powered by goodbeer.dk
95 Ølanmeldelser
Side 1 af 10 : 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10
Nr:
Bryggeri / Øl
Dato
Farve / udseende: lys gylden
Anmeldt af Paulaner
Hvidt skum og lidt ubestemmelig grønsagspræget duft. Smagen folder sig fint ud med lys karamel og lækre honningkrydrede nuancer. Fin i sig selv og til lette retter.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: diset gyldenbrun
Anmeldt af Paulaner
Honninghumlet duft under det kraftige cremede utroligt holdbare hvide skum. Smagen skuffede dog i forhold til Gregorius i den helt nye flaske, jeg smagte for nogle år siden, idet den ganske vist runde aromatiske men også ret så skarpe og bitre humleside virkede for bastant i forhold til maltens blide toner af karamel, gær, orange og blomsterhonning. Øllet gjorde dog et ganske andet indtryk i det vellagrede eksemplar, som jeg smagte her for nyligt, der rundede relativt tørt af i sin humlede afslutning, der efter at havde ligget et par år spillede fint, lækkert og fyldigt sammen i sin afbalancering af de lækre maltnuancer.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: rav
Anmeldt af reneac
Er nok ikke enig med ret mange men den øl er bare ikke noget for mig, den er meget sødlig og spritet uden noget tilgivende
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Mørk gylden
Anmeldt af Teejay
Denne øl (og min forrige anmeldelse) er øl jeg købte i forbindelse med en forretningsrejse i Wiens lufthavn tidligere på året. Holdbarhedsdatoen fortæller mig at det er på tide jeg får dem smagt. Faktisk er øllet udløbet af dato for 2 uger siden og det er måske årsagen til den kraftige skumudvikling. Den har en fin aroma af humle og en dejlig smag af lidt malt med noter af modne pærer, modne bærfrugter og ananas. Endvidere smager den lidt ubestemmeligt krydret og har halvtør eftersmag som i helheden gør den til en dejlig og velsmagende IPA.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Gylden
Anmeldt af Teejay
Meget prægtig og vedvarende skumkrone der hurtigt fylder glasset med 50% skum. Det slører selvfølgelig aromaen, som kun omfatter lidt lys karamel samt lidt humlet duft. Smagen er maltsød med lys karamel i front samt lidt friskbagt lyst brød. Endvidere har den et friskt præg af citrus og lemon før en behagelig frisk humlet bitterhed balancerer øllen på fin vis. Det er en dejlig Vienna/Classic som er over middel.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: brun
Anmeldt af Paulaner
En undergennemsnitlig Dunkel med lidt øllebrødsagtig duft af ristet malt og svagt lyst brunt skum. Smagen bringer ikke meget til duftindtrykket men tilføjer lidt brændte malttoner og et pust af røg til et generelt ret tørt nuancefattige indtryk. Øllet synes at stammer fra gode råvarer men mangler en Dunkels inspiration, fylde, rundhed og krop.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: lys let grumset
Anmeldt af reneac
En øl der dufter lidt af honning, og som er idt sød, men ikke så tung som andre barley vine, der er noget frugt agtigt over den, og det er en af de bedste barley vine jeg har smagt, utrolig let drikkelig, men det gør jo også de 10 % farlige
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Sort
Anmeldt af Teejay
Nougatfarvet skum. Diskret røget aroma. Tyk, olieret mundfylde med kraftig røgsmag og hårdtristet malt. Lys chokolade komplementerer dens lidt tunge røgsmag glimrende. Karbonering er blød og humlebitterheden er balanceret fint. Det er som helhed en fint kombineret og velbrygget stout som tilhører den tunge ende. Elegant, omend lidt ensidig på den røgede side.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: diset gylden
Anmeldt af reneac
En rigtig god tørst slukker, et godt forsøg på at lave en weisbeer som i belgien er meget frisk med noter af citrus
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: brunsort
Anmeldt af Paulaner
Duft af brændt malt, mørk sirup og alkohol under det svage beige skum. Smagen har mørke brændte malte, kandis og mørk sirup, svesker og pumpernikkel rugbrød. Samichlaus Schwarzes er en fyldig sød og hedvinslignende øl, der er præget af en vis alkoholskarphed og bestemt ikke fornægter sine høje procenter. Fra første slurk breder der sig en indre varme i kroppen. Første gang man smager denne serie, spørger man uvilkårligt sig selv, om dette virkeligt er øl. Karboniseringen er blød og svag, mens eftersmagen er lang og fyldig og præget af dels alkoholen og dels i udpræget grad af den brændte malt og en let bitteraromatisk humling.

Tilføjelse 11.12.16
Jeg tog hul på en Schwarzes, som havde ligget siden sidste jul. Den havde haft særdeles godt af lagringen og var rundet fint af til en langt mere afbalanceret øl. Jeg runder et ekstra halvt glas op, men foretrækker stadig Samichlaus Classic og Helles frem for dette nye Schwarzbier skud på stammen.

Samichlaus serien har i øvrigt en spændende historie om øllet, der genopstod efter en folkelig opstand. Ølentusiasterne gjorde nemlig opgør for at få deres elskede Samichlaus tilbage. Dette kan du læse under beskrivelsen af Samichlaus Classic. 

 

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Side 1 af 10 : 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

I Databasen: 12204 Anmeldelser af 267300 øl fra 247 lande og 12869 bryggerier. Billeder: 102381


Hvis du ikke kan huske dit login, f.eks dit password, så kan du få dit brugernavn og passwordtilsendt via e-mail. Skriv den email adresse du brugte da du oprettede din profil:
email:

Bliv medlem af www.goodbeer.dk

www.goodbeer.dk er et online mødested for alle der elsker en god øl og gerne vil dele øloplevelsen med andre.
Et medlemskab er er gratis og alle kan oprette en profil, både de glade ølelskere, ølbryggere med mere.

Men for at det skal virke i praktis, er der nogle fælles regler som alle skal overholde.

For at kunne komme med inputs, af den ene eller anden art skal du lade dig registrere / oprette en profil som indeholder:

  • Dit navn: Kun synlig for webmaster
  • Din adresse: Kun synlig for andre brugere, hvis du giver din tilladelse.
  • Din email: Kun synlig for andre brugere, hvis du giver din tilladelse.
  • Personlig beskrivelse: Kun synlig for andre brugere
  • Det er kun dit brugernavn, der er synligt for alle.

Alle, der respektere den til en hver tid gældende husorden, kan melde sig ind, og skrive nye ølanmeldelser, nyheder, bruge ølforum'et osv. så snart at de har oprettet en profil og aktiveret den. ( for at kontrollere at email adressen findes udsendes der en aktiverings email med et link.

Der er ingen smag eller holdning der er bedre end andre, om du er til den ene eller anden type øl, har ingen betydning for medlemsskabet. Men vær saglig og skriv i et pænt sprog (så din mor vil være dig bekendt).

Nedlad ikke andres indlæg, men kom med din egen vurdering i stedet for.

Som medlem af sitet www.goodbeer.dk kan du have en af følgende statuser og dermed følgende muligheder

  • Guest: endnu ikke optaget medlem. Kan ikke komme med indlæg af nogen art.
  • User: Optaget medlem, kan skrive nye ølanmeldelser og nyheder, komme med indlæg i ølforum
  • Super: Kan det samme som en User + oprette bryggerier, øl og uploade billeder. Som super bruger kan du også rette i øl og bryggeri data som en anden bruger har oprettet, f.eks. tilføje nye billeder.
  • Master: Kan opgradere, eller degradere andre brugere, rette og slette indlæg der ikke lever op til denne her husorden.

Alle brugere (fra User til Master) kan rette i egne indlæg (ølanmeldelser, ølforum indlæg og nyheder)

Hvis du ønsker at skifte bruger level, så skriv en kort email om hvorfor.

Hver gang du kommer med et nyt indlæg får du tildelt nogle point, afhængig af din indsats:

  • Ny ølanmeldelse: 25 point.
  • Upload af et nyt billede: 25 point.
  • Nye øl eller bryggerier: 10 point.
  • Nyheder, indlæg i ølforum: 5 point.
  • Rettelser til ølanmeldelser, øl, bryggerier mm.: 5 point.

Goodbeer.dk forbeholder sig ret de af brugerne oprettede bryggerier, øl, billeder, anmeldelser mm. bl.a. fordi at goodbeer er en relations database og data kan ofte ikke fjernes uden at får indflydelse mange steder.

Goodbeer.dk forbeholder sig ret til at slette og redigere anmeldelser der strider imod denne husordens øvrige regler om sobert sprogbrug og/eller nedgørelse af andre anmeldere og/eller anmeldelser. Redigering og sletning af anmeldelser kan ellers kun blive foretage af den oprettende bruger, med mindre forhold som ovenfor beskrevet gør sig gældende.

Venlig hilsen

webmaster / Lars Jensen

10 Glas: Uha! Det er jo den øl, jeg vil kalde en perfekt øl. Vi taler altså om total nydelse - eller som Monrad og Rislund ville sige: "En oral orgasme!" Jeg har smagt øl, der kan få mig til at miste opmærksomheden med alt andet i en tid, for mine smagsløg stjæler den.

9 Glas: Giver jeg en øl der er over al forventning. Grænsene til det perfekte.

8 Glas: Gives til en meget god øl. Vi har fat i en med karakter og ånd. Den er mere end bare en øl. Den har en lille oplevelse med sig. Det er den man lige skal smage igen, FØR man sætter glasset ned. Her smiler jeg også gerne. Den køber jeg helt sikkert igen. Den skal andre prøve, for det er en øl efter min smag.

7 Glas: Gives for en der vil lidt mere. Den har karakter og ånd. Den har det der skal til, men kunne godt yde mere. Jeg vil med sikkerhed lade andre smage for at høre deres mening. Den får gerne et anerkendende nik.

6 Glas: Gives for en øl jeg godt vil smage igen. Den er ikke dårlig, men den savner spændingsmomenter. Det kan være en lidt kedelig øl, uden de store udfordringer, eller det kan være en øl, der faktisk ikke er god i helhedsindtrykket, men har gode momenter.

5 Glas: Gives for en øl, der falder igennem. Den vil jeg nok ikke investere i igen sådan lige foreløbig. Den er ok, og den skal ikke længere ned end 5, fordi det kan være min smag eller situationen, der fælder den - f.eks. hvis man har spist krydret mad eller lige har ædt en Piratos.

4 Glas: Gives en øl, der faktisk ikke smager godt. Den har bare et eller andet over sig, der gør, at den ikke dumper. Det kan være duft, smag, udseende el.lign. Jeg vil bestemt ikke anbefale en der får 4. Men selvfølgelig er smagsløg jo forskellige.

3 Glas: Gives til en øl, jeg kraftigt vil fraråde alle at købe. Det er mere end en skuffelse. Det er spild af penge i den grad. En øl der burde tages af markedet, da den er en skændsel.

2 Glas: Uha! Det er ikke godt. Her har jeg måtte stå af, spytte ud eller noget der er være.

0-1 Glas: Gives til en øl der ikke er der! Hvordan kan det lade sig gøre? Jo altså ud over dem man sidder og venter på forgæves, så er der faktisk øl på markedet, som koster noget, har kapsel på og kan drikkes, men bagefter er man i tvivl om det bare var et fatamorgana/en drøm. Nej den skinbarlige sandhed er at man er blevet snydt og har betalt for vand med alkohol!