powered by goodbeer.dk
15 Ølanmeldelser
Side 1 af 2 : 1 2
Nr:
Bryggeri / Øl
Dato
Farve / udseende: Cola-sort
Anmeldt af gbjensen
Smager som en mørk hvidtøl, er uden karakter eller særlig aroma.

Min datter spurgte om det var en cola jeg skænkede, det kunne det godt have været, for smagen er lige så ligegyldig, skumlaget forsvinder lyn-hurtigt den efterlager munden sukkersød, da der ingen humle eller bitterhed er i eftersmagen.

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: gylden
Anmeldt af tux
Let i alkohollen, men med en rimelig humleprofil
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: lys
Anmeldt af reneac
En dejlig frisk pilsner der smager af lidt mere end de dansk mainstream, den har lidt mere krydret og frisk smag, og en god note af humle
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Gylden
Anmeldt af Teejay
Flot skummende pilsnerøl, som er brygget som all-malt pilsner med malt og humle dyrket i Tyrkiet. Måske er det ikke netop Tyrkiet man forbinder med godt pilsnerøl, men denne pilsner er altså temmelig god. Det skyldes måske at Tyrkiet de seneste årtier er blevet et yndet mål for turister, og måske fordi Efes netop gerne vil tilfredsstille netop de tyske turister med øl som de kan genkende fra deres hjemland. Pilsneren er meget ren i sin smag og associerer kraftigt til de gode tyske pilsnere. Maltsmagen er markant og giver den god fylde og let sødme. Karboneringen er blød og fin fastholder dens maltsødme længe. Frisk korn er dens hovedaroma og mod slutningen har den en god humlet bitterhed som sætter en god balance i øllet. Jeg startede med at nyde den kold fra køleskabet, men lidt temperering gør den kun mere smagsfuld og delikat. Styrken er vanlig for en pilsner, men den let tempererede øl smager lidt mere henad af god luksusøl.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Gylden
Anmeldt af Teejay
Den filtrerede version af Bomonti adskiller sig ikke kun ved filtreringsprocessen, men den er også brygget på 100% malt og er altså en såkaldt All-Malt lager. Det skulle bryggeriet måske have gjort større reklame ud af istedet for at lancere den som filtereret pilsner. Skumkronen er tæt og vedvarende og den udsender en frisk humlet aroma. Smagen er frisk af korn og maltsødme og den har lidt frugtfylde med i fyldigheden som jeg desværre ikke kan præcisere nærmere, for det er kun en lille spinkel bismag, som til gengæld klæder den godt. Humlebitterheden er meget nænsomt balanceret, så dens eftersmag af friskhed og malt holdes i langdrag. Meget elegant pilsner, hvor bygmalten får lov til at vise alt hvad den rummer.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Brun
Anmeldt af Teejay
Nu sidder jeg igen med Kahve Aromali. Denne gang på en kold og regnfuld efterårsaften i Danmark. Sidst jeg smagte denne øl var en sommeraften på en altan i Tyrkiet og med et vejr på mere end 35 graders varme har den sikkert smagt anderledes end den gør idag. Jeg forsøger mig derfor med en genanmeldelse.

Ophældt i et rigtigt ølglas (sidst var det et glas fra et hotelværelse, og det har bestemt ikke været plejet på samme måde som jeg skyller og pudser mine ølglas til et nærmest klinisk rent niveau), så skummer den faktisk pænt og længe. Den udstråler en dejlig kaffearoma og har en skøn bitter chokoladeduft. Aromaen kan minde lidt om en mellemting mellem Youngs Double Chocolate og Svanekes Chokostout. Smagen er i begyndelsen delvist vandet, men snart får en skøn delikat chokoladesmag fat og langsomt føres man over i lette bitre kaffenoter. Chokolademalten er jeg næsten sikker på er den ægte vare, men kaffen er formentlig essens. Den mangler lidt fylde og kant for at blive en egentlig kaffepræget øl. Dejlig halvtør eftersmag, hvor chokoladen især får førsteretten til at behage smagsløgene. Jeg synes bestemt det er en øl som smager bedre under disse halvkolde nordlige himmelstrøg, men jeg kan ikke helt finde ud af om det som basis er en brown ale eller en mørk lager. Jeg hælder mest til det sidste på grund af dens lethed hvad angår fylde og letdrikkelighed. Jeg giver den gerne et point mere end jeg gav den i Tyrkiet, alene fordi den vejrligt passer meget bedre til en efterårsaften.

Anmeldelse af 15.07.2011: Efes har brygget en ny variant af deres Efes Dark, denne gang med en aroma af kaffe. Den har et vedvarende skum, og i vrimmelen af mere eller mindre gode tyrkiske øl skiller den sig markant ud. Ikke kun ved at være den eneste tilgængelige mørke øl, men også ved at være velsmagende og fyldig. Dens aroma er kaffe og mørk bitter chokolade, og smagen er fyldig med let brændte malttoner og gode kaffenuancer der blander sig fint med mørke bitre chokoladenoter. Humlebitterheden er fraværende, men den har en halvtør finale med lang fyldig dyb eftersmag. Nok det mest perfekte man kan opdrive som turist i Tyrkiet.

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Diset gylden
Anmeldt af Teejay
Endelig lykkedes det at finde en hefe i Tyrkiet. Når klokken er 21.30 og temperaturen stadig ligger på 36 grader, så er pilsnerøl altså ikke altid lykken, og det er desværre næsten kun hvad der findes af øl i Tyrkiet. Jeg har været heldig at finde mig en hefeweizen og den er oven i købet typerigtig ved at have de forventede smagsnoter af frisk korn og diskrete banantoner. Den er dejlig læskende og smagsfuld og passer fint til den ekstreme varme.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Lys gul
Anmeldt af Teejay
Holdbart hvidt skum. Aroma af humle og gode malttoner. Tydelig humleprofil i finalen. En fin og velsmagende guldøl som er tørstslukkende og letdrikkelig.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Diset gylden
Anmeldt af Teejay
Gylden og skumfattig. Dejlig balance mellem humle og malt, men derudover er det ikke en pilsner der overrasker meget. Typisk industrialiseret pilsner, som smager meget godt iskold, men som slet ikke overrasker.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Gylden
Anmeldt af Teejay
Mariachi Black er en øl som er tilsat lemon og agave. Den har en gylden farve og let skumkrone. Aroma er lime. Der er meget lidt øl over dette bryg, men til gengæld masser af lemon/lime. Er man til frugtsaft med svag humlet bitterhed, så er den måske drikkelig. Jeg synes den er alt for sød, parfurmeret og direkte ækel. Her kan udsigten til Taurus bjergene slet ikke medvirke til noget behageligt og man kommer næsten til at savne en Tuborg Limecut! Den er så ringe at jeg slet ikke gider aflevere returflasken igen.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Side 1 af 2 : 1 2

I Databasen: 11722 Anmeldelser af 250457 øl fra 247 lande og 12532 bryggerier. Billeder: 95761


Hvis du ikke kan huske dit login, f.eks dit password, så kan du få dit brugernavn og passwordtilsendt via e-mail. Skriv den email adresse du brugte da du oprettede din profil:
email:

Bliv medlem af www.goodbeer.dk

www.goodbeer.dk er et online mødested for alle der elsker en god øl og gerne vil dele øloplevelsen med andre.
Et medlemskab er er gratis og alle kan oprette en profil, både de glade ølelskere, ølbryggere med mere.

Men for at det skal virke i praktis, er der nogle fælles regler som alle skal overholde.

For at kunne komme med inputs, af den ene eller anden art skal du lade dig registrere / oprette en profil som indeholder:

  • Dit navn: Kun synlig for webmaster
  • Din adresse: Kun synlig for andre brugere, hvis du giver din tilladelse.
  • Din email: Kun synlig for andre brugere, hvis du giver din tilladelse.
  • Personlig beskrivelse: Kun synlig for andre brugere
  • Det er kun dit brugernavn, der er synligt for alle.

Alle, der respektere den til en hver tid gældende husorden, kan melde sig ind, og skrive nye ølanmeldelser, nyheder, bruge ølforum'et osv. så snart at de har oprettet en profil og aktiveret den. ( for at kontrollere at email adressen findes udsendes der en aktiverings email med et link.

Der er ingen smag eller holdning der er bedre end andre, om du er til den ene eller anden type øl, har ingen betydning for medlemsskabet. Men vær saglig og skriv i et pænt sprog (så din mor vil være dig bekendt).

Nedlad ikke andres indlæg, men kom med din egen vurdering i stedet for.

Som medlem af sitet www.goodbeer.dk kan du have en af følgende statuser og dermed følgende muligheder

  • Guest: endnu ikke optaget medlem. Kan ikke komme med indlæg af nogen art.
  • User: Optaget medlem, kan skrive nye ølanmeldelser og nyheder, komme med indlæg i ølforum
  • Super: Kan det samme som en User + oprette bryggerier, øl og uploade billeder. Som super bruger kan du også rette i øl og bryggeri data som en anden bruger har oprettet, f.eks. tilføje nye billeder.
  • Master: Kan opgradere, eller degradere andre brugere, rette og slette indlæg der ikke lever op til denne her husorden.

Alle brugere (fra User til Master) kan rette i egne indlæg (ølanmeldelser, ølforum indlæg og nyheder)

Hvis du ønsker at skifte bruger level, så skriv en kort email om hvorfor.

Hver gang du kommer med et nyt indlæg får du tildelt nogle point, afhængig af din indsats:

  • Ny ølanmeldelse: 25 point.
  • Upload af et nyt billede: 25 point.
  • Nye øl eller bryggerier: 10 point.
  • Nyheder, indlæg i ølforum: 5 point.
  • Rettelser til ølanmeldelser, øl, bryggerier mm.: 5 point.

Goodbeer.dk forbeholder sig ret de af brugerne oprettede bryggerier, øl, billeder, anmeldelser mm. bl.a. fordi at goodbeer er en relations database og data kan ofte ikke fjernes uden at får indflydelse mange steder.

Goodbeer.dk forbeholder sig ret til at slette og redigere anmeldelser der strider imod denne husordens øvrige regler om sobert sprogbrug og/eller nedgørelse af andre anmeldere og/eller anmeldelser. Redigering og sletning af anmeldelser kan ellers kun blive foretage af den oprettende bruger, med mindre forhold som ovenfor beskrevet gør sig gældende.

Venlig hilsen

webmaster / Lars Jensen

10 Glas: Uha! Det er jo den øl, jeg vil kalde en perfekt øl. Vi taler altså om total nydelse - eller som Monrad og Rislund ville sige: "En oral orgasme!" Jeg har smagt øl, der kan få mig til at miste opmærksomheden med alt andet i en tid, for mine smagsløg stjæler den.

9 Glas: Giver jeg en øl der er over al forventning. Grænsene til det perfekte.

8 Glas: Gives til en meget god øl. Vi har fat i en med karakter og ånd. Den er mere end bare en øl. Den har en lille oplevelse med sig. Det er den man lige skal smage igen, FØR man sætter glasset ned. Her smiler jeg også gerne. Den køber jeg helt sikkert igen. Den skal andre prøve, for det er en øl efter min smag.

7 Glas: Gives for en der vil lidt mere. Den har karakter og ånd. Den har det der skal til, men kunne godt yde mere. Jeg vil med sikkerhed lade andre smage for at høre deres mening. Den får gerne et anerkendende nik.

6 Glas: Gives for en øl jeg godt vil smage igen. Den er ikke dårlig, men den savner spændingsmomenter. Det kan være en lidt kedelig øl, uden de store udfordringer, eller det kan være en øl, der faktisk ikke er god i helhedsindtrykket, men har gode momenter.

5 Glas: Gives for en øl, der falder igennem. Den vil jeg nok ikke investere i igen sådan lige foreløbig. Den er ok, og den skal ikke længere ned end 5, fordi det kan være min smag eller situationen, der fælder den - f.eks. hvis man har spist krydret mad eller lige har ædt en Piratos.

4 Glas: Gives en øl, der faktisk ikke smager godt. Den har bare et eller andet over sig, der gør, at den ikke dumper. Det kan være duft, smag, udseende el.lign. Jeg vil bestemt ikke anbefale en der får 4. Men selvfølgelig er smagsløg jo forskellige.

3 Glas: Gives til en øl, jeg kraftigt vil fraråde alle at købe. Det er mere end en skuffelse. Det er spild af penge i den grad. En øl der burde tages af markedet, da den er en skændsel.

2 Glas: Uha! Det er ikke godt. Her har jeg måtte stå af, spytte ud eller noget der er være.

0-1 Glas: Gives til en øl der ikke er der! Hvordan kan det lade sig gøre? Jo altså ud over dem man sidder og venter på forgæves, så er der faktisk øl på markedet, som koster noget, har kapsel på og kan drikkes, men bagefter er man i tvivl om det bare var et fatamorgana/en drøm. Nej den skinbarlige sandhed er at man er blevet snydt og har betalt for vand med alkohol!