powered by goodbeer.dk
18 Ølanmeldelser
Side 1 af 2 : 1 2
Nr:
Bryggeri / Øl
Dato
Farve / udseende: Diset gylden
Anmeldt af Teejay
Fantastisk flot skummende øl med dejlig aroma af lidt malt, men mest en lokkende humlet aroma. Smagen let karamelsød på en all-grain måde som tydeligt viser anvendelsen god maltkvalitet. Ikke noget med maltessens eller andre ulyksaligheder i denne øl. Frisk korn og karamelmalt giver den en flot og mættende fylde, som man desværre alt for sjældent finder i øl fra de større bryggerier. Humlebitterheden synes jeg er lidt tilbagetrukken, men den fastholder en lang eftersmag og sætter en fin kant for maltsødmen. Den er virkelig elegant og velbrygget og jeg kan klart anbefale den.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: gylden
Anmeldt af Paulaner
Med ambition om at smage og anmelde alle de store München bryggeriers øl, så lægger jeg hermed endnu en brik på mit nu næsten udfyldte spilleplade. Denne øl skulle være ret ny som sådan, men lægger sig pænt ind i rækken blandt Hacker-Pschorrs fine produkter. Den har et flot højt og meget varigt offwhite skum og en lækker honninghumlet duft. Smagen har fine dybe toner af nuanceret blomsterkrydret honning afsluttet af en fin behersket aromatisk humling, der toner ud i lidt lakrids. Mundfølelsen er rund, middelfyldig og sødlig. En Guldøltype lidt kraftigere humlet end en Helles. En meget fin øl i denne type, som med sin dybde i sine maltindtryk i den grad giver de danske Sort guld og Den gyldne dame baghjul. Jeg giver et lille 8-tal.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: mørk mahogni
Anmeldt af Paulaner
Beige svagt svindende skum over det mørke mahognibrune øl. Duften signalerer karamel og brændt malt, mens den frugtige smag udsender massivt velvære i form af kaffe, brun karamel og  mørk kandis. Humlingen er aromatisk krydret og følger med ud i eftersmagen med lidt kandis og karamel. Stilen er lidt tilbagelænet stilig, cremet og med fine adskilte nuancer. Man trænger sig ikke på med udløser sine indtryk uden at være decideret anmassende på smagsløgene. Kanondunkel i allerbedste bayerske traditionelle stil.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: gylden
Anmeldt af Paulaner
Den tyske juleøl er en Guldøl, og denne foretiket med den røde Frauenkirche og dens kupler i sne slår visuelt en fin julestemning an. Hertil kommer en kvalitet, der i denne type slår alle danske industriøl og langt de fleste specialøl. Sådan er kvalitetsniveauet simpelthen hos topbryggerierne i Bayern. Forholdsvis flygtigt men højt hvidt skum over det gyldne øl, som ved opskænkningen spreder en lækker frugtig maltduft. Jo, råvarerne er bestemt af topkvalitet. Smagen er som en meget fyldig Helles med en frugtig superlækker maltside af lidt lys karamel og ristet brød, som modsvares af en veltilmålt bitteraromatisk humling.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: citrongul
Anmeldt af Paulaner

For os danskere er Radler nok en kuriositet, men kikker man sig omkring på det fyldte Viktualienmarkt med dets over 1000 pladser en sommerdag i München, så er der Radlerflasker ved stort set alle borde. Typen er normalt en blandet landhandel med store sving i kvaliteten. Denne hører afgjort til de bedre med en fin balance mellem Helles og citronvand med let flygtigt hvidt skum. Citronen lader modsat, hvad der oftest er tilfældet, Helles øllet komme til orde i det samlede indtryk, der er friskt og frugtigt med gode naturlige citrusskaltoner.  Virker alt i alt som et gedigent produkt af gode råvarer.

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: diset rav
Anmeldt af Paulaner
Flot tæt snehvidt skum og en meget kraftig maltduft krydret af modent korn. Smagen er betydeligt kraftigere end Hacker-Pschorrs normale Hefe Weisse og rummer foruden indtrykkene fra duften også bolsjeagtige toner af karamel, vanilje, banan (her usædvanlig moden form). Hovedindtrykket er mere tyngde og sødme end normalt i typen, ligesom øllets farve også er halvvejs over mod den mørkere dunkelweisse. Jeg vurderer Sternweisse (Stern lig stjerne) til mere en nydeøl end en madøl. Det er en Weissbier, der fylder usædvanligt meget på smagsløgene og er meget harmonisk i sit udtryk og supplerer med en lækker lang eftersmag.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: diset gylden
Anmeldt af Paulaner
Det er svært at undgå at sammenligne med Hacker-Pschorrs normale fine Hefe-Weisse, men øllet skal naturligvis bedømmes på det alkohol-lette præmis. Her står øllet sig udmærket. Det har typens sædvanlige flotte skum og duft, men smagen er skønt de sædvanlige banan, karamel og koriandertoner lidt tynd og vandig. Suk et gammelt mundheld hedder lidt men godt. Eftersom prisen er den samme kunne jeg anbefale at købe en normal Hacker-Pschorr Hefe-Weisse og hælde den sidste fjerdedel ud, hvis det er procenter og kalorier, der er problemet.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: mørk
Anmeldt af tattooz
Münchner dunkel fra Hacker-Pschoor, er en udsøgt og delikat øl. Hacker-Pschoor har været mit favoritbryggeri længe, og dermed sagt at jeg er 100% tilhænger af alle de øl de brygger. Denne her er utrolig lækker, mørk fyldig og sødmefuld med en dejlig maltrig smag, der bliver hængende med en god eftersmag. Farven er mørk og skummet har en mørk farve, og laver en fin skumhat i glasset.

Nu er det desværre sådan, at deres øl næsten er umulige at opdrive i Danmark, og det er simpelthen en rigtig skam. Dog vil jeg sige, at hvis man på et tidspunkt skal over grænsen og handle ved Padborg, så kan deres øl købes hos Wolfgang og Sonja, og de ligger lige midt imellem Otto Duborg og Fleggaard. De har deres øl, og de fås i de smukke patentflasker med porcelænsprop, og prisen er bestemt i et fornuftigt leje.

Jeg vil sige det som jeg har sagt før, sørg for at skænke den i et stort glas, det har du og øllet fortjent.

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Diset orangegylden
Anmeldt af Paulaner
Superflot varigt tæt snegnistrende skum, der næsten gør det umuligt at komme til øllet. Duften er præget af citrus og banan. Smagen er dejlig frisk og fyldig med banan, koriander, lys karamel, grøn hvede osv. Kort sagt alt hvad man forventer af en rigtig god Weissbier. Men som noget nyt har denne også et fint touch af mandarinskal/saft, som står rigtigt godt til de øvrige indtryk. Afslutningen er let humlebitter og i god balance. Hacker-Pschorr er et urgammel hæderkronet münchner bryggeri, som sværger til gammeldags flasker med svingprop - denne oven i købet prydet med Georg Pschorr seniors (1798-1867) portræt! Jo jeg sætter også pris på nostalgi for alle pengene - især da, når indholdet af den selvimporterede flaske som her lever af til alle forventninger og mere til. En fornem Hefe-Weisse i tråd med alle Münchens bedste traditioner.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: gylden
Anmeldt af Paulaner
Øllet kan næsten virke tyktflydende med et tæt lidt flygtigt skum, der sætter fine blonder på glasset. Duften er malt/karamelpræget. Smagen følger op med Maibockens sædvanlige toner af lys malt og karamel, honning og en let krydret humling og en del frugt. Når vi er i München er en sammenligning med fx Andechs lyse tilsvarende Bergbock Hell nærliggende. Lige som denne har Hubertus Bock et strejf af hyldeblomst, citrus og bitterhed i afslutningen, og mundfylden den samme fede sødme. Nuancerne er dog knap så mange, så Andechs vinder sammenligningen. En udmærket typerigtig Maibock.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Side 1 af 2 : 1 2

I Databasen: 11720 Anmeldelser af 250404 øl fra 247 lande og 12532 bryggerier. Billeder: 95720


Hvis du ikke kan huske dit login, f.eks dit password, så kan du få dit brugernavn og passwordtilsendt via e-mail. Skriv den email adresse du brugte da du oprettede din profil:
email:

Bliv medlem af www.goodbeer.dk

www.goodbeer.dk er et online mødested for alle der elsker en god øl og gerne vil dele øloplevelsen med andre.
Et medlemskab er er gratis og alle kan oprette en profil, både de glade ølelskere, ølbryggere med mere.

Men for at det skal virke i praktis, er der nogle fælles regler som alle skal overholde.

For at kunne komme med inputs, af den ene eller anden art skal du lade dig registrere / oprette en profil som indeholder:

  • Dit navn: Kun synlig for webmaster
  • Din adresse: Kun synlig for andre brugere, hvis du giver din tilladelse.
  • Din email: Kun synlig for andre brugere, hvis du giver din tilladelse.
  • Personlig beskrivelse: Kun synlig for andre brugere
  • Det er kun dit brugernavn, der er synligt for alle.

Alle, der respektere den til en hver tid gældende husorden, kan melde sig ind, og skrive nye ølanmeldelser, nyheder, bruge ølforum'et osv. så snart at de har oprettet en profil og aktiveret den. ( for at kontrollere at email adressen findes udsendes der en aktiverings email med et link.

Der er ingen smag eller holdning der er bedre end andre, om du er til den ene eller anden type øl, har ingen betydning for medlemsskabet. Men vær saglig og skriv i et pænt sprog (så din mor vil være dig bekendt).

Nedlad ikke andres indlæg, men kom med din egen vurdering i stedet for.

Som medlem af sitet www.goodbeer.dk kan du have en af følgende statuser og dermed følgende muligheder

  • Guest: endnu ikke optaget medlem. Kan ikke komme med indlæg af nogen art.
  • User: Optaget medlem, kan skrive nye ølanmeldelser og nyheder, komme med indlæg i ølforum
  • Super: Kan det samme som en User + oprette bryggerier, øl og uploade billeder. Som super bruger kan du også rette i øl og bryggeri data som en anden bruger har oprettet, f.eks. tilføje nye billeder.
  • Master: Kan opgradere, eller degradere andre brugere, rette og slette indlæg der ikke lever op til denne her husorden.

Alle brugere (fra User til Master) kan rette i egne indlæg (ølanmeldelser, ølforum indlæg og nyheder)

Hvis du ønsker at skifte bruger level, så skriv en kort email om hvorfor.

Hver gang du kommer med et nyt indlæg får du tildelt nogle point, afhængig af din indsats:

  • Ny ølanmeldelse: 25 point.
  • Upload af et nyt billede: 25 point.
  • Nye øl eller bryggerier: 10 point.
  • Nyheder, indlæg i ølforum: 5 point.
  • Rettelser til ølanmeldelser, øl, bryggerier mm.: 5 point.

Goodbeer.dk forbeholder sig ret de af brugerne oprettede bryggerier, øl, billeder, anmeldelser mm. bl.a. fordi at goodbeer er en relations database og data kan ofte ikke fjernes uden at får indflydelse mange steder.

Goodbeer.dk forbeholder sig ret til at slette og redigere anmeldelser der strider imod denne husordens øvrige regler om sobert sprogbrug og/eller nedgørelse af andre anmeldere og/eller anmeldelser. Redigering og sletning af anmeldelser kan ellers kun blive foretage af den oprettende bruger, med mindre forhold som ovenfor beskrevet gør sig gældende.

Venlig hilsen

webmaster / Lars Jensen

10 Glas: Uha! Det er jo den øl, jeg vil kalde en perfekt øl. Vi taler altså om total nydelse - eller som Monrad og Rislund ville sige: "En oral orgasme!" Jeg har smagt øl, der kan få mig til at miste opmærksomheden med alt andet i en tid, for mine smagsløg stjæler den.

9 Glas: Giver jeg en øl der er over al forventning. Grænsene til det perfekte.

8 Glas: Gives til en meget god øl. Vi har fat i en med karakter og ånd. Den er mere end bare en øl. Den har en lille oplevelse med sig. Det er den man lige skal smage igen, FØR man sætter glasset ned. Her smiler jeg også gerne. Den køber jeg helt sikkert igen. Den skal andre prøve, for det er en øl efter min smag.

7 Glas: Gives for en der vil lidt mere. Den har karakter og ånd. Den har det der skal til, men kunne godt yde mere. Jeg vil med sikkerhed lade andre smage for at høre deres mening. Den får gerne et anerkendende nik.

6 Glas: Gives for en øl jeg godt vil smage igen. Den er ikke dårlig, men den savner spændingsmomenter. Det kan være en lidt kedelig øl, uden de store udfordringer, eller det kan være en øl, der faktisk ikke er god i helhedsindtrykket, men har gode momenter.

5 Glas: Gives for en øl, der falder igennem. Den vil jeg nok ikke investere i igen sådan lige foreløbig. Den er ok, og den skal ikke længere ned end 5, fordi det kan være min smag eller situationen, der fælder den - f.eks. hvis man har spist krydret mad eller lige har ædt en Piratos.

4 Glas: Gives en øl, der faktisk ikke smager godt. Den har bare et eller andet over sig, der gør, at den ikke dumper. Det kan være duft, smag, udseende el.lign. Jeg vil bestemt ikke anbefale en der får 4. Men selvfølgelig er smagsløg jo forskellige.

3 Glas: Gives til en øl, jeg kraftigt vil fraråde alle at købe. Det er mere end en skuffelse. Det er spild af penge i den grad. En øl der burde tages af markedet, da den er en skændsel.

2 Glas: Uha! Det er ikke godt. Her har jeg måtte stå af, spytte ud eller noget der er være.

0-1 Glas: Gives til en øl der ikke er der! Hvordan kan det lade sig gøre? Jo altså ud over dem man sidder og venter på forgæves, så er der faktisk øl på markedet, som koster noget, har kapsel på og kan drikkes, men bagefter er man i tvivl om det bare var et fatamorgana/en drøm. Nej den skinbarlige sandhed er at man er blevet snydt og har betalt for vand med alkohol!