powered by goodbeer.dk
Øl: Ettaler Benediktiner Weizen
Land: Tyskland
Dato: 14/04-2008
Bruger: Teejay
Alkohol : 5.20 %
 
Citat fra bryggeriet: "Vor Ettaler Benediktiner overgærede Hefe Weisse er brygget med speciel omhu. Udsøgt hvede- og bygmalt giver sammen med den fine Hefe Weisse gær vor specielle egenart i form af en frisk og frugtig smagstone. En luksus Weisbier af udsøgt klasse". Benediktiner Weissbier blev således præmieret med "Goldene Preis" 2010.
Der er 6 anmeldelser til denne øl
Nr:
Bryggeri / Øl
Dato
Farve / udseende: gylden diset
Anmeldt af tattooz
Weissbier er et kapitel for sig i øluniverset, og enten hader man det, eller også så er man dedikeret tilhænger. Jeg tilhører den sidste gruppe.

Klosterbräuerei Ettal skuffer bestemt ikke, med denne weissbier, som leverer varen fuldt ud. Udsøgt og velproportioneret, med alt det fra det Tyske hvedeøls univers som vi kan lide. En flot skummende hvedeøl, med groft skum og et fint gyldent skær der er diset som brødre i samme klasse.

Smagen er blid udsøgt og perler på tungen, og lefler godt for mine ellers kræsne smagsløg. Frisk frugtnoter banan korriander og en blidt strejf citrus er udslagsgivende og danner grundlaget i øllet. Malten er udsøgt og en fin humling i den blide ende af skalaen.

Jeg er begejstret over denne weissbier, og vil 100% vurdere den som et vidunder en varm sommeraften, når bålet gnistrer og der skal tænkes store filosofiske tanker, i godt selskab. En dejlig dejlig øl, som overbeviser hele vejen igennem Nyd den med respekt......

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Ja ja
Anmeldt af Munken
Helt enig med Sarek. Et bedre køb end middelmådige Michaelsberg, og lettere end referencen Paulaner, der kan fås for ca. 15 kr. på dåse. Måske lidt mere syrlig skarp i balancen, men maltsiden er nu ret fyldig, tjaee. Vi har altså Paulaner til 15, denne her til 10 og Skt. Michael til 8. Til de priser, er denne her er min "daglige weiss", så længe de har den, men jeg gav Paulaner 8, og den er dog en smule bedre.

 

(Jeg har altså ikke glemt jer, men været lidt hmm ophængt)

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Gylden
Anmeldt af Sarek
Hvad kan man tilføje når både Paulaner og Teejay har været der? Intet hvis man er enig og det er jeg i dette tilfælde. Men selvfølgelig skal jeg lige vinkle den. lol.

Benediktiner er på flaske, fra et navngivet bryggeri og 2 kroner dyrere end St. Michaelsberg, der er på dåse og som brygges et ukendt sted i Tyskland. De sælges begge i Netto.

Benediktiner er så afgjort sine 2 kroner eller 20% ekstra værd.

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Diset orange
Anmeldt af Teejay
Jamen, jeg vil da gerne indlede kampen om månedens anmeldelse i september 2012. Jeg har valgt øllet som sammen med Paulaner var med til at vinde titlen i sidste måned.

Nu er det jo meget svært at anmelde tysk øl når man ligger i hælene på Paulaner. Han har nemlig sin særlige ekspertise indenfor disse typiske tyske ølsorter og en evne til at beskrive dem grundigt ned i mindste detalje, så jeg er nok nødsaget til at erkende mig enig i hans vurdering af Benediktiner. Hvis jeg selv skal føje ord til denne hefeweissbier, så bliver det noget med flot cremet og holdbar skumkrone, dejlig frisk hvedearoma, fyldig og sød smag af modne bananer og en let syrlig frugtsmag. Mod slutningen har den en skøn let krydret bitterhed, som gør af man lige må have en tår mere. Jeg kan se at den har vundet en pris i 2010, og uden at være hefeweiss ekspert, så vil jeg da også bifalde den som et dejligt og friskt indfald her mod sommerens slutning.

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Gylden orange
Anmeldt af Ulrik

Skummet er kraftigt, yderst cremet og vedholdende.
Dufter lækkert, banan og græs noter som også går igen i smagen, det må være gæren.
Afslutter med en let bitterhed.

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: diset orangegylden
Anmeldt af Paulaner

En rigtig sommerøl med meget holdbart gulligthvidt cremet weissbierskum og den helt rigtige saftige bananduft. Smagen er mainstream Hefe Weisse. Altså let sødlig og saftig med tilpas syrlighed, masser af frugt, frisk moden banan og koriander. Hertil kommer lidt kryddernellike, lækre gærtoner og lys karamel. Og dog ikke helt mainstream, for der er en anelse friskrevet citronskal i afslutningen, der som det sig hør og bør i Weissbier er let aromatisk og svagt humlet. I sin type hører Benediktiner Weissbier til det lidt lettere kavaleri, hvilket dog på ingen måde er nedsættende, for alle nuancerne er i orden, og øllet er dejligt friskt lige netop på denne lune sommeraften i solen efter en lang arbejdsuge.  Netop her som jeg sidder på havebænken, hvor varmen stadig stråler fra fliserne. Også min sorte hankat Trold hygger sig gevaldigt ved min side efter at have fået rester fra aftensmaden i sin skål. Fuglesangen er det dog så som så med her i aften. Jeg noterer mig, at Trold misser træt med øjnene og viger i blikket, når jeg forsøger at fange det efter at have opdaget solsortehalefjerene spredt over plænen. Helt uvirksom har han åbenbart ikke været i løbet af dagen. Man den sorte lystmorder er åbenbart lige så tilfreds med sig selv i aften som jeg. Og skidt, man skal jo ikke blande sig i naturens gang. Han har sikkert haft en hård barndom på landet, og på den anden side vil det også være rart for engangs skyld ikke at skulle vækkes lørdag af det utidige skrål fra træerne ved soveværelset. Livet er ikke det værste, og sådan må vi tos kulsorte sjæles fælles otium egentlig gerne forme sig her på aftægtsbænken ved sommertid, når den tid kommer.
Men tilbage til øllet. Citrusskal-noterne er lidt særegne for typen. Det gør netop denne øl til helt sin egen Hefe Weisse for mig. De giver friskhed og klæder i det hele tage øllet godt som en perfekt solskinsøl. Men også det utroligt holdbare skum, der næsten virker som hårdt pisket æggehvide er bemærkelsesværdigt. Bestemt en Hefe Weisser er over gennemsnittet. Og så husk for resten mit lille fif med at rulle flasken nogle gange fladt over bordet, inden du griber til samfundshjælperen. De fordeler de fede gærtoner og giver øllet fylde fra starten. Og tror du, at øllet af den bruser op, når du letter "overblikket", så tager du fejl, prøv engang!

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:

I Databasen: 12204 Anmeldelser af 267300 øl fra 247 lande og 12869 bryggerier. Billeder: 102381


Hvis du ikke kan huske dit login, f.eks dit password, så kan du få dit brugernavn og passwordtilsendt via e-mail. Skriv den email adresse du brugte da du oprettede din profil:
email:

Bliv medlem af www.goodbeer.dk

www.goodbeer.dk er et online mødested for alle der elsker en god øl og gerne vil dele øloplevelsen med andre.
Et medlemskab er er gratis og alle kan oprette en profil, både de glade ølelskere, ølbryggere med mere.

Men for at det skal virke i praktis, er der nogle fælles regler som alle skal overholde.

For at kunne komme med inputs, af den ene eller anden art skal du lade dig registrere / oprette en profil som indeholder:

  • Dit navn: Kun synlig for webmaster
  • Din adresse: Kun synlig for andre brugere, hvis du giver din tilladelse.
  • Din email: Kun synlig for andre brugere, hvis du giver din tilladelse.
  • Personlig beskrivelse: Kun synlig for andre brugere
  • Det er kun dit brugernavn, der er synligt for alle.

Alle, der respektere den til en hver tid gældende husorden, kan melde sig ind, og skrive nye ølanmeldelser, nyheder, bruge ølforum'et osv. så snart at de har oprettet en profil og aktiveret den. ( for at kontrollere at email adressen findes udsendes der en aktiverings email med et link.

Der er ingen smag eller holdning der er bedre end andre, om du er til den ene eller anden type øl, har ingen betydning for medlemsskabet. Men vær saglig og skriv i et pænt sprog (så din mor vil være dig bekendt).

Nedlad ikke andres indlæg, men kom med din egen vurdering i stedet for.

Som medlem af sitet www.goodbeer.dk kan du have en af følgende statuser og dermed følgende muligheder

  • Guest: endnu ikke optaget medlem. Kan ikke komme med indlæg af nogen art.
  • User: Optaget medlem, kan skrive nye ølanmeldelser og nyheder, komme med indlæg i ølforum
  • Super: Kan det samme som en User + oprette bryggerier, øl og uploade billeder. Som super bruger kan du også rette i øl og bryggeri data som en anden bruger har oprettet, f.eks. tilføje nye billeder.
  • Master: Kan opgradere, eller degradere andre brugere, rette og slette indlæg der ikke lever op til denne her husorden.

Alle brugere (fra User til Master) kan rette i egne indlæg (ølanmeldelser, ølforum indlæg og nyheder)

Hvis du ønsker at skifte bruger level, så skriv en kort email om hvorfor.

Hver gang du kommer med et nyt indlæg får du tildelt nogle point, afhængig af din indsats:

  • Ny ølanmeldelse: 25 point.
  • Upload af et nyt billede: 25 point.
  • Nye øl eller bryggerier: 10 point.
  • Nyheder, indlæg i ølforum: 5 point.
  • Rettelser til ølanmeldelser, øl, bryggerier mm.: 5 point.

Goodbeer.dk forbeholder sig ret de af brugerne oprettede bryggerier, øl, billeder, anmeldelser mm. bl.a. fordi at goodbeer er en relations database og data kan ofte ikke fjernes uden at får indflydelse mange steder.

Goodbeer.dk forbeholder sig ret til at slette og redigere anmeldelser der strider imod denne husordens øvrige regler om sobert sprogbrug og/eller nedgørelse af andre anmeldere og/eller anmeldelser. Redigering og sletning af anmeldelser kan ellers kun blive foretage af den oprettende bruger, med mindre forhold som ovenfor beskrevet gør sig gældende.

Venlig hilsen

webmaster / Lars Jensen

10 Glas: Uha! Det er jo den øl, jeg vil kalde en perfekt øl. Vi taler altså om total nydelse - eller som Monrad og Rislund ville sige: "En oral orgasme!" Jeg har smagt øl, der kan få mig til at miste opmærksomheden med alt andet i en tid, for mine smagsløg stjæler den.

9 Glas: Giver jeg en øl der er over al forventning. Grænsene til det perfekte.

8 Glas: Gives til en meget god øl. Vi har fat i en med karakter og ånd. Den er mere end bare en øl. Den har en lille oplevelse med sig. Det er den man lige skal smage igen, FØR man sætter glasset ned. Her smiler jeg også gerne. Den køber jeg helt sikkert igen. Den skal andre prøve, for det er en øl efter min smag.

7 Glas: Gives for en der vil lidt mere. Den har karakter og ånd. Den har det der skal til, men kunne godt yde mere. Jeg vil med sikkerhed lade andre smage for at høre deres mening. Den får gerne et anerkendende nik.

6 Glas: Gives for en øl jeg godt vil smage igen. Den er ikke dårlig, men den savner spændingsmomenter. Det kan være en lidt kedelig øl, uden de store udfordringer, eller det kan være en øl, der faktisk ikke er god i helhedsindtrykket, men har gode momenter.

5 Glas: Gives for en øl, der falder igennem. Den vil jeg nok ikke investere i igen sådan lige foreløbig. Den er ok, og den skal ikke længere ned end 5, fordi det kan være min smag eller situationen, der fælder den - f.eks. hvis man har spist krydret mad eller lige har ædt en Piratos.

4 Glas: Gives en øl, der faktisk ikke smager godt. Den har bare et eller andet over sig, der gør, at den ikke dumper. Det kan være duft, smag, udseende el.lign. Jeg vil bestemt ikke anbefale en der får 4. Men selvfølgelig er smagsløg jo forskellige.

3 Glas: Gives til en øl, jeg kraftigt vil fraråde alle at købe. Det er mere end en skuffelse. Det er spild af penge i den grad. En øl der burde tages af markedet, da den er en skændsel.

2 Glas: Uha! Det er ikke godt. Her har jeg måtte stå af, spytte ud eller noget der er være.

0-1 Glas: Gives til en øl der ikke er der! Hvordan kan det lade sig gøre? Jo altså ud over dem man sidder og venter på forgæves, så er der faktisk øl på markedet, som koster noget, har kapsel på og kan drikkes, men bagefter er man i tvivl om det bare var et fatamorgana/en drøm. Nej den skinbarlige sandhed er at man er blevet snydt og har betalt for vand med alkohol!