powered by goodbeer.dk
305 Ølanmeldelser
Side 16 af 31 : 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20
Nr:
Bryggeri / Øl
Dato
Farve / udseende: mørk
Anmeldt af tattooz
Tjekkisk bryghåndværk når det er aller bedst. Novopacké pivo Granát er en dejlig mørk øl, som vi kender dem fra Tjekkiet. Denne her skiller sig lidt ud i forhold til Kozel, som mange er tilbeder af. Den har sin helt egen personlighed. Og den er i den grad et ølvalg, som vil få mange til, at forelske sig i den.

Den blev skænket i et stort ølglas. Skummet som var flot brunt, blev hængende som et gardin i glasset og lagde en god top i glasset. Farven minder lidt hen efter en mørk Budjovice. Men smagen, er helt anderledes. Duften byder på en sødmefuld symfoni, der får én til, at blive i et rigtigt godt sommerhumør, og bare nyde det liflige guld fra Tjekkiet.

Smagen byder på flere gode nuancer. Karamel og kryddersmag der går godt i spænd, og humlen runder den af på en flot og elegant facon. Eftersmagen er både mættende og langtidsholdbar. Det eneste minus er, at den ikke er vidt udbredt her i landet. Den kan dog købes i få specialforretninger.

Det er en øl der vil være et fortrinligt valg til, en sommeraften hvor der er tændt op i grillen, og som udgangspunkt et fint valg til lidt kraftige retter. Nyd den!!! Det er lækkerier der rykker!

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: rød/brun
Anmeldt af tattooz
Nostalgi så det basker.......Det er nok den øl fra de store bryggerier jeg som ung knøs havde mest hang til. Den var anderledes. Og godt det samme. Det var her interessen for øl blev vakt i det små.

I dag vil den selvfølgelig ikke måle sig ret højt når man sammenligner det Danske ølmarked med dengang. Men når jeg alligevel dvæler lidt ved den, så er det fordi den klart fortjener et par ord med på vejen.

Først og fremmest: Synd den kun kan købes fra Maj måned, og så ikke resten af året. Måske også netop det der gør, at den endnu kan vække opsigt.

Det er en lækker maltrig øl der har nogle dejlige sødmefulde toner, og en god eftersmag. Egner sig fint til et frokostbord, eller en hyggebajer sammen med vennerne.

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Lys
Anmeldt af Ulrik

Om dette er en anmeldelse eller bare nogle ord fra en ølentusiast ved jeg ikke.
Jeg har i dag brygget en IPA, og som altid når humlekogningen starter, er det tid til en øl.
Jeg har fået 2 forskellige øl fra Moldova, denne var også på dåse.
Grund farven på dåsen var sådan lidt mørkebrun, ordet "draft" er vel bare en hentydning til en lager ø,l men i mit stille sind regnede jeg med en mørkere øl. Drak af dåsen og var da egentligt godt tilfreds, ikke nogen stor øl, men alligevel drikbar.
Tænkte at jeg lige måtte hælde den op i et glas og stor var overraskelsen over at der var tale om en meget lys øl og pludselig var det ikke den samme gode smag.
Dette er vel ikke en overraskelse, smag er ikke entydig og kan ikke stå alene.
Fatter stadig ikke ølelitens jagt på mange smagte øl, har selv været til et utal af ølsmagninger hvor man får et lille glas, uden mulighed for at vurderer udviklingen i øllen og i munden.
Husker selv første gang jeg smagte Brøckhouse IPA. Første tår kan ikke sammenlignes med den næste og den næste osv. Havde jeg fået et glas på 1 cl. havde den aldrig opnået kultstatus i mit øl univers og som en af den få var den hældt ud, men den udviklede sig enormt fordi jeg fik lov til at drikke hele flasken.
Nå det var nu det modsatte der skete her, det startede med en god øl oplevelse og endte med en almindelig øl, lidt frugtagtig smag, sød citrus, ringe humle og på kanten af kogte grøntsager. Mit råd er: drik den kold, lige fra køleskabet og fra dåsen.

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: mørk
Anmeldt af tattooz
Man kan ikke sige det tit nok, Tjekkerne laver brandgodt øl. Denne Budweiser er absolut ingen undtagelse. Det er et bryggeri med stolte og gamle traditioner, og der er kælet for detaljerne i denne dejlige mørke øl. Det er godt håndværk. Den kan kun appelerer til alle der kan lide mørk øl.

Jeg synes det er en rigtig nyder. Skummet er som det skal være og øllet har en god karakter, med nogle raffinerede toner, der står godt, og virker i balance. Den kan gudskelov fås til rimelige penge herhjemme, og derfor hopper den hyppigt ned i min indkøbsvogn. Vi serverer den gerne til en god middag, da den egner sin fortrinligt til mad.

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: mørk brunlig
Anmeldt af tux
En lidt kedelig mørk øl. Næsten ingen humle, men mere sød i det, end jeg husker en bayersk øl.
En af de mest kedelige øl fra Skagen jeg har smagt.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: mørk
Anmeldt af tattooz
Münchner dunkel fra Hacker-Pschoor, er en udsøgt og delikat øl. Hacker-Pschoor har været mit favoritbryggeri længe, og dermed sagt at jeg er 100% tilhænger af alle de øl de brygger. Denne her er utrolig lækker, mørk fyldig og sødmefuld med en dejlig maltrig smag, der bliver hængende med en god eftersmag. Farven er mørk og skummet har en mørk farve, og laver en fin skumhat i glasset.

Nu er det desværre sådan, at deres øl næsten er umulige at opdrive i Danmark, og det er simpelthen en rigtig skam. Dog vil jeg sige, at hvis man på et tidspunkt skal over grænsen og handle ved Padborg, så kan deres øl købes hos Wolfgang og Sonja, og de ligger lige midt imellem Otto Duborg og Fleggaard. De har deres øl, og de fås i de smukke patentflasker med porcelænsprop, og prisen er bestemt i et fornuftigt leje.

Jeg vil sige det som jeg har sagt før, sørg for at skænke den i et stort glas, det har du og øllet fortjent.

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: mørk
Anmeldt af tattooz
Tjekkiet brygger som bekendt noget aldelses fremragende verdensklasseøl, og Kozel dark er ingen undtagelse. Mørk øl og Tjekkiet er et varemærke som man skal tage alvorligt. Det er klasse og procenterne er ikke overvældende. Det gør så også, at øllet ikke er sprittet. Godt det samme.

Tjekkerne har et nærmest relgiøst forhold til deres øl, og brygmestrene er ingen undtagelse. Og det det er helt forståeligt. De laver noget af verdens bedste øl.

Kozel fås overalt i Tjekkiet, og i Prag er der mange beværtninger hvor denne øl serveres. Og selvfølgelig en masse andre dejlige øl.

Kozel dark er en udsøgt lækker øl med en fløjelsblød smag, dejlig cremet smag, og et smukt skumlag, og heldigvis fås den i alle velassorterede butikker herhjemme. Velsmagende forførende, og et bekendskab der bliver ved med, at holde. Fremragende bryg, der bør nydes i et stort glas. Går ganske fint til mad. Prøv den

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: mørk gylden
Anmeldt af Paulaner
Mere Dunkel end Kellerbier for mig. Øllet har et pænt off-white skum, men synes næsten at mangle duft. Smagen er krydret og præget af ristet malt, kaffe og mørk karamel afsluttet af en krydret velafstemt men ret svag humling, der sammen med lidt mørk karamel bliver hængende i eftersmagen. Mundfølelsen er middelfyldig og sødlig. En god men ikke fremragende øl, der dog er bedre end de fleste danske mørke øltyper og bedst kan sammenlignes med fx Andechs Dunkel og den noget mere nuancerede Weltenburger Kloster Barock Dunkel. Også fans af de mørke tjekkiske øl vil være tilfredse her.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Sort
Anmeldt af Teejay
Skumkronen er vedvarende, men ikke så stor. Duften er sødt maltet med toner til det brændte. Først kan man tro at smagen vil blive noget i retning af en Kozel Dark, for farve, skum og aroma minder meget om tjekkisk mørk lagerøl. Desværre bliver man nok rigtig skuffet når man smager - det gjorde jeg i hvert fald - for det er en sukkerbombe af rang! Havde det så bare været naturlig maltsødme kunne det nok være gået an, men 1883 er sød på en meget kunstig og akavet facon. Eneste lille positive ting er en lille bismag af lakrids mod slutningen, men dens alt for dominerende sødme overtager alt, inklusiv humlebitterhed som måske også kunne have været en befriende faktor. Stort tillykke til Harboe som endnu engang er lykkedes med at give øl et dårligt rygte, og endnu engang har formået totalt at ødelægge en ellers dejlig øltype. Mon de egentlig selv smager på øllet inden de sender det i forretningerne? - Jeg tvivler!
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: sort
Anmeldt af tattooz

Fin øl uden de store dikkedarer.

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Side 16 af 31 : 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20

I Databasen: 11720 Anmeldelser af 250404 øl fra 247 lande og 12532 bryggerier. Billeder: 95720


Hvis du ikke kan huske dit login, f.eks dit password, så kan du få dit brugernavn og passwordtilsendt via e-mail. Skriv den email adresse du brugte da du oprettede din profil:
email:

Bliv medlem af www.goodbeer.dk

www.goodbeer.dk er et online mødested for alle der elsker en god øl og gerne vil dele øloplevelsen med andre.
Et medlemskab er er gratis og alle kan oprette en profil, både de glade ølelskere, ølbryggere med mere.

Men for at det skal virke i praktis, er der nogle fælles regler som alle skal overholde.

For at kunne komme med inputs, af den ene eller anden art skal du lade dig registrere / oprette en profil som indeholder:

  • Dit navn: Kun synlig for webmaster
  • Din adresse: Kun synlig for andre brugere, hvis du giver din tilladelse.
  • Din email: Kun synlig for andre brugere, hvis du giver din tilladelse.
  • Personlig beskrivelse: Kun synlig for andre brugere
  • Det er kun dit brugernavn, der er synligt for alle.

Alle, der respektere den til en hver tid gældende husorden, kan melde sig ind, og skrive nye ølanmeldelser, nyheder, bruge ølforum'et osv. så snart at de har oprettet en profil og aktiveret den. ( for at kontrollere at email adressen findes udsendes der en aktiverings email med et link.

Der er ingen smag eller holdning der er bedre end andre, om du er til den ene eller anden type øl, har ingen betydning for medlemsskabet. Men vær saglig og skriv i et pænt sprog (så din mor vil være dig bekendt).

Nedlad ikke andres indlæg, men kom med din egen vurdering i stedet for.

Som medlem af sitet www.goodbeer.dk kan du have en af følgende statuser og dermed følgende muligheder

  • Guest: endnu ikke optaget medlem. Kan ikke komme med indlæg af nogen art.
  • User: Optaget medlem, kan skrive nye ølanmeldelser og nyheder, komme med indlæg i ølforum
  • Super: Kan det samme som en User + oprette bryggerier, øl og uploade billeder. Som super bruger kan du også rette i øl og bryggeri data som en anden bruger har oprettet, f.eks. tilføje nye billeder.
  • Master: Kan opgradere, eller degradere andre brugere, rette og slette indlæg der ikke lever op til denne her husorden.

Alle brugere (fra User til Master) kan rette i egne indlæg (ølanmeldelser, ølforum indlæg og nyheder)

Hvis du ønsker at skifte bruger level, så skriv en kort email om hvorfor.

Hver gang du kommer med et nyt indlæg får du tildelt nogle point, afhængig af din indsats:

  • Ny ølanmeldelse: 25 point.
  • Upload af et nyt billede: 25 point.
  • Nye øl eller bryggerier: 10 point.
  • Nyheder, indlæg i ølforum: 5 point.
  • Rettelser til ølanmeldelser, øl, bryggerier mm.: 5 point.

Goodbeer.dk forbeholder sig ret de af brugerne oprettede bryggerier, øl, billeder, anmeldelser mm. bl.a. fordi at goodbeer er en relations database og data kan ofte ikke fjernes uden at får indflydelse mange steder.

Goodbeer.dk forbeholder sig ret til at slette og redigere anmeldelser der strider imod denne husordens øvrige regler om sobert sprogbrug og/eller nedgørelse af andre anmeldere og/eller anmeldelser. Redigering og sletning af anmeldelser kan ellers kun blive foretage af den oprettende bruger, med mindre forhold som ovenfor beskrevet gør sig gældende.

Venlig hilsen

webmaster / Lars Jensen

10 Glas: Uha! Det er jo den øl, jeg vil kalde en perfekt øl. Vi taler altså om total nydelse - eller som Monrad og Rislund ville sige: "En oral orgasme!" Jeg har smagt øl, der kan få mig til at miste opmærksomheden med alt andet i en tid, for mine smagsløg stjæler den.

9 Glas: Giver jeg en øl der er over al forventning. Grænsene til det perfekte.

8 Glas: Gives til en meget god øl. Vi har fat i en med karakter og ånd. Den er mere end bare en øl. Den har en lille oplevelse med sig. Det er den man lige skal smage igen, FØR man sætter glasset ned. Her smiler jeg også gerne. Den køber jeg helt sikkert igen. Den skal andre prøve, for det er en øl efter min smag.

7 Glas: Gives for en der vil lidt mere. Den har karakter og ånd. Den har det der skal til, men kunne godt yde mere. Jeg vil med sikkerhed lade andre smage for at høre deres mening. Den får gerne et anerkendende nik.

6 Glas: Gives for en øl jeg godt vil smage igen. Den er ikke dårlig, men den savner spændingsmomenter. Det kan være en lidt kedelig øl, uden de store udfordringer, eller det kan være en øl, der faktisk ikke er god i helhedsindtrykket, men har gode momenter.

5 Glas: Gives for en øl, der falder igennem. Den vil jeg nok ikke investere i igen sådan lige foreløbig. Den er ok, og den skal ikke længere ned end 5, fordi det kan være min smag eller situationen, der fælder den - f.eks. hvis man har spist krydret mad eller lige har ædt en Piratos.

4 Glas: Gives en øl, der faktisk ikke smager godt. Den har bare et eller andet over sig, der gør, at den ikke dumper. Det kan være duft, smag, udseende el.lign. Jeg vil bestemt ikke anbefale en der får 4. Men selvfølgelig er smagsløg jo forskellige.

3 Glas: Gives til en øl, jeg kraftigt vil fraråde alle at købe. Det er mere end en skuffelse. Det er spild af penge i den grad. En øl der burde tages af markedet, da den er en skændsel.

2 Glas: Uha! Det er ikke godt. Her har jeg måtte stå af, spytte ud eller noget der er være.

0-1 Glas: Gives til en øl der ikke er der! Hvordan kan det lade sig gøre? Jo altså ud over dem man sidder og venter på forgæves, så er der faktisk øl på markedet, som koster noget, har kapsel på og kan drikkes, men bagefter er man i tvivl om det bare var et fatamorgana/en drøm. Nej den skinbarlige sandhed er at man er blevet snydt og har betalt for vand med alkohol!