powered by goodbeer.dk
12 Ølanmeldelser
Side 1 af 2 : 1 2
Nr:
Bryggeri / Øl
Dato
Farve / udseende: Mørk mahogni
Anmeldt af Paulaner

Beige pænt skum og duft af brændt malt. Sødlig middelkraftig frugtig smag af mørk sirup, lidt chokolade, karamel, kaffe og brændt malt. Humlingen er let og aromatisk og følger med alle indtryk ud i eftersmagen. Fin øl i sin type.

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: bleg gylden
Anmeldt af Paulaner

Fin typisk Bayern Helles med højt men ikke særlig holdbart skum. Duften har noter af malt og krydret blomsterhumle. Øllet skal ikke drikkes for koldt, hvis man vil bevare smagsnuancerne. Disse består af en fin maltsødme og et dejlig krydret blidt humlepræg, der i den grad frister til mere på en varm sommerdag. Löwenbräu overgås dog i genren af fx Augustiner Edelstoff og Paulaner Hell (selvfølgelig!{#emotions_dlg.rolleyes}). Bemærk også, når vi er ved typen, Löwenbräu Urtyp, som kommer tæt på, men med sit classic præg har en lidt mere fyldigt krydret maltet smag. En smagsmæssig lise fundet i en butik på Kos ovenpå en række middelmådige resultater i jagten på en god græsk øl.

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: gylden
Anmeldt af tattooz

Stemningen i Löwenbräu festhalle ruller øjeblikkeligt over nethinden, og de gode og sjove minder fra den festlige stemning der huserer når der ca. 8500 mennesker samlet under ét tag, med et formål, at drikke store øl og have det festligt. Jeg glæder mig allerede til et gensyn med Theresienwiese, og mon ikk der ryger en mass fra Löwenbräu ned? Min favorit er 100% sikker Hacker-Pschorr som jeg synes er den bedste af de massbier der brygges til oktoberfesten.

Men tilbage til en af mastodonterne, Löwenbräu! Altså så vil jeg sige at den er bestemt let drikkelig, og taber heller ikke pusten når der tages i betragtning, at der serveres i 1 liters glas. Dejlig frisk øl med lidt henefter en sødlig pilsnerkarakter, uden at være kvalm. Øllet ligner til forveksling pilsner og der er fint hvidt skum på toppen. Smagen let sødlig og en anelse humling, men alt i alt en øl der i mine øjne ligger og roder sammen med Augustinerbräu.

PROOST!

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: lys mahogni
Anmeldt af tattooz
Löwenbräu, det lugter laaaaang væk af dejlige Bayern og München. Den skulle vi lige prøve, da vi faktisk ikke havde prøvet den før. Opskænket fint skum som hurtigt fordamper til en lille lys pludderting i glasset. Men når det så er sagt, så skal man jo ikke skue hunden på hårene. For jeg synes jo til min store ærgelse, at det lignede en gang Fun saftevand. Og heldigvis fik jeg noget at gruble over efter den første tår, som jeg noget modstræbende tog mod til.

Smagen er bare superskøn, og har heldigvis formået at overraske. En øl med masser af god smag, af karamel og fyldig humle, som giver den en finish, og sætter en i skammekrogen, over ellers, at have dømt den ude. Den måtte også med hjem. Jeg kan varmt anbefale den, for den er ganske fortrinlig.

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: gylden
Anmeldt af Paulaner
Det er sjældent at en alkoholfri øl kan få mig op at ringe, men denne er simpelthen uforlignelig i sin type. Gnistrende guldgylden farve og varigt fint kridhvidt skum. Duften er fristende og præget af wienermalt og blomsterhø. Også smagen er frodigt sprød og blomstrende i sine indtryk og nuancer. Maltet ja men næsten tør og lidt honningpræget og fint afbalanceret af en dejlig aromahumling, der sammen med blomsterhø-tonerne klinger fint ud i en lidt lakridsagtig tone. Den normale alkoholfri kogte smag er stort set fraværende. Der er lidt mere fylde end normalt i typen, mens blomsternuancerne er utroligt fine. Måske gør den lille halve procent alkohol en del, men absolut den bedste alkoholfri Helles, ja nok den bedste alkoholfri øl, jeg hidtil har smagt.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: gylden
Anmeldt af tattooz
En lækker øl fra det dejlige Löwenbräu. Den skal drikkes som den bør gøres det på Bayersk vis nemlig i et stentøjskrus, med en ikke alt for kold temperatur.

Jeg har nydt den mange gange på mine ture til Bayern. Men min konklussion er stentøjskrus, og bierstube-stemning, så er det altså en øl der er helt okay. Löwenbräu har lavet øl der er en del bedre end denne, men det er altså en ægte Münchner, og dermed kvalitet.

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: gylden
Anmeldt af tattooz
Löwenbräu, et ældgammelt Münchnerbryggeri med flotte traditioner. Rundt om i verden er deres øl tilgængelige, og "heldigvis" ikke kun et Tysk varemærke som støves op syd for grænsen.

Spaten bryggeriet og Löwenbräu er i bag fussioneret, men varemærket er dog stadig selvstændigt.

Denne pilsner har det en rigtig Bayersk pilsner skal have. Farven, skummet, den humlede smag der runder den af med ellegance, og giver en fremragende mundfylde. Skummet er flot lyst, og hænger som et fint gardin i glasset. Farven er let gylden og der er en let boblen i øllet der giver den liv. Smagen er lige i øjet. Den er karakteristisk, lidt spids-humlet, som giver den en anelse bitterhed som afslutning. En øl som kan begå sig overalt, da den appelerer til alle øldrikkere. En uovertruffen skøn pilsner der vil passe til alle lejligheder. God tørstslukker. Og det er Reinheitsgebot!

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Bleg gylden
Anmeldt af Paulaner

Pænt højt hvidt skum og svag sødlig maltet duft. Smagen er typisk oktoberfestbier, sødlig maltet afbalanceret af en blomsterkrydret humle. Letdrikkelig og lige til at styrte i sig fra de store Mass-krus. Men i modsætning til de øvrige af de 6 store bryggeriers oktoberfestbier, synes jeg desværre Löwenbräu virker løs i betrækket. Lidt diffus, karakterløs og ubestemmelig i sine indtryk, der heller ikke bliver rigtig samlet op i den oven i købet lidt beske humlede eftersmag. Mest af alt minder den om en Royal Export (de blå dåser fra grænsen). Sammen med Erdinger synes jeg, at den er klart den svageste af de store bryggeriers oktoberfestøl. Paulaner udgør sammen med Hofbräuhaus mellemklassen, mens Spaten efter min vurdering topper klart. Den sidste - Hacker-Pschorr - har jeg just nu frisk hjembragt fra München sammen den netop her anmeldte fra Löwenbräu. Spændende at se om rækkefølgen rykker, når den sidste af de 6 store er testet.

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: gylden
Anmeldt af Paulaner
Fint skum og god maltduft. Urtyp er lanceret af flere münchener bryggerier og sammen med en buttet nostalgisk flaske med patentprop og navne som fx "original" og "Urtyp" forsøg på at genetablere de oprindelige ældre øltyper. Jeg vil karakterisere genren som ½ Classic og ½ Pilsner. Resultater er ofte som her en mere fyldig Helles med både mere duft, farve, saft og kraft. Löwenbräu Urtyp er faldet heldigt ud og har god balance mere den let krydrede humle og den sødlige fyldige malt med et lækkert strejf af karamel. Øllet inkluderer et særdeles godt minde fra en dejlig sommerdag, hvor den fungerede som en perfekt ledsager til en lækker stegt grillkylling for undertegnede i Botanischer Garten i München.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: diset lys gylden
Anmeldt af Paulaner

En af de lidt mere spinkle münchener hefe weisse. Flot hvidt skum som det sig hør og bør for typen, ligesom den sædvanlige herlige syrlige smag og duft af banan og koriander heller ikke fornægter sig. Jeg vil klassificere Löwenbräus Hefe Weisse til en af de lettere af typen. Den er fint afstemt, letdrikkelig og herlig på en varm sommerdag, men kommer ikke helt på højde med de lidt mere fyldige fætre fra Paulaner og Franziskaner. Bemærk dog den flotte klassiske etiket.

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Side 1 af 2 : 1 2

I Databasen: 11720 Anmeldelser af 250404 øl fra 247 lande og 12532 bryggerier. Billeder: 95720


Hvis du ikke kan huske dit login, f.eks dit password, så kan du få dit brugernavn og passwordtilsendt via e-mail. Skriv den email adresse du brugte da du oprettede din profil:
email:

Bliv medlem af www.goodbeer.dk

www.goodbeer.dk er et online mødested for alle der elsker en god øl og gerne vil dele øloplevelsen med andre.
Et medlemskab er er gratis og alle kan oprette en profil, både de glade ølelskere, ølbryggere med mere.

Men for at det skal virke i praktis, er der nogle fælles regler som alle skal overholde.

For at kunne komme med inputs, af den ene eller anden art skal du lade dig registrere / oprette en profil som indeholder:

  • Dit navn: Kun synlig for webmaster
  • Din adresse: Kun synlig for andre brugere, hvis du giver din tilladelse.
  • Din email: Kun synlig for andre brugere, hvis du giver din tilladelse.
  • Personlig beskrivelse: Kun synlig for andre brugere
  • Det er kun dit brugernavn, der er synligt for alle.

Alle, der respektere den til en hver tid gældende husorden, kan melde sig ind, og skrive nye ølanmeldelser, nyheder, bruge ølforum'et osv. så snart at de har oprettet en profil og aktiveret den. ( for at kontrollere at email adressen findes udsendes der en aktiverings email med et link.

Der er ingen smag eller holdning der er bedre end andre, om du er til den ene eller anden type øl, har ingen betydning for medlemsskabet. Men vær saglig og skriv i et pænt sprog (så din mor vil være dig bekendt).

Nedlad ikke andres indlæg, men kom med din egen vurdering i stedet for.

Som medlem af sitet www.goodbeer.dk kan du have en af følgende statuser og dermed følgende muligheder

  • Guest: endnu ikke optaget medlem. Kan ikke komme med indlæg af nogen art.
  • User: Optaget medlem, kan skrive nye ølanmeldelser og nyheder, komme med indlæg i ølforum
  • Super: Kan det samme som en User + oprette bryggerier, øl og uploade billeder. Som super bruger kan du også rette i øl og bryggeri data som en anden bruger har oprettet, f.eks. tilføje nye billeder.
  • Master: Kan opgradere, eller degradere andre brugere, rette og slette indlæg der ikke lever op til denne her husorden.

Alle brugere (fra User til Master) kan rette i egne indlæg (ølanmeldelser, ølforum indlæg og nyheder)

Hvis du ønsker at skifte bruger level, så skriv en kort email om hvorfor.

Hver gang du kommer med et nyt indlæg får du tildelt nogle point, afhængig af din indsats:

  • Ny ølanmeldelse: 25 point.
  • Upload af et nyt billede: 25 point.
  • Nye øl eller bryggerier: 10 point.
  • Nyheder, indlæg i ølforum: 5 point.
  • Rettelser til ølanmeldelser, øl, bryggerier mm.: 5 point.

Goodbeer.dk forbeholder sig ret de af brugerne oprettede bryggerier, øl, billeder, anmeldelser mm. bl.a. fordi at goodbeer er en relations database og data kan ofte ikke fjernes uden at får indflydelse mange steder.

Goodbeer.dk forbeholder sig ret til at slette og redigere anmeldelser der strider imod denne husordens øvrige regler om sobert sprogbrug og/eller nedgørelse af andre anmeldere og/eller anmeldelser. Redigering og sletning af anmeldelser kan ellers kun blive foretage af den oprettende bruger, med mindre forhold som ovenfor beskrevet gør sig gældende.

Venlig hilsen

webmaster / Lars Jensen

10 Glas: Uha! Det er jo den øl, jeg vil kalde en perfekt øl. Vi taler altså om total nydelse - eller som Monrad og Rislund ville sige: "En oral orgasme!" Jeg har smagt øl, der kan få mig til at miste opmærksomheden med alt andet i en tid, for mine smagsløg stjæler den.

9 Glas: Giver jeg en øl der er over al forventning. Grænsene til det perfekte.

8 Glas: Gives til en meget god øl. Vi har fat i en med karakter og ånd. Den er mere end bare en øl. Den har en lille oplevelse med sig. Det er den man lige skal smage igen, FØR man sætter glasset ned. Her smiler jeg også gerne. Den køber jeg helt sikkert igen. Den skal andre prøve, for det er en øl efter min smag.

7 Glas: Gives for en der vil lidt mere. Den har karakter og ånd. Den har det der skal til, men kunne godt yde mere. Jeg vil med sikkerhed lade andre smage for at høre deres mening. Den får gerne et anerkendende nik.

6 Glas: Gives for en øl jeg godt vil smage igen. Den er ikke dårlig, men den savner spændingsmomenter. Det kan være en lidt kedelig øl, uden de store udfordringer, eller det kan være en øl, der faktisk ikke er god i helhedsindtrykket, men har gode momenter.

5 Glas: Gives for en øl, der falder igennem. Den vil jeg nok ikke investere i igen sådan lige foreløbig. Den er ok, og den skal ikke længere ned end 5, fordi det kan være min smag eller situationen, der fælder den - f.eks. hvis man har spist krydret mad eller lige har ædt en Piratos.

4 Glas: Gives en øl, der faktisk ikke smager godt. Den har bare et eller andet over sig, der gør, at den ikke dumper. Det kan være duft, smag, udseende el.lign. Jeg vil bestemt ikke anbefale en der får 4. Men selvfølgelig er smagsløg jo forskellige.

3 Glas: Gives til en øl, jeg kraftigt vil fraråde alle at købe. Det er mere end en skuffelse. Det er spild af penge i den grad. En øl der burde tages af markedet, da den er en skændsel.

2 Glas: Uha! Det er ikke godt. Her har jeg måtte stå af, spytte ud eller noget der er være.

0-1 Glas: Gives til en øl der ikke er der! Hvordan kan det lade sig gøre? Jo altså ud over dem man sidder og venter på forgæves, så er der faktisk øl på markedet, som koster noget, har kapsel på og kan drikkes, men bagefter er man i tvivl om det bare var et fatamorgana/en drøm. Nej den skinbarlige sandhed er at man er blevet snydt og har betalt for vand med alkohol!