftig grov og vedvarende skumkrone rejser sig, er en fryd for øjet. Aromaen er lidt karamel og humle. Smagen har en skøn citrus med gode humlenoter op imod lidt karamelmalt i baggrunden. En skøn og lækker apetitvækker til aftenens festivitas. Den skal du da bestemt skynde dig hen og købe, for du vil næppe fortryde. Med disse ord ønskes alle et godt nytår 2010/11.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Gylden
Anmeldt af Sarek

Jeg kan ikke påstå at Brewdog gør det let for sig selv. De øl som der sendes ud via COOP er bestemt ikke leflen for den laveste fællesnævner. Men på den anden side er det måske vejen til at fastholde den markedsandel som man kan opnå.

En kraftig humlet duft fra øllet varsle en bitter øl, og fuldstænddig rigtigt. Øllet er så tør så jeg næsten får lyst til at drikke en sodavand. Langsomt kommer der andre noter frem, blomster og græs, faktisk en blomstereng, men stadigvæk en kraftig bitterhed.

Som bryggeriet selv skriver på flasken så er det ikke øl for almindelig folk, så hvis man ikke kan lide den så kan man gå tilbage til den masseproducerede, nedbrygget pilsner og lukke døren bag sig.

Jeg blive nok stående i døren lidt endnu.

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Sort
Anmeldt af Teejay
Dette er en Islay Whisky fadlagret Imperial Stout på hele 10%. Den skummer begrænset med nougatfarvet skum. Aromaen er røget med noter af whisky og brændt karamel. Smagen er temmelig røget og afdækker efter lidt tid en karamelsmag som er meget mørk og nærmest brændt. Whiskysmagen ligger bagerst i spektret og medvirker, sammen med de 10%, til en varmende fornemmelse i mundhulen. Mørk bitter chokolade og lidt letristet kaffe får også en plads på tungen, men det er dens røgede karakter der bevarer føringen helt til mål. Det er en usædvanlig lækker Imperial Stout, som du ikke bør afholde dig fra at prøve hvis du er til fyldighed, dybde og masser af røg.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Gylden
Anmeldt af Teejay
Da jeg startede min karriere som ølanmelder her på Goodbeer.dk for lidt over 4 år siden kunne jeg ikke så godt lide IPA'er på grund af den høje humlebitterhed. Jeg tvang mig selv til at smage forskellige IPA'er alligevel, for jeg ville så gerne finde den fascination som andre ølanmeldere havde om øltpyen. Efterhånden er fascinationen kommet, og da jeg idag smager Punk IPA kan jeg kun anbefale den som et godt sted at starte hvis du er én af dem der har det som jeg havde engang med IPA'er.

Lige nu fås den i COOP's butikker for 40 kr (men så får man også 3 flasker). Den har dejlig stor skumkrone med lidt cremet tendens. Dufter skønt af citrus og blomster. Humlebitterheden er første og eneste smagsindtryk, men det er jo også en IPA - så det er som det skal være. Dens humle har smag af frugt og citrus og er lidt agressiv i sit udtryk. Der findes mange IPA'er som enten er alt for tamme (Belhaven's Twisted Thistle IPA), andre er ligefrem så humlede at det bliver kvalmt (Green Flash's West Coast IPA), men denne IPA har præcis den balance en IPA skal have. Masser af pågående og agressiv humle, gode frugtnoter, altsammen uden at det tager overhånd, og så selvfølgelig en eftersmag som er tør.

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Gylden
Anmeldt af Teejay
Trashy Blonde er en af de nye øl som COOP er begyndt at føre for nylig. I min lokale Dagli' Brugs får man 3 styk for 40 kr, så alene det gode renommé som Brewdog har, gør det til et godt tilbud.

Øllet er behageligt humlet, præcist som det skal være i en pale ale. Gode noter af citrus, mens den afslutningsvis afslører en let smag af passionsfrugt. En lille smule maltsødme kan kortvarigt opfanges i begyndelsen, men det er humlen som dominerer denne øl mest. Meget typerigtig og velsmagende, men hvis man ikke er til lidt overdreven humlebitterhed så skal man nok ikke falde for dette tilbud.

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Mørkebrun
Anmeldt af Teejay
Brewdog kalder den en stout, men skriver også på etiketten at det er en Spiced Christmas Beer. Den sidste formulering beskriver vist bedst hvad det er! Aromaen under det tætte lysebrune skum afslører kanel, nellike og en helt usædvanlig duft af brunkager. Smagen har sødme på samme småkage-agtige måde. Der er også en behagelig smag af brændte malttoner med kakao i baggrunden. Humlebitterheden er lang og vedvarende og har lidt moden frugt i bagagen. Nellike og appelsinskal finder man kortvarigt imellem de mange smagsnuancer. Det kan slås fast at man bliver skuffet hvis det er en stout man ønsker sig, for det er nemlig ikke hvad man får. Derimod får man en anderledes og bestemt grænsesøgende juleøl med masser af gode takter, men det har Brewdog jo allerede indledningsvis afsløret på etiketten. 'Hvad du ønsker skal du få' holder slet ikke stik her - fordi There Is No Santa!
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Gylden og klar
Anmeldt af Ulrik

En yderst forfriskende øl, flot gylden med et fint skum som holder nogle minutter. Ingen antydninger af et tåget udsende.
Den har tydelige humle noter både bitter og aroma som efterlader en behagelig tørhed, smag af citrus og en anelse restsødme.
En rigtig dejlig IPA.

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Sort
Anmeldt af Teejay

Meget overraskende har denne imperial stout et flot nougatfarvet skum, der vedholdende hænger på glassets inderside. Taget i betragtning at alkoholen ligger på hele 18,2% er det virkeligt utroligt. I starten er den rigt karboneret og jeg havde ventet mig noget i retning af Mikkelers Black, men aromaen er afgrænset og sparsom og slipper kun lidt hårdtristet malt og stærk mokka. Den smager sødt med anstrøg af lidt kirsebær og har i begyndelsen slet ingen karakter af stout. Nu er det jo en øl man forsigtigt nipper til når man på forhånd kender styrken, men man skal faktisk lige have den rundt i alle hjørner af munden for at fornemme dens sande karakter. Kirsebærrene overtages efter noget tid af en mættende maltrig smag med brændte nuancer, mørk chokolade og lidt forsigtig røgmalt. Dens udtryk er klart vinøs, helt over i de sødlige portvinsnuancer, men alkoholens skarphed er flot gemt af vejen af de øvrige frugt, malt og røgnuancer og efterlader kun svag varme i svælget.

Den er uovertruffen lækker, men kan måske virke lidt for sød i længden. Omvendt er dens sødlige udtryk med til at gøre den drikkelig året rundt. Mange af disse helt stærke imperials er kun forbeholdt kulde og vinter, men Tokyo Intergalatic Fantastic...etc. kan godt nydes efter en god grillmiddag en sommeraften i haven. Del den gerne med andre, for det er altså stærke sager!

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Side 6 af 7 : 1 2 3 4 5 7

I Databasen: 12207 Anmeldelser af 267329 øl fra 247 lande og 12875 bryggerier. Billeder: 102413


Hvis du ikke kan huske dit login, f.eks dit password, så kan du få dit brugernavn og passwordtilsendt via e-mail. Skriv den email adresse du brugte da du oprettede din profil:
email:

Bliv medlem af www.goodbeer.dk

www.goodbeer.dk er et online mødested for alle der elsker en god øl og gerne vil dele øloplevelsen med andre.
Et medlemskab er er gratis og alle kan oprette en profil, både de glade ølelskere, ølbryggere med mere.

Men for at det skal virke i praktis, er der nogle fælles regler som alle skal overholde.

For at kunne komme med inputs, af den ene eller anden art skal du lade dig registrere / oprette en profil som indeholder:

  • Dit navn: Kun synlig for webmaster
  • Din adresse: Kun synlig for andre brugere, hvis du giver din tilladelse.
  • Din email: Kun synlig for andre brugere, hvis du giver din tilladelse.
  • Personlig beskrivelse: Kun synlig for andre brugere
  • Det er kun dit brugernavn, der er synligt for alle.

Alle, der respektere den til en hver tid gældende husorden, kan melde sig ind, og skrive nye ølanmeldelser, nyheder, bruge ølforum'et osv. så snart at de har oprettet en profil og aktiveret den. ( for at kontrollere at email adressen findes udsendes der en aktiverings email med et link.

Der er ingen smag eller holdning der er bedre end andre, om du er til den ene eller anden type øl, har ingen betydning for medlemsskabet. Men vær saglig og skriv i et pænt sprog (så din mor vil være dig bekendt).

Nedlad ikke andres indlæg, men kom med din egen vurdering i stedet for.

Som medlem af sitet www.goodbeer.dk kan du have en af følgende statuser og dermed følgende muligheder

  • Guest: endnu ikke optaget medlem. Kan ikke komme med indlæg af nogen art.
  • User: Optaget medlem, kan skrive nye ølanmeldelser og nyheder, komme med indlæg i ølforum
  • Super: Kan det samme som en User + oprette bryggerier, øl og uploade billeder. Som super bruger kan du også rette i øl og bryggeri data som en anden bruger har oprettet, f.eks. tilføje nye billeder.
  • Master: Kan opgradere, eller degradere andre brugere, rette og slette indlæg der ikke lever op til denne her husorden.

Alle brugere (fra User til Master) kan rette i egne indlæg (ølanmeldelser, ølforum indlæg og nyheder)

Hvis du ønsker at skifte bruger level, så skriv en kort email om hvorfor.

Hver gang du kommer med et nyt indlæg får du tildelt nogle point, afhængig af din indsats:

  • Ny ølanmeldelse: 25 point.
  • Upload af et nyt billede: 25 point.
  • Nye øl eller bryggerier: 10 point.
  • Nyheder, indlæg i ølforum: 5 point.
  • Rettelser til ølanmeldelser, øl, bryggerier mm.: 5 point.

Goodbeer.dk forbeholder sig ret de af brugerne oprettede bryggerier, øl, billeder, anmeldelser mm. bl.a. fordi at goodbeer er en relations database og data kan ofte ikke fjernes uden at får indflydelse mange steder.

Goodbeer.dk forbeholder sig ret til at slette og redigere anmeldelser der strider imod denne husordens øvrige regler om sobert sprogbrug og/eller nedgørelse af andre anmeldere og/eller anmeldelser. Redigering og sletning af anmeldelser kan ellers kun blive foretage af den oprettende bruger, med mindre forhold som ovenfor beskrevet gør sig gældende.

Venlig hilsen

webmaster / Lars Jensen

10 Glas: Uha! Det er jo den øl, jeg vil kalde en perfekt øl. Vi taler altså om total nydelse - eller som Monrad og Rislund ville sige: "En oral orgasme!" Jeg har smagt øl, der kan få mig til at miste opmærksomheden med alt andet i en tid, for mine smagsløg stjæler den.

9 Glas: Giver jeg en øl der er over al forventning. Grænsene til det perfekte.

8 Glas: Gives til en meget god øl. Vi har fat i en med karakter og ånd. Den er mere end bare en øl. Den har en lille oplevelse med sig. Det er den man lige skal smage igen, FØR man sætter glasset ned. Her smiler jeg også gerne. Den køber jeg helt sikkert igen. Den skal andre prøve, for det er en øl efter min smag.

7 Glas: Gives for en der vil lidt mere. Den har karakter og ånd. Den har det der skal til, men kunne godt yde mere. Jeg vil med sikkerhed lade andre smage for at høre deres mening. Den får gerne et anerkendende nik.

6 Glas: Gives for en øl jeg godt vil smage igen. Den er ikke dårlig, men den savner spændingsmomenter. Det kan være en lidt kedelig øl, uden de store udfordringer, eller det kan være en øl, der faktisk ikke er god i helhedsindtrykket, men har gode momenter.

5 Glas: Gives for en øl, der falder igennem. Den vil jeg nok ikke investere i igen sådan lige foreløbig. Den er ok, og den skal ikke længere ned end 5, fordi det kan være min smag eller situationen, der fælder den - f.eks. hvis man har spist krydret mad eller lige har ædt en Piratos.

4 Glas: Gives en øl, der faktisk ikke smager godt. Den har bare et eller andet over sig, der gør, at den ikke dumper. Det kan være duft, smag, udseende el.lign. Jeg vil bestemt ikke anbefale en der får 4. Men selvfølgelig er smagsløg jo forskellige.

3 Glas: Gives til en øl, jeg kraftigt vil fraråde alle at købe. Det er mere end en skuffelse. Det er spild af penge i den grad. En øl der burde tages af markedet, da den er en skændsel.

2 Glas: Uha! Det er ikke godt. Her har jeg måtte stå af, spytte ud eller noget der er være.

0-1 Glas: Gives til en øl der ikke er der! Hvordan kan det lade sig gøre? Jo altså ud over dem man sidder og venter på forgæves, så er der faktisk øl på markedet, som koster noget, har kapsel på og kan drikkes, men bagefter er man i tvivl om det bare var et fatamorgana/en drøm. Nej den skinbarlige sandhed er at man er blevet snydt og har betalt for vand med alkohol!