powered by goodbeer.dk
7 Ølanmeldelser
Nr:
Bryggeri / Øl
Dato
Farve / udseende: brunsort
Anmeldt af Paulaner
Keine Hexerei rummer til en vis grad alle Stout typens smagsnuancer i form af af elementer røg, tjære, engelsk lakrids, chokolade og kaffe, men dog i så afdæmpet grad, at en fint tilpasset kandispræget sødme, belgisk gær, et strejf af pomerans og den ristede malts karamelindtryk trækker typedefinitionen over i Strong Ale. Den høje procent har sikkert tiltrukket mange før mig, og den sætter da også i høj grad sit præg på helheden. Her i form af en sprittet men også varm skarphed, som ikke helt kan skjules af øllets massive krop. Nogle års lagring ville sikkert her gøre underværker. Men som øllet blev smagt her på Festivalen 2022, havde jeg afgjort foretrukket 4-5 % mindre i styrke. Dels for at runde skarpheden af og dels for at give øllet mange andre kvalitative nuancer mere albuerum i den samlede helhed.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Brunsort
Anmeldt af Paulaner
Halleluja, hvor alt her går op i en højere enhed. Massiv lækker krydret Stoutagtig duft emmer ud fra det flotte ekspanderende brune skum (hvedemalt?). Smagen er blød og rund men alligevel så kraftfuld og massiv, at den næsten slår benene væk under en. Og det mens en stille blød salighed breder sig i munden ved første slurk. Her er alle en Imperial Stouts smagsindtryk: Lakrids, sort kaffe, chokolade, egetræ, lakrids, tjære, karamel og røg. Men hold fast for nu rykker typen trods min indledende beskrivelse fra Stout til Strong Ale via en solid kandissødme og frugt i form af mørke bær plus et lille touch af egefad og whisky. Jeg mindes ind imellem at have smagt noget lignende, men mindes til gengæld særdeles sjældent noget bedre i denne type. Hvordan Frederikshavn Bryghus her formår, at afbalancere de hele 19.4 % og skjule denne styrke i helheden. Ja det er mig en gåde, men ikke desto mindre går procenterne fornemt i et med øllets mange andre lækre smagsindtryk uden at spille førsteviolin. Sådan - ikke flere ord - her taler øllet for sig selv.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: brunsort
Anmeldt af Paulaner
Frederikshavn Bryghus søger tilsyneladende oftest styrken i deres bryg, således også her med næsten 16 %. Jo, da styrken og procenterne tiltrækker jo også opmærksomhed. Det var vel også den egentlige grund til, vor lille flok smagte på øllet her. Men styrke er altså ikke altid ligefrem proportionalt med smagskvalitet. Her var alle Stoutens smags indtryk koncentreret sammen med røgøllets ditto, og dette koncentrat fald i sammenhæng med alkoholskarpheden ikke særlig godt ud. Stoutens smagsindtryk er her grundlæggende mht. tjære, ristget og brændt malt, lakrids, en smule karamel, maltfedme fedme og en gedigen skarp humling. Mundfylden er sødlig/skarp og massiv, og det deklarerede røgelement og tjæren smelter sammen i noget det for mig kan minde om lugten af størknet løbesod. Selv om røgen ikke - som mange andre steder - skaber en lidt kvalm association til ål og spegepølse, men i stedet indeholder et betydeligt bedre element af forkullet træ. Ja, så tråder de forskellige smagselementer tæerne af hinanden, og det hele bliver det altså for meget sammen med alkohol skarpheden. For Stout fans med pigdæk på smagsløgene.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Sort
Anmeldt af Paulaner
Brændte duftindtryk og (som alkoholstyrken jo medfører) næsten uden skum. En koncentreret frysedestilleret Eisbock af samme type som Eisbock 37. Denne gang er grundøllet dog sammensat af  et elementer af fx egefadlagret med røgindslag mv. Det skal bestemt ikke nægtes, at Frederikshavn Bryghus på denne front brygger fremragende øl, men en 3-4 gange koncentreret Eisbock af god Stourt og Bock resulterer ikke automatisk i en 3-4 gange bedre øl. Koncentratet i form symbiose af disse typer fremstår beskt og skarpt både i malt og alkoholstyrke. Som jeg skrev under Eisbock 37, virker denne Eisbock på mig som et forsøg på at sætte rekord i Eisbock styrke. Det er nok lykkedes men på bekostning af både smag og indtryk. Alkoholen bider på tungen og dræber sammen med den superkoncentrerede Stouts fadlagring, whisky, egetræ sine egne nuancer. For mig fylder en i forvejen stærk Stout rigeligt på smagsløgene, og jeg må desværre her konstatere at et koncentrat af disse indtryk flyder sammen og sammen med alkoholskarpheden og træder sødmen ned i græsset. Bockens karamel forsvinder og Stoutens smagsindtryk klemmes sammen i en smal rodet pallet, der udvisker de deklarerede smagsnindtryk og tenderer til at gå i et med den høje alkoholstyrke. Jeg kikker mig næsten som ved en whisky i cask strength mig om efter vand til fortynding. Det vand som der fjernet ved frysedestilleringen. Beklager Frederikshavn, men jeg føler retfærdigvis også her, at et sådant produkt havde fortjent en second opinion. Den kommer forhåbentlig snart? 
PS. Ølfestivalen bød også på et par særdeles fine Frederikshavn Stouts som anmeldes her senere.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: brunsort
Anmeldt af Paulaner
Smagt på Ølfestivalen lørdag 21. maj. Let karamel og maltaroma og næsten intet skum. Smagen er intens med masser af sødme med mørk karamel, kaffe og især rosin og andre lidt ubestemmelige malttoner. Som Teejay også konkluderer, tager alkoholen hurtigt over i smagen og overdøver med den skarp og sprittet tone, der bestemt ikke klæder nogen form for øl eller likør. For mig et eksperiment ud i rekordsætning i frysedestilleringsmetoden, der ikke falder heldigt ud. Jeg havde gerne smagt resultatet fx på den halve procent - men det her er simpelthen for meget og for uafbalanceret mellem, sødmen, maltkrop og alkohol. Jeg tilslutter mig Teejays 5 glas.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Sort
Anmeldt af Teejay
Smagt på ølfestivalen 2022: Sort og tyk øl som har meget sprittet aroma. Smagen er lidt mørk karamel, kaffe og udefinerbare krydderier. Det smager kortvarigt meget godt, men overtages desværre ret hurtigt af en intens sprittet smag hvor alle helhedsindtryk falder til jorden. Jeg synes ikke det er så vellykket.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Sort
Anmeldt af Teejay
Danmarks for tidens stærkeste øl er denne på hele 19%. Den er kulsort og har slet ingen skumkrone, hvilket er forventet med den styrke. Ekstremt stærke øl har ofte kun lidt eller slet ingen skum. Aroma byder på lakrids og solbær samt en meget sprittet aroma der næsten kradser i næsen. Smagen er tung og overvældende af engelsk lakrids, solbær, mørke druer og mørk bitter chokolade. Desværre overtager alkoholen ret hurtigt og nedtoner de øvrige smagsnoter med en skarp sprittet smag som holder langt ud i eftersmagen. Jeg finder den faktisk ikke særlig behagelig, men tror godt den have et stort potientiale efter mange, mange års lagring.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:

I Databasen: 12204 Anmeldelser af 267300 øl fra 247 lande og 12869 bryggerier. Billeder: 102381


Hvis du ikke kan huske dit login, f.eks dit password, så kan du få dit brugernavn og passwordtilsendt via e-mail. Skriv den email adresse du brugte da du oprettede din profil:
email:

Bliv medlem af www.goodbeer.dk

www.goodbeer.dk er et online mødested for alle der elsker en god øl og gerne vil dele øloplevelsen med andre.
Et medlemskab er er gratis og alle kan oprette en profil, både de glade ølelskere, ølbryggere med mere.

Men for at det skal virke i praktis, er der nogle fælles regler som alle skal overholde.

For at kunne komme med inputs, af den ene eller anden art skal du lade dig registrere / oprette en profil som indeholder:

  • Dit navn: Kun synlig for webmaster
  • Din adresse: Kun synlig for andre brugere, hvis du giver din tilladelse.
  • Din email: Kun synlig for andre brugere, hvis du giver din tilladelse.
  • Personlig beskrivelse: Kun synlig for andre brugere
  • Det er kun dit brugernavn, der er synligt for alle.

Alle, der respektere den til en hver tid gældende husorden, kan melde sig ind, og skrive nye ølanmeldelser, nyheder, bruge ølforum'et osv. så snart at de har oprettet en profil og aktiveret den. ( for at kontrollere at email adressen findes udsendes der en aktiverings email med et link.

Der er ingen smag eller holdning der er bedre end andre, om du er til den ene eller anden type øl, har ingen betydning for medlemsskabet. Men vær saglig og skriv i et pænt sprog (så din mor vil være dig bekendt).

Nedlad ikke andres indlæg, men kom med din egen vurdering i stedet for.

Som medlem af sitet www.goodbeer.dk kan du have en af følgende statuser og dermed følgende muligheder

  • Guest: endnu ikke optaget medlem. Kan ikke komme med indlæg af nogen art.
  • User: Optaget medlem, kan skrive nye ølanmeldelser og nyheder, komme med indlæg i ølforum
  • Super: Kan det samme som en User + oprette bryggerier, øl og uploade billeder. Som super bruger kan du også rette i øl og bryggeri data som en anden bruger har oprettet, f.eks. tilføje nye billeder.
  • Master: Kan opgradere, eller degradere andre brugere, rette og slette indlæg der ikke lever op til denne her husorden.

Alle brugere (fra User til Master) kan rette i egne indlæg (ølanmeldelser, ølforum indlæg og nyheder)

Hvis du ønsker at skifte bruger level, så skriv en kort email om hvorfor.

Hver gang du kommer med et nyt indlæg får du tildelt nogle point, afhængig af din indsats:

  • Ny ølanmeldelse: 25 point.
  • Upload af et nyt billede: 25 point.
  • Nye øl eller bryggerier: 10 point.
  • Nyheder, indlæg i ølforum: 5 point.
  • Rettelser til ølanmeldelser, øl, bryggerier mm.: 5 point.

Goodbeer.dk forbeholder sig ret de af brugerne oprettede bryggerier, øl, billeder, anmeldelser mm. bl.a. fordi at goodbeer er en relations database og data kan ofte ikke fjernes uden at får indflydelse mange steder.

Goodbeer.dk forbeholder sig ret til at slette og redigere anmeldelser der strider imod denne husordens øvrige regler om sobert sprogbrug og/eller nedgørelse af andre anmeldere og/eller anmeldelser. Redigering og sletning af anmeldelser kan ellers kun blive foretage af den oprettende bruger, med mindre forhold som ovenfor beskrevet gør sig gældende.

Venlig hilsen

webmaster / Lars Jensen

10 Glas: Uha! Det er jo den øl, jeg vil kalde en perfekt øl. Vi taler altså om total nydelse - eller som Monrad og Rislund ville sige: "En oral orgasme!" Jeg har smagt øl, der kan få mig til at miste opmærksomheden med alt andet i en tid, for mine smagsløg stjæler den.

9 Glas: Giver jeg en øl der er over al forventning. Grænsene til det perfekte.

8 Glas: Gives til en meget god øl. Vi har fat i en med karakter og ånd. Den er mere end bare en øl. Den har en lille oplevelse med sig. Det er den man lige skal smage igen, FØR man sætter glasset ned. Her smiler jeg også gerne. Den køber jeg helt sikkert igen. Den skal andre prøve, for det er en øl efter min smag.

7 Glas: Gives for en der vil lidt mere. Den har karakter og ånd. Den har det der skal til, men kunne godt yde mere. Jeg vil med sikkerhed lade andre smage for at høre deres mening. Den får gerne et anerkendende nik.

6 Glas: Gives for en øl jeg godt vil smage igen. Den er ikke dårlig, men den savner spændingsmomenter. Det kan være en lidt kedelig øl, uden de store udfordringer, eller det kan være en øl, der faktisk ikke er god i helhedsindtrykket, men har gode momenter.

5 Glas: Gives for en øl, der falder igennem. Den vil jeg nok ikke investere i igen sådan lige foreløbig. Den er ok, og den skal ikke længere ned end 5, fordi det kan være min smag eller situationen, der fælder den - f.eks. hvis man har spist krydret mad eller lige har ædt en Piratos.

4 Glas: Gives en øl, der faktisk ikke smager godt. Den har bare et eller andet over sig, der gør, at den ikke dumper. Det kan være duft, smag, udseende el.lign. Jeg vil bestemt ikke anbefale en der får 4. Men selvfølgelig er smagsløg jo forskellige.

3 Glas: Gives til en øl, jeg kraftigt vil fraråde alle at købe. Det er mere end en skuffelse. Det er spild af penge i den grad. En øl der burde tages af markedet, da den er en skændsel.

2 Glas: Uha! Det er ikke godt. Her har jeg måtte stå af, spytte ud eller noget der er være.

0-1 Glas: Gives til en øl der ikke er der! Hvordan kan det lade sig gøre? Jo altså ud over dem man sidder og venter på forgæves, så er der faktisk øl på markedet, som koster noget, har kapsel på og kan drikkes, men bagefter er man i tvivl om det bare var et fatamorgana/en drøm. Nej den skinbarlige sandhed er at man er blevet snydt og har betalt for vand med alkohol!