powered by goodbeer.dk
38 Ølanmeldelser
Side 1 af 4 : 1 2 3 4
Nr:
Bryggeri / Øl
Dato
Farve / udseende: lys brungylden
Anmeldt af Paulaner
Hvidt pænt skum og humlekrydret duft. Øllet er middelfyldigt og smagen lidt a la en mellemting mellem Duvel og Delirium Tremens. Men i forhold til disse mangler øllet sødme, krop og finesse. Delirium Argentum virker lidt rodet og uafbalanceret. Maltsiden er relativ tør og består af en lidt syrlig karamelbund med gærtoner, hvis nuancer druknes af den i forhold hertil vel bitterbeske humling, som ikke just forbedres af sit strejf af medicinske undertoner. Ratebeer klassificerer øllet som en IPA. Ikke en type der for mig står først som jubilæumsøl  og dermed stand-in for en notabilitet som Delirum Tremens, der jo er klassificeret som Triple. Til gengæld var atmosfæren fin på Puben Elm Tree i Cambridge, hvor vi nød øllet.

 

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: gylden
Anmeldt af tux
Fint humlet, og godt cremet i smagen.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: diset karamelbrun
Anmeldt af Paulaner
Denne belgier har en lækker gærpræget maltduft og højt lyst brunt skum, der dog hurtigt indskrænker sig til et tyndt men blivende lag på overfladen og langs glassets sider. Smagen er maltet med blide brændte toner af mørk tørret frugt, brun karamel, ristede nødder og et strejf af sort kaffe. Karboniseringen er blød og passer fint til de små nuancer af gær og lidt hvede. Humlingen er blid og aromatisk.  Procenterne skjules godt i den let sødlige flødeagtige mundfølelse, hvor øllet runder tørt af. Igen en særdeles fin øl fra Huyghe som jo også er Deliriums fader.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: lys diset
Anmeldt af Munken
Genanmeldt forsommer 2014 (det er ikke rigtig sommer endnu her den 21/6):
Sammenlignet med de seneste dages tripel-raid: Watou, Gouden Carolus og semi-triplen Duvel er denne her skuffende tynd i smagen. Ja, der er frugtsyrlighed, men tydeligt præg eller tema smager jeg ikke, og den er søreme ikke bedre end Watou som jeg frækt satte ned til 7½ glas. Det bliver så skæbnen her: et halvt glas ned fra 8 til 7½.

29/12-2012:
En glimrende syrlig-bitter sag, smagt under mudrede omstændigheder, hvorfor jeg ikke kan sige meget andet end at den bør have et ottetal og en gensmagning.

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: rødlig
Anmeldt af reneac
ok den bedste frugt øl jeg har smagt en dejlig øl, med god duft og smage af solmodnet jordbær
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: mørk murstensrød
Anmeldt af Paulaner
Endnu et medlem i den populære elefantfamilie med pænt mørkt tæt skum og moden bærduft fra mit skattede Deliriumglas. Smagen er sødligsød domineret af syrlig frugt i form af mørke Kijafa kirsebær, marcipanbitre noter fra kirsebærstenene og en frisk karbonisering sekunderet af en svag og aromatisk humling. Som frugtøl minder den en del om Kasteel Rouge men er trods den samme høje procent bl.a. i kraft af karboniseringen lidt mere let og syrlig og knap så intens i sit udtryk som Kasteel.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Rødbrun rav.
Anmeldt af Paulaner
Første anmeldelse oktober 2010:
Juleøl så man hører rensdyrbjælderne klinge. Den sidste af Huyghes flotte Delirium trio er ubetinget den bedste. Hurtigt svindende off-white skum. Maltet krydret duft, der straks slår julestemningen an. Massiv mundfylde af lyse karameltoner, syrligt maltbolsje, et strejf af engelsk lakrids og en god spand krydret lidt skarp humle i fin balance med den megen bolsjemalt, der har juletoner af kirsebærsovsen til ris a la manden. En lang lækker velafstemt humlet eftersmag, der følger alle indtryk til dørs. Øllet, der i modsætning til de fleste belgiske julebryg ikke er mørkt, har en dejlig ravglød i glasset men indeholder også  en del svæv i flager. Jeg ville lyve, hvis jeg påstod, at dette var min første Delirium Noël. Min dom i forhold til tidligere flasker er, at lagringen runder øllets kanter fornemt af og i høj grad forbedrer alle indtryk til en portvinsagtig vinøs varme. En ualmindelig dejlig juleøl, der nydt i små slurke stemmer sindet mildt, mens julelysene brænder ned, og smagstoner af tørret frugt, pomeransskal, nelliker og et solidt skud rønnebærbitterhed passerer over ganen.

Gensmagt 15. februar 2013.
Efter yderligere 2½ års lagring af mit lille parti. Den har helt ændret karakter og er nu bolsjerund uden kanter. Usædvanlig som juleøl er den stadig, men langt mere almen tilnærmelig. Procenterne har forklædt sig til ukendelighed og man kan lappe den i sig som en fed aromatisk vellagret Californisk Chardonnay. I forhold til den første anmeldelse vinder den yderligere ½ glas.

Jeg har stadig to 33 cl. flasker, som får lov at ligge til næste jul.

Gensmagt 15. marts 2014.
Næstsidste flaske er yderligere afrundet med masser af bolsjemalt. Der er stadig en smule rønnebærbitterhed tilbage men næsten ingen skarphed, men maltindtrykket er nu mere enstonig. Fed og aromatisk nu med læderagtige toner af lækker ædel fadlagret rom, rørsukker og rosiner.  Sidste salgsdato sept. 2014 er stadig ikke passeret og øllet udvikler sig trods de nu 4 år stadig fornemt. Det er værd at bemærke at farven nu har ændret sig til mørk brun. Sidste flaske af de 10 fra 2010 har jeg stadig til gode i mit lille spændende eksperiment med lagring og udvikling i denne belgier. Der er nu yderligere ½ glas på kontoen, som jeg dog ikke lægger til i den grundlæggende bedømmelse. Men det er unægteligt tankevækkede så meget en øl kan forandre sig gennem årene.

Bemærk at denne øl er udmærket ved 6-7 grader - altså næsten ned til køleskabstemperatur

 

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Rødbrun (rusten)
Anmeldt af Teejay
Alle de pæne ord er skrevet af mine medanmeldere om denne ale. Derfor er det nærmest umuligt at levere en ølanmeldelse der ikke ligner de øvrige. Noël er en flot skummende ale med skøn aroma af lime, søde bær og måske også lidt marcipan. Smagen varierer over mange forskellige nuancer, ubestemmelig frugt, lys karamel, fyrrenåle og en snert af bitterhed som kan minde lidt om den harpiks man finder i den græske hvidvine af typen Retsina. Alt sammen er fint sammensat i en harmoni der er meget vinøs og minder både om frugtøl, tripel og strong ale. Alkoholen smages tydeligt, men er ikke ødelæggende for alen. Har man læst etiketten før man smager kan en stærk alkoholsmag nemlig forventes. Mod slutningen fornemmes lidt humlebitterhed, som igen hurtigt domineres af en frugtig syrlighed der sætter langt punktum for en skøn ale. Trods styrken vil jeg tro at den er glimrende til julemadens typisk fede madretter for den komplementerer til fulde den rødvin som mange danskere (fejlagtigt) udvælger til juleanden.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: lys gylden
Anmeldt af Paulaner
En Triple med ret enkle smagsindtryk og fuld knald på karbonisering og friskhed. Her er pænt hvidt skum med fine blonder og et festfyrværkeri af citrushumle i et for Triple typen ret tørt indtryk. Maltsiden er ret enstonig med en del halvmoden melon, for her er det humlen, der spiller førsteviolin. Dog først og fremmest via aroma og vel at mærke uden at dræbe malten med overdreven bitterhed. Fin frisk øl som hviler længe i eftersmagen.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Lys gylden
Anmeldt af Paulaner
En middelfyldig let sødlig ny Delirium øl med pænt hvidt småkornet skum og lidt mere humlet i sit udtryk, end man møder i den øvrige serie Duften er sødlig humlekrydret, og smagen har på maltsiden en del lys karamel, gær og en smule citrus. Indtrykket bliver dog straks overskrevet af en bitter aromatisk humle, som dog gradvist igen trækker sig lidt for at give spillerum for maltnuancerne, inden den atter spiller op i den bitterhumlede eftersmag.  En større humlefan end jeg ville måske give ½ glas mere, men jeg synes bitterheden er lidt for dominerende. Generelt er øllet ikke er særligt ophidsende i sammenligning med seriens øvrige Tremens, Nocturnum og Noël.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Side 1 af 4 : 1 2 3 4

I Databasen: 11365 Anmeldelser af 222938 øl fra 246 lande og 12030 bryggerier. Billeder: 87196


Hvis du ikke kan huske dit login, f.eks dit password, så kan du få dit brugernavn og passwordtilsendt via e-mail. Skriv den email adresse du brugte da du oprettede din profil:
email:

Bliv medlem af www.goodbeer.dk

www.goodbeer.dk er et online mødested for alle der elsker en god øl og gerne vil dele øloplevelsen med andre.
Et medlemskab er er gratis og alle kan oprette en profil, både de glade ølelskere, ølbryggere med mere.

Men for at det skal virke i praktis, er der nogle fælles regler som alle skal overholde.

For at kunne komme med inputs, af den ene eller anden art skal du lade dig registrere / oprette en profil som indeholder:

  • Dit navn: Kun synlig for webmaster
  • Din adresse: Kun synlig for andre brugere, hvis du giver din tilladelse.
  • Din email: Kun synlig for andre brugere, hvis du giver din tilladelse.
  • Personlig beskrivelse: Kun synlig for andre brugere
  • Det er kun dit brugernavn, der er synligt for alle.

Alle, der respektere den til en hver tid gældende husorden, kan melde sig ind, og skrive nye ølanmeldelser, nyheder, bruge ølforum'et osv. så snart at de har oprettet en profil og aktiveret den. ( for at kontrollere at email adressen findes udsendes der en aktiverings email med et link.

Der er ingen smag eller holdning der er bedre end andre, om du er til den ene eller anden type øl, har ingen betydning for medlemsskabet. Men vær saglig og skriv i et pænt sprog (så din mor vil være dig bekendt).

Nedlad ikke andres indlæg, men kom med din egen vurdering i stedet for.

Som medlem af sitet www.goodbeer.dk kan du have en af følgende statuser og dermed følgende muligheder

  • Guest: endnu ikke optaget medlem. Kan ikke komme med indlæg af nogen art.
  • User: Optaget medlem, kan skrive nye ølanmeldelser og nyheder, komme med indlæg i ølforum
  • Super: Kan det samme som en User + oprette bryggerier, øl og uploade billeder. Som super bruger kan du også rette i øl og bryggeri data som en anden bruger har oprettet, f.eks. tilføje nye billeder.
  • Master: Kan opgradere, eller degradere andre brugere, rette og slette indlæg der ikke lever op til denne her husorden.

Alle brugere (fra User til Master) kan rette i egne indlæg (ølanmeldelser, ølforum indlæg og nyheder)

Hvis du ønsker at skifte bruger level, så skriv en kort email om hvorfor.

Hver gang du kommer med et nyt indlæg får du tildelt nogle point, afhængig af din indsats:

  • Ny ølanmeldelse: 25 point.
  • Upload af et nyt billede: 25 point.
  • Nye øl eller bryggerier: 10 point.
  • Nyheder, indlæg i ølforum: 5 point.
  • Rettelser til ølanmeldelser, øl, bryggerier mm.: 5 point.

Goodbeer.dk forbeholder sig ret de af brugerne oprettede bryggerier, øl, billeder, anmeldelser mm. bl.a. fordi at goodbeer er en relations database og data kan ofte ikke fjernes uden at får indflydelse mange steder.

Goodbeer.dk forbeholder sig ret til at slette og redigere anmeldelser der strider imod denne husordens øvrige regler om sobert sprogbrug og/eller nedgørelse af andre anmeldere og/eller anmeldelser. Redigering og sletning af anmeldelser kan ellers kun blive foretage af den oprettende bruger, med mindre forhold som ovenfor beskrevet gør sig gældende.

Venlig hilsen

webmaster / Lars Jensen

10 Glas: Uha! Det er jo den øl, jeg vil kalde en perfekt øl. Vi taler altså om total nydelse - eller som Monrad og Rislund ville sige: "En oral orgasme!" Jeg har smagt øl, der kan få mig til at miste opmærksomheden med alt andet i en tid, for mine smagsløg stjæler den.

9 Glas: Giver jeg en øl der er over al forventning. Grænsene til det perfekte.

8 Glas: Gives til en meget god øl. Vi har fat i en med karakter og ånd. Den er mere end bare en øl. Den har en lille oplevelse med sig. Det er den man lige skal smage igen, FØR man sætter glasset ned. Her smiler jeg også gerne. Den køber jeg helt sikkert igen. Den skal andre prøve, for det er en øl efter min smag.

7 Glas: Gives for en der vil lidt mere. Den har karakter og ånd. Den har det der skal til, men kunne godt yde mere. Jeg vil med sikkerhed lade andre smage for at høre deres mening. Den får gerne et anerkendende nik.

6 Glas: Gives for en øl jeg godt vil smage igen. Den er ikke dårlig, men den savner spændingsmomenter. Det kan være en lidt kedelig øl, uden de store udfordringer, eller det kan være en øl, der faktisk ikke er god i helhedsindtrykket, men har gode momenter.

5 Glas: Gives for en øl, der falder igennem. Den vil jeg nok ikke investere i igen sådan lige foreløbig. Den er ok, og den skal ikke længere ned end 5, fordi det kan være min smag eller situationen, der fælder den - f.eks. hvis man har spist krydret mad eller lige har ædt en Piratos.

4 Glas: Gives en øl, der faktisk ikke smager godt. Den har bare et eller andet over sig, der gør, at den ikke dumper. Det kan være duft, smag, udseende el.lign. Jeg vil bestemt ikke anbefale en der får 4. Men selvfølgelig er smagsløg jo forskellige.

3 Glas: Gives til en øl, jeg kraftigt vil fraråde alle at købe. Det er mere end en skuffelse. Det er spild af penge i den grad. En øl der burde tages af markedet, da den er en skændsel.

2 Glas: Uha! Det er ikke godt. Her har jeg måtte stå af, spytte ud eller noget der er være.

0-1 Glas: Gives til en øl der ikke er der! Hvordan kan det lade sig gøre? Jo altså ud over dem man sidder og venter på forgæves, så er der faktisk øl på markedet, som koster noget, har kapsel på og kan drikkes, men bagefter er man i tvivl om det bare var et fatamorgana/en drøm. Nej den skinbarlige sandhed er at man er blevet snydt og har betalt for vand med alkohol!