powered by goodbeer.dk
52 Ølanmeldelser
Side 1 af 6 : 1 2 3 4 5 6
Nr:
Bryggeri / Øl
Dato
Farve / udseende: Mørk brun
Anmeldt af reneac
Dejlig nem drikkelig clasis, den er noget maltet i smagen men egentlig holder den sig hvor det stadig smager godt, og den er behaglig i munden og let drikkelig
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: kobber
Anmeldt af reneac
En god øl, uden så meget jul over sig, men den passer godt til julemaden, rimelig maltet, men ikke sød
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: gylden
Anmeldt af tux
En fin øl, med balance mellem humle og sødme.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: gylden
Anmeldt af tux
Fuglsangs forsøg på en ale, den mangler krop og sødme.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Rødgylden
Anmeldt af Sarek

Hvad er juleøl?  Er det øl med diverse krydderier, eller allehånden frugter, måske mørkt og stærkt øl?

På trods af navnet White Christmas, betegnelsen Julepilsner og den flotte etiket er der ikke meget jul over denne øl, som Teejay nok har ret i at må være en øl af wiener-typen. Et slægtskab med de tyske wiehnachtsbier (der heller ikke er specielt julede) kan heller ikke afvises.

White Christmas har en for typen god maltfylde og en fin humling. Den er letdrikkelig og måske bedre til julefrokosten end eksempelvis Ding Dong fra det samme bryggeri eller andre alkoholstærke julebryg, fordi de stærke måske nok sætter festen i et højere gear men til gengæld også afkorte den samtidig.

Jeg kender nu 3 juleøl af wiener typen. White Christmas, Carlsberg 47 og United Beverage´s Let It Snow. Af disse er White Chrismas på en fin 2. plads efter Carlsberg 47.

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: gylden
Anmeldt af Munken
Jeg har fundet 2 stærke på tilbud, som jeg kan sammenligne: Denne her Fulgsangs såkaldte bock, og så Albanis Giraf Beer. Begge mellem 7 og 8%, og begge ret typiske danske guldøl i den stærke ende. Men så hører lighederne også op, for denne her er ganske rigtigt forfærdelig. Det smarte trick med bitterhumle er klistret på en anonym sødme, og det er så det. Bittert og sødt når begge dele er værst. Hvis noget er en bock-øl, er det giraffen, ikke dette makværk, og jeg vil gå ned til 3: hold jer langt væk fra denne øl. Den er mindre end intet værd Yell

ps: jeg prøver om jeg kan ændre typen. Jeg ved den står som bock på ratebeer, men det er noget pjat.

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Mørk rav
Anmeldt af Teejay
Engelsk All-Malt ale er undertitlen på Fuglsangs brown ale med det velklingende navn NightingAle. Perfekt navn til et bryggeri som har fuglen i deres logo. Fint tæt skumkrone og en delikat aroma af karamel og der hersens tørre rugkiks man altid fik i feltrationerne da jeg var indkaldt ved Midtjyske Beredskabskolonne i Herning (det er så mange år siden at det dengang hed en CF-kolonne). De smagte af pap og drænede hele svælget for mundvand, men hvis man ristede dem på toppen af en tændt Petromax lampe blev de bare endnu mere knastørre, men fik dog en dejlig smag af ristede rugkerner. Den smag synes jeg at kunne genkende i NightingAle's maltkarakter sammen med karamelmalt og en lille smule ristede nødder. Det er ikke sikkert at der er brug rugmalt i denne brown ale, men den smager lidt der henad. Sødmen er lidt brun farin, men dog i så begrænset mængde at den ikke bliver vammelsød. Humlen er tilpasset perfekt så den lige akkurat sætter kant for sødmen og trækker lang og god eftersmag der passer fint til denne brown ales fyldighed. Endelig en brown ale som jeg kan finde stor nydelse i. Brown ales er oftest no go for mig. Jeg synes at de fleste brown ales bliver for karamelsøde på en lidt klistret vammel facon, men den her er faktisk overraskende god.

 

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Kobber
Anmeldt af Teejay
Årets første juleøl som jeg fandt til rimelig pris i Rema 1000. Den har et tæt hvidt skum der dækker noget over de svage aromaer af karamel. Smagen er dejlig med karamel, letristet malt og en lille smule nødder. Den er blødt karboneret og har en let olieret tekstur. Fylden er såmænd ganske god, men udover karamelmaltens sødme og en svag smag af hasselnødder så har den absolut intet præg af jul. Jeg undrer mig over Fuglsangs beskrivelse på dåsen, hvor de kalder den en Traditionel Julepilsner. Når den hældes i glasset er den kobberrød og minder mere om en mørk lager. Nu kan det selvfølgelig godt være at den er brygget som en wienerøl (og bare er lidt mørkere end typiske wienerøl) og at Fuglsang har valgt at kalde den en julepilsner for at appelere til den gennemsnitlige forbruger, som må antages ikke at vide hvad en wienerøl er. Humlen er tilpas for typen og den har tør eftersmag. Egentlig en ganske glimrende lagerøl som Fuglsang bestemt godt kan være bekendt at lancere året rundt.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Gylden rav.
Anmeldt af gbjensen
Åh det er dejligt, endelig kan jeg åbne låge nr. 1 i min øl julekalender. Det er naturligvis ikke en ukendt øl for mig, men af en eller anden grund, så har jeg ikke anmeldt den før.

Det er en øl med en tydelig malt profil, god fylde og næsten ingen bitterhed. ikke at det dermed bliver en sød sag, nej det er faktisk en øl i fin balance. Men hvad gør den så til en juleøl? (altså ud over etiketten) jeg ved det ikke rigtigt. Ved en blindtest vil jeg sikkert putte den i samme kasse som andre guld og luksus lagerølsbryg. Ud over at kunne skabe en god stemning ved en julefrokost, (to-tre stykker per mand, og bilen skal helt sikkert ikke benyttes før dagen efter)

kort sagt fin luksus bryg, men ikke meget jul i smagen

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: rødbrun dis
Anmeldt af Munken
Genanmeldelse: Mens man venter på, at nogle lækre tyske øl skal finde vejen til de rådne danske supermarkeder i øst (det vil ikke ske), kan man lige gensmage denne her dunkelweisse. Den er ikke noget særligt, selvom jeg kan lide typen. Måske overdrev jeg humlingens skarphed; i hvert fald er den, som tux skriver, syrlig og lidt tynd. Bestemt ikke imponerende og kan slet ikke måle sig med f.eks. Erdinger Urweisse eller den nu forsvundne mere ægte dunkelweisse fra Indslev. Den var nedsat til en tier, så det går nok.

04/08-2012:
Jeg har netop rettet citatet så det passer med den rette øl, men jeg kan ikke rigtigt genkende det jeg læser. Jeg smager den nogenlunde samtidig med en mørk hvede fra Indslev og må sige, at det ikke er de mørke "choko-frugter" der præger denne øl. Banansødmen er tydelig nok, men ellers synes jeg humlingen er betydeligt skarpere end i de normale hvedeøl. Den hører smagsmæssigt til i den lyse ende af de mørke, men altså med ekstra bitterhed, der ikke er ret diskret. Selv foretrækker jeg den mere "mudrede" og for mig harmoniske kusine fra Indslev, måske også fordi banansødmen i denne her virker lidt for påklistret i det lange løb.

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Side 1 af 6 : 1 2 3 4 5 6

I Databasen: 12206 Anmeldelser af 267300 øl fra 247 lande og 12869 bryggerier. Billeder: 102381


Hvis du ikke kan huske dit login, f.eks dit password, så kan du få dit brugernavn og passwordtilsendt via e-mail. Skriv den email adresse du brugte da du oprettede din profil:
email:

Bliv medlem af www.goodbeer.dk

www.goodbeer.dk er et online mødested for alle der elsker en god øl og gerne vil dele øloplevelsen med andre.
Et medlemskab er er gratis og alle kan oprette en profil, både de glade ølelskere, ølbryggere med mere.

Men for at det skal virke i praktis, er der nogle fælles regler som alle skal overholde.

For at kunne komme med inputs, af den ene eller anden art skal du lade dig registrere / oprette en profil som indeholder:

  • Dit navn: Kun synlig for webmaster
  • Din adresse: Kun synlig for andre brugere, hvis du giver din tilladelse.
  • Din email: Kun synlig for andre brugere, hvis du giver din tilladelse.
  • Personlig beskrivelse: Kun synlig for andre brugere
  • Det er kun dit brugernavn, der er synligt for alle.

Alle, der respektere den til en hver tid gældende husorden, kan melde sig ind, og skrive nye ølanmeldelser, nyheder, bruge ølforum'et osv. så snart at de har oprettet en profil og aktiveret den. ( for at kontrollere at email adressen findes udsendes der en aktiverings email med et link.

Der er ingen smag eller holdning der er bedre end andre, om du er til den ene eller anden type øl, har ingen betydning for medlemsskabet. Men vær saglig og skriv i et pænt sprog (så din mor vil være dig bekendt).

Nedlad ikke andres indlæg, men kom med din egen vurdering i stedet for.

Som medlem af sitet www.goodbeer.dk kan du have en af følgende statuser og dermed følgende muligheder

  • Guest: endnu ikke optaget medlem. Kan ikke komme med indlæg af nogen art.
  • User: Optaget medlem, kan skrive nye ølanmeldelser og nyheder, komme med indlæg i ølforum
  • Super: Kan det samme som en User + oprette bryggerier, øl og uploade billeder. Som super bruger kan du også rette i øl og bryggeri data som en anden bruger har oprettet, f.eks. tilføje nye billeder.
  • Master: Kan opgradere, eller degradere andre brugere, rette og slette indlæg der ikke lever op til denne her husorden.

Alle brugere (fra User til Master) kan rette i egne indlæg (ølanmeldelser, ølforum indlæg og nyheder)

Hvis du ønsker at skifte bruger level, så skriv en kort email om hvorfor.

Hver gang du kommer med et nyt indlæg får du tildelt nogle point, afhængig af din indsats:

  • Ny ølanmeldelse: 25 point.
  • Upload af et nyt billede: 25 point.
  • Nye øl eller bryggerier: 10 point.
  • Nyheder, indlæg i ølforum: 5 point.
  • Rettelser til ølanmeldelser, øl, bryggerier mm.: 5 point.

Goodbeer.dk forbeholder sig ret de af brugerne oprettede bryggerier, øl, billeder, anmeldelser mm. bl.a. fordi at goodbeer er en relations database og data kan ofte ikke fjernes uden at får indflydelse mange steder.

Goodbeer.dk forbeholder sig ret til at slette og redigere anmeldelser der strider imod denne husordens øvrige regler om sobert sprogbrug og/eller nedgørelse af andre anmeldere og/eller anmeldelser. Redigering og sletning af anmeldelser kan ellers kun blive foretage af den oprettende bruger, med mindre forhold som ovenfor beskrevet gør sig gældende.

Venlig hilsen

webmaster / Lars Jensen

10 Glas: Uha! Det er jo den øl, jeg vil kalde en perfekt øl. Vi taler altså om total nydelse - eller som Monrad og Rislund ville sige: "En oral orgasme!" Jeg har smagt øl, der kan få mig til at miste opmærksomheden med alt andet i en tid, for mine smagsløg stjæler den.

9 Glas: Giver jeg en øl der er over al forventning. Grænsene til det perfekte.

8 Glas: Gives til en meget god øl. Vi har fat i en med karakter og ånd. Den er mere end bare en øl. Den har en lille oplevelse med sig. Det er den man lige skal smage igen, FØR man sætter glasset ned. Her smiler jeg også gerne. Den køber jeg helt sikkert igen. Den skal andre prøve, for det er en øl efter min smag.

7 Glas: Gives for en der vil lidt mere. Den har karakter og ånd. Den har det der skal til, men kunne godt yde mere. Jeg vil med sikkerhed lade andre smage for at høre deres mening. Den får gerne et anerkendende nik.

6 Glas: Gives for en øl jeg godt vil smage igen. Den er ikke dårlig, men den savner spændingsmomenter. Det kan være en lidt kedelig øl, uden de store udfordringer, eller det kan være en øl, der faktisk ikke er god i helhedsindtrykket, men har gode momenter.

5 Glas: Gives for en øl, der falder igennem. Den vil jeg nok ikke investere i igen sådan lige foreløbig. Den er ok, og den skal ikke længere ned end 5, fordi det kan være min smag eller situationen, der fælder den - f.eks. hvis man har spist krydret mad eller lige har ædt en Piratos.

4 Glas: Gives en øl, der faktisk ikke smager godt. Den har bare et eller andet over sig, der gør, at den ikke dumper. Det kan være duft, smag, udseende el.lign. Jeg vil bestemt ikke anbefale en der får 4. Men selvfølgelig er smagsløg jo forskellige.

3 Glas: Gives til en øl, jeg kraftigt vil fraråde alle at købe. Det er mere end en skuffelse. Det er spild af penge i den grad. En øl der burde tages af markedet, da den er en skændsel.

2 Glas: Uha! Det er ikke godt. Her har jeg måtte stå af, spytte ud eller noget der er være.

0-1 Glas: Gives til en øl der ikke er der! Hvordan kan det lade sig gøre? Jo altså ud over dem man sidder og venter på forgæves, så er der faktisk øl på markedet, som koster noget, har kapsel på og kan drikkes, men bagefter er man i tvivl om det bare var et fatamorgana/en drøm. Nej den skinbarlige sandhed er at man er blevet snydt og har betalt for vand med alkohol!