powered by goodbeer.dk
94 Ølanmeldelser
Side 1 af 10 : 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10
Nr:
Bryggeri / Øl
Dato
Farve / udseende: Diset mørk rav
Anmeldt af Paulaner
Krydret duft af mørk karamel og gær under det middelfyldige beige skum. Smagen er ret fyldig, både relativ kompleks og på den sødlige side. Den er domineret af brændt malt, lidt mørk karamel, gær og en anelse mørk tørret frugt. Efter de første slurke slår en afbalanceret lidt enstonig humlebitterhed igennem. Godkendt og velsmagende men hverken i den banebrydende eller opfindsomme ende af skalaen.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Sort
Anmeldt af reneac
Rigtig lækker fyldig sort øl, smager virkelig godt, let sødme og lidt Vanilla, runder den kraftig smag af ristet kaffe 
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: lys
Anmeldt af reneac
En meget sommerlig øl, med en smag af mango, den er på 5%, og er der med noget af det mildeste fra midtfyns
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: plumret rav
Anmeldt af Paulaner
Flot højt svampet offwhite skum og blomsterhumlet duft. Smagen er glimrende og en IPA - som jeg foretrækker dem - ikke for bitter, og med en balance, så både humlen og maltsiden får begge ben til jorde. Maltsiden har et fint Ale præg med en del gær og en smag af mørk karamel og krydrede honningtoner. Humlen er urteagtig (ikke tørhumlet) men med en blomsteragtig smag af grape og tropisk frugt. Mundfølelsen er sødlig, middelkraftig og flødeagtig cremet. En del bedre end Albanis Mosaic IPA - og her oven i købet på svagere procenter. Singlehumlede øl giver en fin mulighed for at identificere forskellige humlesorter. Mosaic humlen med dens blomstertoner og grape står fint til mig.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: sortbrun
Anmeldt af Paulaner
Kraftig mudret krydret duft og højt stabilt beige skum. Belgisk stil står der på flasken. Ja hvad angår fylde, gærpræg og smagsindtryk, men... - Jo den er gærrund, olieret og skal næsten tygges og har en tung maltside af kandis, mørkt let brændt sukker og en hel del præg af tørret frugt - især lyse rosiner. Et let touch af lakrids. lidt røg og et utal af forskellige ubestemmelige krydderier. Men den virker som en rodebutik med en ide om, at når man smider en masse godt i en gryde og rører rundt, så bliver resultatet også godt. Der er lidt Porter, lidt Doppelbock og lidt belgisk Strong Ale - alt muligt men ikke noget helt bestemt. Jeg savner altså den gode belgiers grundlæggende klasse i form af brygmesterkunst, komposition, ide og struktur. Mundfølelsen er let klistret sukret og virker lidt fad på grund af den lave karbonisering og manglende modspil i humlingen, der virker en kende spag i forhold til sødmen.

 

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Gylden
Anmeldt af Teejay
Smagt på ølfestivalen 2017: Sparsom skumdannelse, men tydelig aroma af ingefær og wasabi. Smagen er også med direkte adgang til ingefær som straks fylder munden med en frisk og mundrensende stærk smag. Mod slutningen fornemmes wasabi i smagen, men det er ingefær som fylder mest i smagssprektret. Egentlig kan jeg slet ikke finde nogen anvendelse for denne øl, men som mundrensende aperitif mellem mange små retter er den måske anvendelig. Spændende pale ale, som dog må siges at være meget speciel.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: sort
Anmeldt af reneac
Et dejligt samarbejdsbryg, en porter med et flot skum en dejlig indbydende duft, og en dejlig smag der lever op til forventningerne.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Sort
Anmeldt af Teejay
Når man er ølanmelder kigger man som regel efter øl som man ikke har smagt før - jeg gør i hvert fald. Nogle gange falder man over øl som man gerne prøver igen, men som måske ikke er en ny ølnanmeldelse værdig fordi der intet nyt kan tilføjes til den anmeldelse man allerede har skrevet. Da jeg første gang smagte Rough Snuff II ved DØE's (Danske Ølentusiaster) ølfestival 2011 lovede jeg mig selv at denne øl var værd at smage igen. Jeg husker den bedst som en tung og fyldig øl med fuld blæs på alle tangenter - og jeg besluttede mig for at 10 cl. smagsprøve bestemt ikke var nok til at give den en retfærdig anmeldelse. Årene gik - og jeg glemte måske hvad jeg lovede mig selv - men en dag i foråret 2014 fandt jeg den som et godt tilbud og erindrede at jeg havde lovet mig selv en ny mere nøgtern anmeldelse. Da jeg kom hjem med flasken og læste min egen anmeldsle kunne jeg indse at der sandsynligvis var godt grundlag for langtidsglagring, og det er derfor at jeg nu efter ca. 3 års lagring prøver igen: Rough Snuff II er en Strong Ale (ikke en porter, selvom 3 års lagring giver associationer). Den har på 3 års lagring udviklet en fin aroma af hårdtristet malt med blide chokoladenoter i baggrunden. Den er stadig meget fint skummende, omend karboneringen er væk og totalt fraværende. Smagsmæssigt har den nok ændret karakter og minder nu mest om en Imp. Stout. Den brændte malt er ikke længere så markeret, men har istedet udviklet en fin kaffe- og karamelsmag (mørk karamel) og bidrager dermed til en stor fyldig smagsoplevelse. Røgsmagen er aftaget og det samme er den lidt skarpe krydrede smag jeg oplevede i 2011. Tilbage står der en fantastisk velsmagende øl som nu hersker på kaffe og mørk karamel og en lille smule af den kunstige snustype som Midtfyns Bryghus blev tvunget ud i som erstatning for tilsætning af et tobak produkt. Jeg vil konkludere at 3 års lagring har været optimal. Muligvis kunne mindre have gjort det samme, og muligvis kunne flere år have udviklet den endnu bedre. Som ølentusiast må man prøve sig frem. Jeg tror jeg fandt perlen idag. Desværre kan jeg ikke opgradere min anmeldelse fra 2011 ret meget, men eftersom den samlede oplevelse idag var bedre end dengang, så er der kun topkarakteren tilbage. Tillykke Midtfyn, den imponerer mig meget!

Anmeldelse fra 29. maj 2011:

Smagt på ølfestivalen 2011: Rough Snuff II er den lovlige udgave hvor den ægte snus er erstattet af en snustype som er fremstillet af æble og majs. Den har ikke meget aroma, men smagen er derimod helt i top. Dejlig dyb mundfornemmelse af mørke brændte malte med en spids krydret bismag, som formentlig stammer fra snus. Hvordan den tilsatte blæretang smager kan jeg ikke bedømme, men den har lidt røget over sig og lidt fornemmelse af hav og saltvand synes jeg også præger den. Det er slet ikke mærkeligt at den vandt prisen som Årets Ølnyhed 2010, for det er en helt fantastisk ale, som jeg faldt for med det samme.

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: rav
Anmeldt af reneac
minder ikke om en brown ale, den har lidt frugt i duften, og smagen er lidt spids, med en masse frugt sødme
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: bleg diset gylden
Anmeldt af Paulaner
En juleøl fra sidste år med frugtig appelsinskalsduft og et ubehageligt ekspanderende knitrende hvidt skum, som vedblev at skumme op af flasken. Efter en smule temperering trådte de kendte Witbier nuancer af citrus og koriander frem ledsaget af lidt lys karamel og bitter appelsinskal. Mundfylden er let, sødlig, frisk og bitter. Ganske velsmagende men ikke ekceptionel Witbier med et sandt dræberskum.{#emotions_dlg.crazy}
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Side 1 af 10 : 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

I Databasen: 11367 Anmeldelser af 223000 øl fra 246 lande og 12030 bryggerier. Billeder: 87206


Hvis du ikke kan huske dit login, f.eks dit password, så kan du få dit brugernavn og passwordtilsendt via e-mail. Skriv den email adresse du brugte da du oprettede din profil:
email:

Bliv medlem af www.goodbeer.dk

www.goodbeer.dk er et online mødested for alle der elsker en god øl og gerne vil dele øloplevelsen med andre.
Et medlemskab er er gratis og alle kan oprette en profil, både de glade ølelskere, ølbryggere med mere.

Men for at det skal virke i praktis, er der nogle fælles regler som alle skal overholde.

For at kunne komme med inputs, af den ene eller anden art skal du lade dig registrere / oprette en profil som indeholder:

  • Dit navn: Kun synlig for webmaster
  • Din adresse: Kun synlig for andre brugere, hvis du giver din tilladelse.
  • Din email: Kun synlig for andre brugere, hvis du giver din tilladelse.
  • Personlig beskrivelse: Kun synlig for andre brugere
  • Det er kun dit brugernavn, der er synligt for alle.

Alle, der respektere den til en hver tid gældende husorden, kan melde sig ind, og skrive nye ølanmeldelser, nyheder, bruge ølforum'et osv. så snart at de har oprettet en profil og aktiveret den. ( for at kontrollere at email adressen findes udsendes der en aktiverings email med et link.

Der er ingen smag eller holdning der er bedre end andre, om du er til den ene eller anden type øl, har ingen betydning for medlemsskabet. Men vær saglig og skriv i et pænt sprog (så din mor vil være dig bekendt).

Nedlad ikke andres indlæg, men kom med din egen vurdering i stedet for.

Som medlem af sitet www.goodbeer.dk kan du have en af følgende statuser og dermed følgende muligheder

  • Guest: endnu ikke optaget medlem. Kan ikke komme med indlæg af nogen art.
  • User: Optaget medlem, kan skrive nye ølanmeldelser og nyheder, komme med indlæg i ølforum
  • Super: Kan det samme som en User + oprette bryggerier, øl og uploade billeder. Som super bruger kan du også rette i øl og bryggeri data som en anden bruger har oprettet, f.eks. tilføje nye billeder.
  • Master: Kan opgradere, eller degradere andre brugere, rette og slette indlæg der ikke lever op til denne her husorden.

Alle brugere (fra User til Master) kan rette i egne indlæg (ølanmeldelser, ølforum indlæg og nyheder)

Hvis du ønsker at skifte bruger level, så skriv en kort email om hvorfor.

Hver gang du kommer med et nyt indlæg får du tildelt nogle point, afhængig af din indsats:

  • Ny ølanmeldelse: 25 point.
  • Upload af et nyt billede: 25 point.
  • Nye øl eller bryggerier: 10 point.
  • Nyheder, indlæg i ølforum: 5 point.
  • Rettelser til ølanmeldelser, øl, bryggerier mm.: 5 point.

Goodbeer.dk forbeholder sig ret de af brugerne oprettede bryggerier, øl, billeder, anmeldelser mm. bl.a. fordi at goodbeer er en relations database og data kan ofte ikke fjernes uden at får indflydelse mange steder.

Goodbeer.dk forbeholder sig ret til at slette og redigere anmeldelser der strider imod denne husordens øvrige regler om sobert sprogbrug og/eller nedgørelse af andre anmeldere og/eller anmeldelser. Redigering og sletning af anmeldelser kan ellers kun blive foretage af den oprettende bruger, med mindre forhold som ovenfor beskrevet gør sig gældende.

Venlig hilsen

webmaster / Lars Jensen

10 Glas: Uha! Det er jo den øl, jeg vil kalde en perfekt øl. Vi taler altså om total nydelse - eller som Monrad og Rislund ville sige: "En oral orgasme!" Jeg har smagt øl, der kan få mig til at miste opmærksomheden med alt andet i en tid, for mine smagsløg stjæler den.

9 Glas: Giver jeg en øl der er over al forventning. Grænsene til det perfekte.

8 Glas: Gives til en meget god øl. Vi har fat i en med karakter og ånd. Den er mere end bare en øl. Den har en lille oplevelse med sig. Det er den man lige skal smage igen, FØR man sætter glasset ned. Her smiler jeg også gerne. Den køber jeg helt sikkert igen. Den skal andre prøve, for det er en øl efter min smag.

7 Glas: Gives for en der vil lidt mere. Den har karakter og ånd. Den har det der skal til, men kunne godt yde mere. Jeg vil med sikkerhed lade andre smage for at høre deres mening. Den får gerne et anerkendende nik.

6 Glas: Gives for en øl jeg godt vil smage igen. Den er ikke dårlig, men den savner spændingsmomenter. Det kan være en lidt kedelig øl, uden de store udfordringer, eller det kan være en øl, der faktisk ikke er god i helhedsindtrykket, men har gode momenter.

5 Glas: Gives for en øl, der falder igennem. Den vil jeg nok ikke investere i igen sådan lige foreløbig. Den er ok, og den skal ikke længere ned end 5, fordi det kan være min smag eller situationen, der fælder den - f.eks. hvis man har spist krydret mad eller lige har ædt en Piratos.

4 Glas: Gives en øl, der faktisk ikke smager godt. Den har bare et eller andet over sig, der gør, at den ikke dumper. Det kan være duft, smag, udseende el.lign. Jeg vil bestemt ikke anbefale en der får 4. Men selvfølgelig er smagsløg jo forskellige.

3 Glas: Gives til en øl, jeg kraftigt vil fraråde alle at købe. Det er mere end en skuffelse. Det er spild af penge i den grad. En øl der burde tages af markedet, da den er en skændsel.

2 Glas: Uha! Det er ikke godt. Her har jeg måtte stå af, spytte ud eller noget der er være.

0-1 Glas: Gives til en øl der ikke er der! Hvordan kan det lade sig gøre? Jo altså ud over dem man sidder og venter på forgæves, så er der faktisk øl på markedet, som koster noget, har kapsel på og kan drikkes, men bagefter er man i tvivl om det bare var et fatamorgana/en drøm. Nej den skinbarlige sandhed er at man er blevet snydt og har betalt for vand med alkohol!